Blokaden mod Grønlands skoler og lærernes trusler om ikke at ville læse overtimer har virket. Få uger efter at de to grønlandske lærerforeninger smeltede sammen til én, har den nye forening, Imak, forhandlet sig frem til en række forbedringer inden for en samlet ramme på syv procent. Aftalen blev godkendt af politikerne i Landstinget torsdag i sidste uge og gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1997. Dermed er flere års kamp for bedre løn slut.

- Nu indhenter vi efterslæbet fra 1995, siger en lettet og glad Claus Jochimsen, formand for Imak.

For tre år siden gik forhandlingerne i hårdknude, og Grønlands regering, Landsstyret, greb ind med en nulløsning. I modsætning til mange andre faggrupper steg lærerne ikke i løn. Derfor sagde de nej til et tilbud med en samlet lønramme på 5,37 procent i januar i år. Lærerne ville have mere, og det får de altså nu.

Alle lærere stiger to løntrin. De finansierer dog selv cirka halvdelen af det andet trin, da Imak har sagt ja til, at det årlige undervisningstillæg på 470 kroner for hver ugentlige time reduceres med 69 kroner. Alligevel er Claus Jochimsen meget tilfreds med resultatet.

- Vi stiger i løn, og vi har opnået en lang række sidegevinster. Vi får højere betaling for nogle af de mange overtimer, vi læser, og arbejdsgiveren skal betale til en gruppelivsordning. Og så har vi fået lavet en aftale om et tillidsrepræsentantsystem, det har vi ikke haft før, siger Claus Jochimsen.

Fremover skal lærernes tillidsrepræsentant aflønnes for to timer om ugen, så snart der er fem lærere på en skole. For hver ti lærere ud over de første ti får tillidsrepræsentanten yderligere en halv time til det faglige arbejde.

Imak og Landsstyret nedsætter desuden en fælles arbejdsgruppe, som i løbet af det næste år skal gennemgå lærernes arbejdstidsaftale. I dag har en lærer 250 timer til mødevirksomhed om året. Det timetal har ligget fast siden begyndelsen af 1970'erne, selv om lærerne har fået langt flere opgaver.

- Hidtil har politikerne ikke villet høre på, at vi reelt bruger mange flere timer. Nu vil de ikke afvise, at vi bør have 310 eller 320 timer til møder om året, siger Imaks formand.

Blokaden afblæst

Claus Jochimsen er ikke i tvivl om, hvorfor der er sket et gennembrud i forhandlingerne.

- Det har virket afskrækkende på Landsstyret, at vi var parate til at give afkald på alle de overtimer, vi læser. Det har gjort det at forhandle lettere end nogensinde før, siger Claus Jochimsen.

Forhandlingerne blev gjort smidige, da landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i juni hentede Villy Andersen til Grønland og bad ham være forhandlingsleder. Villy Andersen er pensioneret vicedirektør i personaledirektoratet. Initiativet blev modtaget med tilfredshed. Claus Jochimsen siger:

- Villy Andersen forstod os, det gjorde repræsentanterne fra personaledirektoratet ikke.

- Han var klart Hjemmestyrets mand. Men han er et behageligt menneske, som vi kunne tale os frem til en løsning med, siger Claus Jochimsen.

Dermed har politikerne i Landsstyret holdt ord.

- De lovede os, at de ville være imødekommende, da vi indgik våbenhvile i maj, siger Claus Jochimsen.

På grund af den store mangel på lærere i Grønland er folkeskolen dybt afhængig af, at lærerne læser overtimer. Og det gør stort set alle. Derfor var det et hårdt slag, da medlemmerne af Grønlands Lærerforening tidligere pååret sagde nej til overtimer i protest mod deres lønforhold.

Samtidig blokerede DLF for, at danske lærere kunne søge arbejde i Grønland. Begge organisationer sagde dog ja til en våbenhvile, da politikerne erklærede sig villige til at forhandle seriøst.

Det bliver op til Hjemmestyret at afgøre, om nyuddannede lærere skal arbejde på overenskomst eller som tjenestemænd, mens lærere fra danske skoler selv afgør, hvilken af de to former de vil ansættes under. Det har den fordel, at de ikke behøver skifte til et andet pensionssystem.

- Vi etablerede blokaden for at få en aftale. Det har vi nu. Samtidig har lærerne fået forhandlingsretten, så vi har opnået det, vi ville, siger Tom Egholm, næstformand i DLF, som i sidste uge deltog i de afsluttende forhandlinger.

- Derudover har de to lærerforeninger fundet sammen, så nu kan der arbejdes mere målrettet på at forbedre deres forhold, tilføjer Tom Egholm.

Aftalen betyder, at Imak overtager forhandlingsretten for lærerne i Grønland fra den centrale forhandlingsorganisation, NAK, som har haft den hidtil. Den formelle overdragelse ventes at ske i november, når NAK får en hovedaftale på plads, det skulle dog være en formssag.

Henrik Stanek er freelancejournalist