Kun 59 procent af befolkningen har har tillid til skolen mens 70 procent har meget eller ret stor tillid til lærerne. Det viser en stor, ny undersøgelse, som Finansministeriet netop har offentliggjort.

'Borgerne og den offentlige sektor', hedder den, og man har fået Gallup til at spørge 1517 mennesker om deres holdninger.

I ministeriets konklusion står der: '. . . borgerne har et godt forhold til den offentlige sektor. Tilliden til de offentlige institutioner er blandt verdens højeste. Tilliden til de offentligt ansatte er omfattende. Og tilfredsheden med de ydelser, der leveres af den offentlige sektor, er stor og for visse gruppers vedkommende stigende gennem de seneste år. Yderligere er vilje til at betale skat øget markant fra 1990 til 1998, og færre ønsker at skære ned på den offentlige sektor.'

Undersøgelsen viser også, 'at der over en bred kam er forholdsvis stor tilslutning til at organisere velfærdssamfundet på nye måder, som kan forbedre kvaliteten og effektiviteten. Ikke mindst denne forandringsvilje er et stort aktiv i arbejdet med udviklingen af den offentlige sektor. Forholdet mellem danskerne og den offentlige sektor er med andre ord godt. Måske har forholdet aldrig været bedre'.

Lærerne bedre end skolen

Gallups undersøgelse for Finansministeriet viser, at 70 procent har meget stor eller ret stor tillid til lærerne (se tabel 1). Og dermed bekræfter man de tendenser, der kunne læses i de undersøgelser, som AIM-Nielsen foretog for Danmarks Lærerforening i 1997 og 1998.

AIM spurgte lidt anderledes i juni 1997. Men her giver 79 procent udtryk for, at man er meget enig eller delvis enig i, at lærerne generelt udfører et godt stykke arbejde (tabel 5).

Samme AIM-undersøgelse viste, at hele 83 procent af dem, der havde børn i folkeskolen, havde et meget positivt eller et positivt indtryk af de faglige og personlige egenskaber, deres børns lærere havde (tabel 6).

Skolen scorer lidt lavere

Gallup har også spurgt til tilliden til skolevæsenet. Mens 70 procent har stor tillid til lærerne, er der 59 procent, der har det til skolevæsenet (tabel 2).

Og så har man spurgt om tilfredsheden med folkeskolen (tabel 3). Bortset fra at man ikke direkte kan sammenholde tabel 2 og 3 på grund af en forskellig opbygning af svarkategorier, stemmer resultaterne meget godt overens.

Det tilfredshedsniveau, der fremgår af tabel 3, tolkes af Finansministeriet som et udtryk for, at der er 'gennemgående tilfredshed med folkeskolen'.

Men det er alligevel interessant at se på, hvorfor tilliden til lærerne er større end tilliden til og tilfredsheden med skolen.

En nærliggende forklaring er, at regering, Folketing og kommuner ikke har sikret de rammebetingelser, der er nødvendige for, at de enkelte skoler kan virkeliggøre folkeskolelovens intentioner. Med andre ord: Man har skabt nogle forventninger, man ikke har givet mulighed for at opfylde.

Den forklaring understøttes af Gallups tal om befolkningens ønske til udgiftsudviklingen i folkeskolen. Hele 72 procent mener, at der bør bruges flere penge end nu (se tabel 4). Det resultat stemmer meget fint overens med AIM-undersøgelse fra maj i år. Den viste, at 81 procent var meget enige eller delvis enige med Danmarks Lærerforening i, at det er nødvendigt at bruge flere penge på børnenes skolegang for at sikre, at den lever op til de krav og forventninger, der er til kvaliteten af folkeskolens undervisning.

Gallup har også spurgt til, om der er opbakning til velfærdssamfundet, når det gælder finansieringssiden. Det viser sig, at 55 procent af befolkningen ønsker samme skat og samme offentlige service, mens 19 procent ønsker højere skat og højere offentlig service, og 20 procent lavere ønsker lavere skat og lavere offentlig service.

Privat forbrug steget mest

Det er værd her at bemærke, at andelen, som vil sætte skatten og den offentlige service op fra 1990 til i år, er steget fra syv til 19 procent.

I AIM's undersøgelse fra maj blev der stillet et lidt andet spørgsmål. Resultatet er her, at 54 procent af befolkningen ønsker, at det offentlige og det private forbrug skal stige lige meget, mens 19 procent ønsker, at det offentlige forbrug skal stige mest, og 18 procent ønsker, at det private forbrug skal stige mest. De to undersøgelser supplerer altså hinanden godt.

AIM-undersøgelsen viser således, at over halvdelen af befolkningen i takt med velfærdsudviklingen er parat til at fordele de øgede forbrugsmuligheder ligeligt på offentligt og privat forbrug. Yderligere en femtedel af befolkningen vil endda mene, at det offentlige forbrug bør stige mest.

I den seneste femårsperiode er det private forbrug steget omtrent dobbelt så meget som det offentlige forbrug. Følger man borgernes ønske, skulle det - alt andet lige - være muligt at sikre de betingelser, der er nødvendige for en udvikling af folkeskolen, så den lever op til lovens intentioner.

Og dermed vil der være det bedste grundlag for, at Finansministeriet om nogle år vil kunne måle en større tilfredshed med skolen.

Hele Finansministeriets undersøgelse kan læses på ministeriets hjemmeside: www.fm.dk.

Steen Frandsen er cheføkonom i Danmarks Lærerforening