Arbejdsskader
0   318

Teori og praksis i modstrid

Hvornår kan en skade på arbejdet anerkendes som en arbejdsskade, lød spørgsmålet på høring

Vi har her et eksempel på dårlig jura. Tanken bag loven om arbejdsskader er, at hvis skaden er sket på arbejdet, så er det en arbejdsskade, og så er den erstatningspligtig.

Så enkelt kan loven om arbejdsskader fortolkes ifølge can.jur. Peter Højlund, lektor på Københavns Universitet og Den Sociale Højskole i København. Det fremgik af en høring om ulykkesbegrebet, som seks faglige organisationer holdt i sidste uge på Christiansborg. Organisationerne er Danmarks Lærerforening, Forbundet af Offentligt Ansatte, BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Dansk Sygeplejeråd, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Socialpædagogernes Landsforbund.

Artiklen fortsætter under banneret

Men så enkelt, som Peter Højlund forklarede begrebet, bliver arbejdsskader ikke behandlet.

Medlemmer fra de seks organisationer oplever ofte, at deres sag bliver afvist som arbejdsskade, fordi 'der ved begivenheden ikke indtraf noget, som gik ud over, hvad De må forvente at blive udsat for i forbindelse med Deres arbejde', som teksten fra Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse lyder.

Et salmevers som svar

- Svaret til de skadede er 'salmeverset' om, at der skal være sket en tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning, siger Peter Højlund.

- Det er det svar, folk får. Men der er altså tale om, at nogle teorier har taget over. Praksis har suget nogle teoretiske definitioner på ulykkesbegrebet til sig. Det er domstole og de administrative myndigheder, der udfører dette, og i administrationen holder man meget af 'salmeverset'. Men det kaster en tåge hen over grundideen i loven, nemlig at har du været udsat for en skade på dit arbejde, så skal du have erstatning.

Peter Højlund fortæller, at målestokken er, om man har handlet ordentligt i situationen - i det juridiske sprog hedder det bonus pater familias, som den 'gode familiefar'.

Ulykkesbegrebet er ifølge Peter Højlund defineret i en privat ulykkessag, der blev behandlet i Højesteret i marts 1997. Den handler om en mand på cykel, der overhaler en anden cyklist. Uden at man ved hvorfor, falder manden af cyklen og får en hjerneskade. Det bliver defineret som et ulykkestilfælde, fordi der er tale om fald fra et niveau til et andet.

- Og det svarer til den helt almindelige opfattelse af en ulykke. Han faldt af cyklen og slog sit hoved - ergo er der tale om en ulykke, siger Peter Højlund.

- Men denne afgørelse undervurderer Arbejdsskadestyrelsen og de andre af sagernes parter efter min mening. De administrative myndigheder er simpelt hen gået i selvsving på dette spørgsmål.

Peter Højlund anbefaler, at man eventuelt indfører omvendt bevisførelse i arbejdsskadesager. Udgangspunktet er altså, at en skade, der er sket på arbejdet, er en arbejdsskade. Og så gøre det op til arbejdsgiveren at skulle redegøre for, hvorfor det ikke er en ulykke.

Han opfordrede politikerne til at markere sig i spørgsmålet, så teknikken ikke får overtaget.

Praksis er afgørende

Ankechef i Den Sociale Ankestyrelse, Karen De Brass, sagde, at definitionen på en ulykke ikke er fastsat i loven. Det er praksis, der afgør den.

Og praksis har blandt andet udgangspunkt i en sag om fire flyttemænd, der skal løfte en tung byrde. En af dem får ved løftet et smæld i ryggen og kraftige smerter. I byretten blev skaden ikke anerkendt som en arbejdsulykke. Det blev den derimod i landsretten, men sagen blev anket videre til Højesteret, der ikke kunne påvise 'en udefra kommende indvirkning'. Derfor blev sagen ikke anerkendt som en arbejdsulykke.

Denne dom fra 1993 har siden stået som praksis på området. Løftet gik galt for den ene mand, fordi han ikke selv slog til. Der var tale om noget indefra kommende.

Karen De Brass sagde, at det er meget vigtigt, at beskrivelserne i de anmeldte sager er så præcise som overhovedet muligt. Det er meget afgørende for forløbet.

Absurde behandlinger

På høringen deltog politikere fra Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten (Enhl.), Socialdemokratiet (S) og Dansk Folkeparti (DF). Men socialministeren glimrede ved sit fravær til stor fortrydelse for høringens arrangører.

Formanden for socialudvalget, Villy Søvndal (SF), sagde, at den store fordel ved ikke at være ekspert på et område er, at man bevarer evnen til at se det absurde i behandlingen af sager, som umiddelbart virker helt logiske.

- Loven om arbejdsskader skal revideres i 1999. Lad os bruge tiden indtil da til at sætte fokus på dette område, debattere og få lavet nogle konsekvensberegninger, sagde Villy Søvndal.

På høringen var fremlagt fem konkrete sager, hvor personerne har fået afslag på anerkendelse. Tre af personerne deltog i høringen.

Der er sygeplejersken i hjemmehjælpen, Mahmoud Halabi, der skal skifte ble på en kvinde på 130 kilo. Under bleskiftet begynder kvinden at glide, og sygeplejersken bruger hele sin krop for at forhindre hende i at glide ned. Det giver ham to diskusprolapser. Han er stadig sygemeldt.

Pædagog og daginstitutionsleder, Bente Hartung, oplevede, at en seksårig dreng ikke ville sige farvel til sin mor og løb efter hende ud mod en trafikeret vej. Pædagogen fanger og fastholder drengen, der sætter sig kraftigt til modværge. Derved får hun et knæk i ryggen. Men det hører altså med til, hvad hun må forvente som pædagog. Sagen er ikke anerkendt som arbejdsskade.

Villy Søvndal sagde, at han synes, man skulle prøve at forelægge de fem sager for Folketinget.

- Så er jeg ret sikker på, at alle folketingsmedlemmer ville mene, at alle fem skulle have erstatning.

Jette Gottlieb (Enhl.) sagde, at det var interessant, at alle de ulykker, som mænd kommer ud for på arbejdet, er arbejdsulykker.

- Det er kraner, der falder ned eller lignende. Men når kvinder er ude for en ulykke, så hedder det en hændelse, og så er det umuligt at definere. Når det handler om gamle fru Jensen, der skal have hjælp og er ved at glide ud af sengen, så kan det ikke defineres. Men man ville jo aldrig sige, at man skal tage højde for, at der ikke er rækværk på stilladset, og at man derfor ikke skal træde et skridt baglæns.

I skal gribe ind

Hovedstyrelsesmedlem i Lærerforeningen, Karsten Holst, sagde på høringen, at man kan konstruere mange eksempler på noget, der er 'forventeligt'. For eksempel er det forventeligt, at når biler kan køre mere end 80 kilometer i timen, så vil de gøre det.

- Det er uacceptabelt, at hvis en lærer kommer til skade, fordi hun hjælper en elev, der er ved at skade sig selv eller andre, og hun derved selv bliver skadet, så er det blot noget forventeligt, fordi hun er lærer. I må som politikere se på dette område. Ellers kan vi som faglig organisation blive nødt til at rådgive vores medlemmer anderledes fremover.

Jette Gotlieb svarede, at hun ikke ønsker, at de faglige organisationer skal rådgive deres medlemmer anderledes. De skal bestemt gribe ind, hvis et barn eller en ældre person er ved at komme til skade.

Er I som politikere parate til at lægge begrænsninger på de administrative myndigheder, spurgte advokat Søren Kjær Jensen, der arbejder med disse sager for de faglige organisationer, der stod for høringen.

- Det er vanskeligt for dommerne at ændre på den praksis, de administrative myndigheder benytter. For over for praksis står praksis. Og når myndighederne forstår det sådan, er det kun muligt at ændre, hvis Folketinget vil beslutte, hvordan loven skal fortolkes.

SF lovede, at Folketinget skal se på administrationen af loven.

SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti lovede at se på sagen og prøve at få nedsat et udvalg, der kan debattere problemet. Socialdemokratiets Inger Bierbaum turde dog ikke love andet end at tage det med til sit bagland.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ