Pædagoger vil undervise i folkeskolen

Undervisningen skal sikre skolepædagoger stillinger på fuld tid, men DLF frygter for elevernes fremtid

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolepædagogerne kan varetage undervisningen, lyder det i oplægget 'En ny og bedre skolestart' fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Det seks sider lange oplæg er sendt ud til landets borgmestre, skoleledere, chefer og politisk ansvarlige for skole- og fritidsområdet, men ikke til Danmarks Lærerforening.

Hidtil har BUPL forsøgt at sætte barnet i centrum, når forbundet har argumenteret for, at pædagoger skal deltage i indskolingen. Denne gang sætter BUPL fokus på, hvad det er, skolepædagogerne kan bidrage med. Et af elementerne er egentlig undervisning, og det møder kritik fra DLF og fra pædagogerne selv. Alligevel holder BUPL fast i sit oplæg.

- Vi er ikke uddannede til at undervise i regning eller matematik, men vores overenskomst betyder, at vi kan tilrettelægge, forestå og evaluere undervisningen sammen med lærerne. Pædagoger kan sagtens sidde med en mindre gruppe børn og undervise dem alene, siger Bente Sorgenfrey, formand for BUPL.

Hun mener, det er en teoretisk diskussion, hvem der har ansvaret for undervisningen.

- Hvis en lærer og en pædagog arbejder i et team, vil de begge føle sig lige ansvarlige, siger Bente Sorgenfrey.

Når BUPL netop nu kommer med et bud på pædagogens rolle i fremtidens folkeskole, skyldes det, at lokalpolitikere over hele landet taler om at udvide undervisningstiden for de mindste klasser. Det betyder, at børnene får mindre tid til at gå i skolefritidsordning.

- Vi kan ikke bare læne os tilbage og se på, at vores medlemmer bliver truet på deres fuldtidsstillinger. Derfor forsøger vi at få en plads i debatten, siger Bente Sorgenfrey og afviser, at BUPL går på strandhugst på det område, der normalt tilhører Danmarks Lærerforening, nemlig folkeskolen.

- Det er klart, at lærere forsøger at holde fast i deres monopol på undervisningen, men der mangler både lærere og pædagoger, så man kan ikke tale om strandhugst, siger Bente Sorgenfrey.

Ingen respekt for børn

Selv om BUPL ikke har sendt sit undervisningsoplæg til DLF, kender lærernes formand, Anni Herfort, godt indholdet. Hun har derfor spurgt Kommunernes Landsforening, hvad BUPL's overenskomst dækker ud over skolepædagogikken.

- Vi har fået det svar, at den dækker de områder, som ikke er omfattet af andre overenskomster. Men et sådant ingenmandsland findes ikke, og det fremgår da også klart af oplægget, at BUPL forsøger at gafle sig ind på vores område, nemlig undervisningen, siger Anni Herfort.

- Det er vores udgangspunkt, at der skal være kvalitet i undervisningen, så vi kan leve op til det forpligtende ansvar, vi har ifølge loven. Den forpligtelse er ikke i fritidspædagogikken, og i BUPL's forslag til, hvordan en skoledag kan forløbe, er det tydeligt, at forbundet ikke ved, hvad det vil sige at undervise, siger Anni Herfort.

To af de seks sider i oplægget beskriver en skoledag. BUPL har brudt klasserne op til fordel for grupper med børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Børnene er i gang med et projekt om Afrika, fordi Jens på syv år har set en udsendelse om det store kontinent i fjernsynet.

- Det er sødt, at de kommer i tanke om Afrika, men der er ingen overordnet plan for projektet. I skolen arbejder vi med målrettet indlæring i forhold til den enkelte elevs udviklingsstadie og faglige niveau. Det kræver planlægning og struktur. Ellers bliver de svage elever forvirrede, siger Anni Herfort.

Hun synes, BUPL skitserer en skoledag, hvor børnene har det hyggeligt og lærer lidt undervejs.

- Det viser, at BUPL ikke har respekt for børnenes glæde ved at lære gennem udfordringer, siger Anni Herfort og betegner oplægget som uprofessionelt, ukorrekt og i øvrigt også usolidarisk.

Trods de hårde ord har Anni Herfort ikke kontaktet BUPL. I stedet har hun orienteret lærerkredsene og bedt dem være opmærksomme på, om der forsøges brud på overenskomsten eller forringelser i kvaliteten af undervisningen rundt om i kommunerne.

BUPL mødes også med kritik fra pædagogerne selv. På generalforsamlingen i BUPL København for nylig sagde deltagerne klart og tydeligt nej tak til den slags udmeldinger. Ifølge fagbladet Børn & Unge er det svært at forsvare fritidshjemmenes berettigelse, når forbundet mener, pædagogerne skal undervise.

Også på andre generalforsamlinger faldt der drøje hug til Bente Sorgenfrey, blandt andet i BUPL afdeling 4. Afdelingsformand Lars Lefholm siger til Børn & Unge, at hans medlemmer slet ikke er interesserede i at få pædagogen ind i folkeskolen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS