En ordentlig velkomst

Tutor, følordning og netværk mildner chokket for nye lærere i Korsør

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Korsør Kommune har besluttet at tage bedre imod sine nyansatte lærere, end det sker de fleste steder i landet - der er simpelthen vedtaget en handleplan for, hvordan man annoncerer efter, ansætter og introducerer nye lærere i kommunen.

Der var nemlig tilsyneladende noget galt med Korsørs tiltrækningskraft på lærerne. Man skulle måske ikke tro det med smuk natur og med både tog- og motorvejsforbindelse til Fyn, Jylland og København, men Korsør er faktisk så lidt attraktiv, at byen per ældgammel tradition udløser højere stedtillæg end nabokommunerne. De seneste fire-fem år har kommunen haft meget svært ved at få besat sine ledige lærerstillinger, og med et stigende børnetal og en høj gennemsnitsalder blandt lærerne er der behov for mindst otte-ti lærere om året mange år frem. Der skulle ske noget. Så sidste år tog viceinspektør Kristian Hvitnov, Tårnborg Skole, et initiativ:

- Jeg holdt et par møder med de få yngre lærere, vi har fået ansat de senere år, for at finde ud af, hvad de havde savnet, da de kom hertil, fortæller Kristian Hvitnov. De mente blandt andet, at stillingsannoncen skulle rumme flere bud på, hvad skolen står for, og hvad man forventer af den nyansatte. De ekstra linjer i annoncen fra Tårnborg Skole var medvirkende til, at i hvert fald Katrine Kjærsgaard Sørensen valgte den frem for en anden Korsør-skole.

Hun og hendes kæreste Mikkel Gamborg Christiansen er uddannet fra Haderslev Statsseminarium i sommer og havde på forhånd bestemt sig for at flytte til Korsør. De to er nu blandt de første, som prøver Korsør Kommunes nye, varme velkomst til nyansatte lærere. Katrine Kjærsgaard er blevet klasselærer i 1.a - et godt skema til en nyuddannet, ifølge skolens yngre lærere.

- Fordelen er jo, at man har mange timer i den samme klasse, ellers vil man tit få et skema med en masse forskellige fag og en masse forskellige børn. Men der var også flere på seminariet, der sagde, at de i hvert fald ikke ville være klasselærere, de ville ikke stå med det ansvar, fortæller Katrine Kjærsgaard.

Mikkel Gamborg har fået et skema som en af tre lærere, der deles om obs-klassen, foruden musik i 1. klasse og biologi i 7.

Elev stak af

Forleden hørte Kristian Hvitnov sin nye unge kollegas stemme ude på gangen, hvor han forgæves forsøgte at lokke en dreng fra 1. klasse til at vende tilbage til musikundervisningen. Knægten havde taget sin rygsæk på og begivet sig af sted, og Mikkel Gamborg anede ikke, hvad han skulle gøre - han havde jo ansvaret både for den dreng og for resten af eleverne, der var tilbage i musiklokalet. Dilemmaet blev løst ved, at Kristian Hvitnov tog sig af den, som flygtede, og Mikkel Gamborg kunne gå tilbage til sin klasse.

- Man skal lade barnet gå i sådan en situation. Der er næsten ingen trafik på vejene her, så han vil ikke komme noget til - men det er jo sådan nogle erfaringer, man opbygger med tiden. Hvis jeg var så ung, ville jeg heller ikke bryde mig om at skulle tage det ansvar, siger Kristian Hvitnov.

Idræt med 28 elever

Tårnborg Skole har valgt at lave to 1.-klasser med 14 elever i hver, men med skolens ressourcetildeling per elev var der ikke helt timer nok, derfor var der planlagt fællestimer i idræt og kristendomskundskab. Men Katrine Kjærsgaard kunne ikke klare idræt med 28 elever alene, og hendes kæreste er nu koblet på som ekstra lærer i idrætstimerne.

- Det kan godt være, at en gammel garvet idrætslærer havde klaret det - men han havde i hvert fald ikke syntes, det var sjovt, siger Kristian Hvitnov og erkender, at det var et eksperiment. Ellers synes Katrine Kjærsgaard, at det går rimeligt. Hun var forberedt på en stor arbejdsbyrde, men ikke på børnene.

- Jeg havde troet, at hvis man bare kunne få ro i klassen, kunne man godt give en kollektiv besked. Men der er altså nogle, som skal have besked ansigt til ansigt.

Som led i den nye modtageordning har Katrine Kjærsgaard og Mikkel Gamborg en tutor, Birgit Hvitnov, som er klasselærer i den anden 1. klasse.

- Vi har mødtes nogle gange hjemme hos Mikkel og Katrine for at samle op, hvad de syntes, de havde brug for at vide, fortæller Birgit Hvitnov. Hun har også fagligt glæde af de nye input, hun får i samvær med de to unge lærere.

Deres spørgsmål går på ting som: hvad betyder det, der står på lønsedlen, hvor får man nøgler, hvordan bestiller man materialer fra amtscentralen, og kan man bare hente, hvad man skal bruge i formning? Birgit Hvitnov noterer sig de forskelligartede spørgsmål til gavn for fremtidige nyansatte.

Et andet element i handleplanen er en følordning, hvor de nyansatte selv vælger at følge en garvet lærer i et fag eller en klasse, de har interesse for. Katrine har geografi i 7. klasse og havde kun faget kortvarigt på andet år på seminariet, så hun valgte at bruge nogle timer sammen med Birgit Hvitnov, der har geografi i 8. klasse. Desuden har hun hentet inspiration til sin 1.-klasse-idræt ved at følge idræt i 2. Mikkel Gamborg har fulgt matematik i 8. klasse og skal snart bruge nogle timer i fysiklokalet sammen med en ældre kollega.

Der er også dannet et netværk for årets syv nyansatte lærere i kommunen. Det er sat i gang ovenfra, og nu er det så op til de nye lærere, hvor tit de vil mødes, hvor formelt det skal være, og hvad de gerne vil bruge hinanden til. For nogle år siden fik Tårnborg Skole nemlig en enkelt ung lærer, som følte, at hun manglede nogen at tale med, der var i samme situation som hun selv. Hun rejste hurtigt igen, men blev altså inspiration til det nye netværk.