Debat

Potemkinkulisser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Debatbogen 'Folkeskolens Potemkinkulisser' er en fejltagelse! Udgangspunktet er en fejltagelse! Synspunkterne er ubrugelige - for ikke at sige skadelige for folkeskolen!

I hvert fald ifølge autoriseret anmelder ved Folkeskolen Peter Hindsgaul (angiveligt folkeskolelærer!), der med pavlovsk appetit sønderlemmer bogen i nummer 42.

For hvis ikke enhver tale om pædagogik og folkeskolen indledes, omhandler og sluttes med, at alle kaster sig i støvet og aflirer den af DLF kanoniserede pædagogiske trosbekendelse med ansigtet vendt mod Vandkunsten 12, er man kætter og bagstræberisk og slet ikke kvalificeret til at tale om så ophøjede spørgsmål!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Og skulle nogen have glemt det velkendte, pædagogisk korrekte vokabularium, så læs anmelderens indlagte, hovmodige pædagogiske peptalks, der spyttes ud så rituelt, som en missionær citerer Paulus. Og i øvrigt er lige så interessante som en daggammel vejrudsigt!

Men hvorfor nu denne åbenlyse irritation - grænsende til nedsmeltning? Er der ømme tæer, der jokkes på?

Der er jo så uendelig mange måder at være lærer på- det at benytte titlen. Derfor nødes jeg til at spørge anmelderen om, hvorvidt hans pædagogiske udladninger har afsæt i egen virkelighed eller blot eftersnak? Og hvor omfattende er hans daglige praktik i folkeskolen? Er han katederlærer på fuld tid? (cirka 24 ugentlige timer). For nu at perspektivere anmeldelsen!

Og så glæder jeg mig til at læse bogen - få ord på det gigantiske bedrag, vi alle er en del af i disse medløbende 90'ere.

Niels Christian Christensen

Hjørring