Uddannelsesdebatten drejer sig for tiden om, hvordan man får flere unge til at træffe et erhvervsvalg tidligt, påbegynde en videreuddannelse og afslutte den, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. I forsøget på at finde en måde, der sikrer, at unge hurtigere træffer det valg, peger nogle på, at planlægningen skal skærpes og præsenteres for eleverne tidligere, end den bliver i dag. Undervisningsministeren sagde på en konference i efteråret, at de unge allerede på 6. klassetrin bør overveje deres fremtidige valg og få fastlagt en uddannelsesplan.

Spørger man en pige i 6. klasse, der er vokset op med Spice Girls, hvad hun skal være, når hun bliver stor, vil svaret ofte være 'sangerinde' eller 'sygeplejerske'. Hendes bedste ven og sidekammerat, Frederik, vil gerne være computerfreak eller professionel fodboldspiller. Det er der ikke noget galt med. Men man skal have for øje, at børns ønsker hurtigt ændrer sig. Og at ønskerne er farvet af, hvilke rollemodeller og kønsrollemønstre barnet er omgivet af. Så spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at børnene får et nuanceret og realistisk billede af egne muligheder og evner som kommende borgere i samfundet. Og hvordan de som unge voksne vil kunne træffe et fornuftigt erhvervs- og studievalg. Det gør vi blandt andet ved at bruge erhvervs- og skolevejledningen.

I debatten fremhæves det, at en tidlig erhvervs- og uddannelsesvejledning vil kunne begrænse antallet af senere frafald på efter- og videreuddannelserne og øge antallet af unge, der går i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jeg mener også, at vi skal tage med i betragtningen, at dette i værste fald vil kunne fastholde det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. Der eksisterer nemlig stadigvæk en foruroligende skæv kønsfordeling af personalet i uddannelsessystemet - lige fra vuggestuen til universitetet. De kvindelige lærere dominerer bestemte fag. Og de mandlige lærere dominerer andre fag.

Folkeskolens unge burde igennem alle stadier af deres uddannelse have mulighed for at spejle sig i både mænd og kvinder og derved udvikle flere sider af sig selv i et alsidigt kønsbillede. Det har de ikke i dag. Når man fremskynder valget af uddannelserne eller erhverv, får erhvervs- og skolevejlederne derfor en endnu mere central rolle med hensyn til at sikre, at de unges uddannelsesvalg foretages ud fra et nuanceret billede af kønnenes muligheder og evner. Og et ansvar for at integrere ligestillingsperspektivet i deres vejledning. Vi må heller ikke glemme, at far og især mor har et stort ansvar for deres børns erhvervs- og studievalg.

Vejlederne skal kunne forstå, hvorfor piger og drenge muligvis vælger ud fra stereotype vaneforestillinger om kønnenes muligheder og evner. Derfor skal erhvervs- og skolevejlederne have nogle værktøjer til at få piger og drenge til at se om bag disse traditionelle mønstre. Sættes vejledningen ind tidligere, er der jo også mere tid til at nuancere vejledningen til de unge om deres fremtidige muligheder. Så skolevejlederne har faktisk nu chancen for at bryde med kønsstereotyperne.

Hvis den nuværende debat fører til, at uddannelsesvejledningen indføres på et tidligere tidspunkt i elevernes skoleforløb, må der stilles strengere krav til, at kønsperspektivet bliver en integreret del af skolevejledernes uddannelse og efteruddannelse.

Ingrid Rasmussen er formand for Ligestillingsrådet