Skolerne i Esbjerg er gået sammen med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO for at give eleverne de bedste forudsætninger for at træffe det rigtige valg i 9. og 10. klasse.

Derfor har nogle af skolernes skolevejledere været i praktik på virksomhederne.

- Al den snak om, at eleverne skal i 10. klasse eller ej, det kan vi ikke bruge til noget. For os gælder det først og fremmest om at gøre eleverne så godt rustede, at de træffer det rigtige valg, når de skal vælge uddannelse. Om det så sker efter 9. eller 10. klasse, det er underordnet for os, siger skolevejleder Per Lundager fra Præstegårdskolen i Esbjerg.

Den indstilling var baggrunden for, at skolerne i Esbjerg for nogle år siden indgik et samarbejde med den lokale DA og LO for at sikre den bedst mulige vejledning. Og samarbejdet førte til, at ni skolevejledere valgte at komme i praktik på nogle af byens virksomheder.

Per Lundager var en af dem:

- Jeg ved ikke, om min vejledning er blevet anderledes eller måske bedre af, at jeg har været i praktik. Men jeg ved, at min indsigt er blevet større. For vi valgte fra starten, at vi skulle være medarbejdere i virksomhederne. Altså ikke noget med at gå og kigge de andre over skuldrene. Og det er unægteligt noget andet at arbejde på en virksomhed som håndværker og desuden være med i en skurvogn end at være lærer. Derfor tror jeg også, at vi nu formår at give vores elever et mere fuldstændigt indtryk af livet på en arbejdsplads, siger Per Lundager.

Samarbejdet mellem skole, DA og LO startede for snart fire år siden. Det skete ud fra ønsket om at give eleverne de bedst mulige betingelser i forbindelse med jobvalg. Valget er ikke så svært, hvis eleven vil på gymnasiet. Så er spørgsmålet kun, om det skal være efter 9. eller 10. klasse. Det svære kommer, når de skal vælge job eller uddannelse.

For at støtte eleverne mest muligt kom tanken om at drage erhvervslivet mere ind i processen for på den måde at fortælle eleverne om de mange muligheder.

Muligheder, som måske hverken de eller deres forældre havde tænkt på.

På foranledning af Esbjerg Lærerforening blev der derefter taget initiativ til at udarbejde hæftet 'Livet efter skolen', hvor forskellige virksomheder præsenterer deres arbejdsplads, hvilke uddannelsesmuligheder de har, og hvem der kan kontaktes. Hæftet er blevet en succes både for virksomhederne og for elever, forældre og skoler. Den nyeste udgave af hæftet er netop udkommet, og heri præsenterer 57 virksomheder i Esbjerg deres erhvervsmuligheder.

Hæftet er et vigtigt led, når de unge skal forberedes til at træffe det rigtige erhvervsvalg. I det kan elever og forældre finde ud af, hvilke job de unge har lyst til at prøve - eller måske finde en uddannelse, som de ikke selv havde tænkt på. Samtidig giver samarbejdet med DA og LO mulighed for dels at komme på besøg på de forskellige virksomheder, dels at komme i praktik.

Dertil kommer samarbejdet med gymnasier, HF, teknisk skole. Også her har eleverne mulighed for at komme i 'praktik'. Det vil sige følge undervisningen de pågældende steder, som om de allerede var optaget, hvad enten det er præsentationskurser i 9. klasse eller brobygningsforløbet i 10. klasse. Det giver gode muligheder for at finde ud af, om det skal være skolebænken eller en faguddannelse, der skal satses på, og om det skal være fra 9. eller 10. klasse.

Blandt de lidt anderledes tilbud, de ældste elever får, er blandt andre 'Byg et hus', som foregår i 8. klasse. Det giver kontant viden om en masse forskellige uddannelser, både boglige og faglige. Desuden har Esbjerg Handelsskole et virksomhedsspil, som eleverne kan deltage i over to dage, hvor de oplever, hvordan en virksomhed fungerer.

Desuden udarbejdes der også en vejledningsplan for eleverne, hvor der fortælles, hvad de skal - og formålet med det.

Også til glæde for eleverne

Skolekonsulent i Esbjerg Kommune, Erik Gaardhøje, er også tilfreds med ordningen. Han har uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering som speciale, og han er desuden fagkonsulent i Undervisningsministeriet.

- Som fagkonsulent i Undervisningsministeriet følger jeg samarbejdet med erhvervslivet nøje, og det er absolut en god ide, som alle parter er fuldt tilfredse med. Men jeg er specielt glad for det forsøg, vi havde med at sende skolevejlederne i praktik. Det vil jeg arbejde på at få ind som en del af uddannelsen til skolevejleder, siger Erik Gaardhøje.

Ordningen er også til gavn for eleverne.

Næstformand i Esbjerg Lærerforening og skolevejleder Kurt Bjerre, Fourfeldtskolen, fortæller, at samarbejdet og virksomhedshæftet har betydet, at langt flere klasser kommer ud i virksomhederne end før. At virksomhederne også er blevet klar over, hvilken betydning det har, at de åbner dørene for eleverne, og at de gør det på en meget kvalificeret måde. Nu er det virksomhedsbesøg med indhold og ikke bare en 'fridag' for eleverne.

Kurt Bjerre oplyser, at Fourfeldtskolen er den skole i Esbjerg, der har flest elever i 10.-klasserne, og at 96,5 procent af dem i år gik i gang med en uddannelse bagefter. De resterende få procent har for eksempel valgt at tage et år til USA eller lignende. Ingen af eleverne er gået ud til ingenting.

- Indimellem har jeg på fornemmelsen, at folk tror, at de elever, der går i 10. klasse, er 'de dumme'. At 10. klasse er en slags opsamlingsklasse. Men vi har da mange meget bogligt dygtige elever i 10.-klasserne, men de ved bare ikke, hvad de vil. Faktisk går 49 procent af eleverne i 10. klasse i gang med en faglig uddannelse, siger Kurt Bjerre.

Forældre bliver inddraget

Uddannelseskonsulent for DA i Esbjerg, Liza Brinch, har kun ros til ordningen.

- I de cirka fire år, samarbejdet har varet, har der været flere elever, der har besluttet sig efter 9. klasse, end landsgennemsnittet. Det tror jeg skyldes, at eleverne får mulighed for et mere målrettet besøg på virksomhederne. Og det skyldes naturligvis også, at skolevejlederne har fået et bedre kendskab til virksomhederne. Vi kunne også godt tænke os at få fat i de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer. Dem indbyder vi derfor til en konference. På den måde håber vi også at kunne give dem vejledning om de muligheder, der er for uddannelse i erhvervslivet. Forældrene er jo en væsentlig faktor, når børnene skal vælge deres fremtid, siger Liza Brinch.

Ann Strandmark

er freelancejournalist