Folkeskolens leder:

Saml kræfterne

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Drop for en tid den pædagogiske snak . . . lad være med at påtage jer hele ansvaret for folkeskoleområdet - kommunerne har vel også deres del. Saml kræfterne og kom i offensiven, sæt tacklinger ind, der kan mærkes, og vis vores modpart, at Danmarks Lærerforening er en slagkraftig forening - også når det gælder løn til dens medlemmer.'

Fra et debatindlæg i Folkeskolen i sidste uge til DLF's ledelse

'Man hører normalt kun de dårlige historier. Om fejl. Om mangler. Men realiteten er jo, at der bag de mange negative historier foregår en masse i den offentlige sektor, som er godt. Og som borgerne er tilfredse med. Det danske samfund står over for en række udfordringer. Det kræver derfor en omfattende indsats at bevare og udvikle velfærden. Og i det arbejde er det gode forhold mellem borgerne og velfærdssamfundet et stort aktiv.'

Finansministeren om borgernes syn på den offentlige sektor

Og hvorfor så denne citatsammenstilling? Jo såmænd: Fordi skidtet hænger sammen.

Man kan tale og skrive om pædagogik og lønforhold som adskilte emner. Man kan tale om pædagogik og fagpolitik som adskilte emner - og bør det også i en række sammenhænge. Men styrkeforholdet i slagsmålet om lærernes løn- og arbejdsforhold hænger nøje sammen med, hvordan borgerne opfatter lærernes arbejde. Derfor må hverken lærerne eller deres fagforening droppe 'den pædagogiske snak', som det blev foreslået af et medlem her i bladet i sidste uge. 'Snakken' skal tværtimod trappes op. Ikke som 'ih hvor er vi gode'-propaganda. Men som en solid og vedvarende dialog med forældre, politikere og offentlighed om, hvad der foregår i folkeskolen. Om hvordan og hvorfor det foregår, og om hvad der kunne eller burde foregå, hvis der var mulighed for det.

Det er arbejdets kvalitet, der er lærernes store og helt afgørende styrke. Og troværdigheden afhænger i høj grad af, om forældre og andre oplever, at lærere er åbne over for kritik og diskussion af skolearbejdet. Lærerne har den klare fordel, at de taler med afsæt i hverdagserfaringer. Og Finansministeriets nye Gallup-undersøgelse viser, at lærernes argumenter virker. Og de virker bedst over for borgere, der har her og nu-erfaringer med folkeskolen; hele 67 procent af forældregruppen med børn i skolen er tilfredse, og kun 13 procent er utilfredse. Men blandt borgere, der ikke har børn i folkeskolen, er der kun 54 procent, der er tilfredse, og 15 procent er direkte utilfredse.

Finansministeriet har også spurgt, om borgerne har tillid til skolen og lærerne. Og svarene på de spørgsmål er endog meget interessante. Kun tre procent har ikke tillid til hverken skolevæsenet eller lærerne. Men mens 59 procent af de interviewede har meget tillid eller ret stor tillid til skolevæsenet, så svarer 70 procent, at de har meget eller ret stor tillid til lærerne. Borgerne ved altså, at lærerne udfører et godt arbejde. Men de har ikke samme tillid til de rammer, skoleejerne giver lærerne at arbejde i. Derfor gælder det om, at DLF's medlemmer og ledelse samler kræfterne. 'Og i det arbejde er det gode forhold mellem borgerne og velfærdssamfundet et stort aktiv', som Mogens Lykketoft udtrykker det.

Hvis de fælles kræfter bruges på at fortælle om skolehverdagens pædagogiske og arbejdsmæssige udfordringer, bliver det sværere for skoleejerne at løbe fra ansvaret. Og som arbejdsgivere får de sværere ved at sige nej til rimelige overenskomstkrav.

-th

Se side 30

Borgerne ved, at lærerne udfører et godt arbejde. Men de har ikke tillid til de rammer, skoleejerne giver dem

Powered by Labrador CMS