Den globale IT-pædagogik

Forskere, lærere og IT-eksperter mødtes i København til konference om, hvad computere gør ved undervisning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Itakt med at computere er væltet ind på skolerne i en lind strøm, er behovet for at få evalueret deres betydning for undervisningen vokset dag for dag.

For mens beslutningstagere og politikere har fået øjnene op for, at det er nødvendigt at investere i hard- og software, har de været mindre opmærksomme på investeringer i de menneskelige ressourcer.

Derfor mangler der i dag efteruddannelse og forskning i, hvorfor og hvordan skolerne skal bruge den ny teknologi.

Det er baggrunden for, at Frederiksborg Amt og Danmarks Lærerhøjskole tog initiativ til konferencen 'Global Learning in the 21st Century', fortæller Bjørn Ilsøe, kontorchef i Frederiksborg Amts IT-afdeling (informationsteknologi).

Også University of Texas, USA, Indiana University og det franske undervisningsministerium (ONICEP) var med i planlægningen.

370 deltagere fra 20 nationer mødtes i København i oktober for at udveksle forskningsresultater og erfaringer fra praktiske forsøg med IT i uddannelsessektoren.

Halvdelen var danske, mens størstedelen af de udenlandske deltagere kom fra USA.

Sponsorstøtte

Konferencen fik sponsorstøtte fra blandt andre Lego, Microsoft, Lotus, konsulentfirmaet Arthur Andersen og Apple og kostede i alt 1,8 millioner kroner.

Lego finansierede desuden professor Seymour Paperts deltagelse på konferencen og stillede et værksted med de computerstyrede Lego-robotter i 'Mindstorm'-serien op på Planetariet i forbindelse med konferencen.

Netop samarbejdet med de private sponsorer har været usædvanligt for et dansk initiativ, erkender arrangørerne.

- Vil man være med helt i front, er man nødt til at samarbejde med erhvervslivet. Vi kan godt selv stå for grundlæggende IT-efteruddannelse. Men skal man have den nyeste udvikling med, er det nødvendigt at samarbejde med private firmaer, siger Bjørn Ilsøe.

Netværk

For Danmarks Lærerhøjskole var netværksideen et af de bærende principper i konferencen, fortæller Bent Andresen, Danmarks Lærerhøjskoles forskningscenter for IT-pædagogik.

Deltagerne skal nu gennem netværk af internationale kontakter holde sig ajour med, hvordan andre landes uddannelsessystemer arbejder med IT.

- Vi bruger milliarder på uddannelse og på investeringer i IT. Men vi glemmer at evaluere kritisk og dermed sikre, at pengene bruges på den rigtige måde. Der er blandt andet behov for viden om, hvordan lærer- og elevroller ændrer sig, mener han.

En af konferencens hovedtemaer har været IT som forandringsfaktor i uddannelsessektoren både fagligt og pædagogisk.

Andre hovedtemaer har været distanceundervisning, efteruddannelse for lærere, IT-politiske strategier og visioner for ny hardware og software i fremtiden.

Stor spredning

Konferencen afspejlede, at arbejdet hen imod en egentlig IT-pædagogik er på vej i mange lande. Men der er enorm spredning, både når det gælder adgang til teknologien, og når det gælder den måde, det bruges på.

Det fortalte englænderen Jeff Morgan, som er formand for ekspertgruppen EENET (European Expert Network for Educational Technology).

Den har repræsentanter fra en række organisationer, som nationalt beskæftiger sig med IT og undervisning. CTU, Center for Teknologistøttet Uddannelse, er dansk medlem.

Finland og Norge ligger i toppen med høj dækning, når det gælder computere og adgang til Internettet på skolerne. Danmark er pænt placeret, mens lande som Grækenland, Italien, Portugal og Frankrig sakker langt bagud.

Også inden for landegrænserne kan der være enorme forskelle. Skolerne i Bologna-distriktet i Italien er for eksempel veludrustede med IT. I Syditalien skal man være heldig for at finde en enkelt computer på skolens bibliotek, fortalte han.

Enkelte lande i Nordeuropa, blandt andre Danmark, har haft avancerede pilot- og spydspidsprojekter om IT på skoler og gymnasier.

- Men det er isolerede tilfælde. Vi har ikke set egentlige systemforandringer af skolen, og det er det, vi mangler i Europa. Ellers kan vi ikke udnytte de muligheder, som teknologien giver skolerne, sagde han.

Danmarks Lærerhøjskole har samlet en række af konferencens indlæg i rapporten 'Proceedings of Global Learning in the 21st Century'. Den kan købes på Lærerhøjskolen, telefon 3969 6633. Rapporten er på engelsk

Helle Baagø er freelancejournalist