Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kvalitet i arbejdet giver kvalitet i arbejdet. Og kvalitet i arbejdet giver kvalitet i arbejdet. Dette tilsyneladende sludder giver mening, hvis vi tænker både påprocessen og påresultatet.
Denne vigtige dobbelthed skal alle fagforeninger medtænke, når de lægger strategier og sætter mål for ændringer af rammerne for arbejdet. Og i DLF har medlemsundersøgelsen jo skåret vigtigheden af et godt, udviklende lærerarbejde ud i pap. Så kære Stig Petersen og andre, der undrer jer så højlydt i Folkeskolen over, at et flertal i hovedstyrelse og kongres overhovedet vil røre nye lønformer med en ildtang: Vi er ikke til sinds at lægge os hverken på ryggen eller på maven for arbejdsødelæggende lønsystemer - lige så lidt som vi har tænkt os frivilligt at acceptere forringelser af arbejdstidsaftalen.
Ledelsen skal lytte til medlemmerne, studere tendenser og arbejdsgiversignaler og tænke grundigt over, hvad DLF ikke vil være med til. Men det er også en ledelsespligt at formulere, hvad vi vil, og overveje alternative veje væk fra sumpen og hen mod vore egne mål. I disse overvejelser er kampen om offentlighedens gunst væsentlig.
Her er så nogle af mine bud på en underviserlønmodel:
- For at kunne leve op til vores kvalitetsambitioner må løn- og arbejdstidsaftalerne fungere som et godt fundament - i hele landet. Vores lønmodel må derfor bygge på en fælles grundløn suppleret med undervisertillæg. Begyndelseslønnen skal være så høj, at alle skoler kan tiltrække gode, stærke unge. Samtidig giver højere begyndelsesløn også flere penge i pension.
- En undervisermodel må være med til at sikre professionel integritet i lærerarbejdet og sikre så stor uafhængighed af lokale arbejdsgiveres eventuelle vilkårlighed som muligt. Samtidig skal der sikres plads til fornuftig lokal variation og udvikling. Derfor må lønnen stadig indeholde automatiske anciennitetsstigninger for alle. I et nyt system vil de høre under kvalifikationstillæg.
- Det kan (igen) blive til fordel for både os og skolen, at særlige funktioner kan 'lønnes' med både tid og funktions- og kvalifikationstillæg. Det kan fremme samarbejde, medvirke til at udvikle og give plads til god lokal tilpasning. Det kan også indgå i langsigtede løftestangsstrategier.
- Aftaler om ret til efteruddannelse til alle kan kombineres med kvalifikationsløn til gavn for en fælles professionsudvikling - og dermed for vores anseelse.
Jeg vil ikke kvalitetsnedbrydende individuel lønkonkurrence med risiko for øjentjeneri - og fællesskabsnedbrydende personlige løn-'aftaler' i stedet for kollektive aftaler.
Vel kom lønnen først ind på en fjerdeplads i medlemsundersøgelsen - efter gode vilkår for godt arbejde. Men jeg frygter, at vi om fåår presses til undervisningsfremmede lønformer og til at give for meget køb på kvaliteten i arbejdet, hvis vi ikke magter at bevare vores del af lønsummen, når overlærere går på pension, og forhindre de øvrige faggrupper i at bruge vore penge til mere individualiserede lønformer. Kvalitetsarbejde er for mig at se fortsat det vigtigste for os selv - og for omgivelsernes opfattelse af os. Også derfor må vi tænke tanker om en undervisermodel.
Jørgen Stampe
formand for pædagogisk udvalg i DLF's hovedstyrelse
