Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Skolerne bliver rangordnet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen agter at bruge 43 millioner kroner på at lave et nyt evalueringsinstitut. Evalueringsideen skal nu udbredes til hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet.

Evaluering er en nødvendig del af uddannelsens dagligdag. Et institut, der har til opgave at vejlede, rådgive og samarbejde med myndigheder og institutioner i spørgsmål og kvalitetsudvikling, vil være en styrkelse af evalueringen i det danske uddannelsessystem. Der foregår overalt i uddannelsesverdenen en rivende udvikling i metodeudvikling. Et evalueringsinstitut, der samler op og systematiserer de erfaringer, der er gjort, vil være velkomment.

Men det er ikke dét, der er lagt op til med det nye evalueringsinstitut.

Bemærkningerne i lovforslaget om, at der skal udvikles og anvendes en fælles kvalitetssystematik, er meget betænkelige. Det vil være vanskeligt, om ikke forkert, at anvende samme system inden for alle grene af uddannelsesverdenen - fra folkeskole til universitet.

Et scenarium som det engelske system med et fælles sæt af målinger er ikke fremmende for en kvalitetsudvikling i den danske folkeskole. Målinger, der fokuserer på det målbare og fjerner fokus fra de kvaliteter, som det er meget vanskeligt at gøre til genstand for målinger, må ikke stå alene. Hvis evalueringsbegrebet reduceres til målinger, er det ikke meget værd.

Det fremgår af lovforslagets paragraf 1, at evalueringsinstituttet er en selvstændig, statslig institution. Vi har svært ved at se, at instituttet reelt er en selvstændig, uafhængig institution, når undervisningsministeren reelt bestemmer, hvad og hvordan instituttet skal arbejde, ligesom hun godkender formand og ansætter/afskediger lederen.

Hvis evalueringer skal spille en rolle i udviklingen af lærende organisationer fra institutionsniveau og opefter, skal et evalueringsinstitut udstyres med reel uafhængighed.

Alle oplysninger, som instituttet skønner nødvendige for evalueringen, skal efter forslagets paragraf 11 udleveres til evalueringsinstituttet. Herunder falder blandt andet oplysninger om karakterer, bedømmelser, karaktergennemsnit for fag/hold samt oplysninger om samtlige eksaminer.

Evalueringsinstituttet skal altså have udleveret oplysninger, der betegnes som fortrolige og dermed ikke er underlagt reglerne om aktindsigt, ligesom der åbnes for en betingelsesløs videregivelse af fortrolige oplysninger mellem offentlige myndigheder.

Vi opfatter den betingelsesløse vidergivelse af oplysninger som værende på kanten - mindst - af registerloven. Og det gør for eksempel elevernes retsstilling meget tvivlsom.

Ministeriet siger, at rangordning af uddannelsesinstitutionerne ikke vil indgå i evalueringerne. Det tror vi ikke på. Ved at give evalueringsinstituttet kompetence til at indhente oplysninger om karaktergennemsnit for den enkelte elev, fag og/eller hold samt oplysninger om samtlige prøver og eksaminer leverer man råmaterialet til en sådan rangordning.

Det forhold, at instituttet til hjælp for sin evaluering får betingelsesløs mulighed for at få udleveret oplysninger om karaktergennemsnit for både den enkelte elev og det enkelte fag, indebærer, at instituttet i sin evaluering kan komme til udelukkende at fokusere på disse meget målbare informationer. Mulighedens tilstedeværelse vil uden tvivl påvirke institutionerne til ved karaktergivningen også at fokusere på deres egen evaluering.

Fokuseringen på institutionens egen evaluering indebærer, at man fra centralt hold vil føle sig tvunget til i højere grad at styre og kontrollere karaktergivningen af den enkelte elev, hvilket vil medføre en primitivisering af kvalifikationsmålingerne og dermed uddannelsernes indhold.

Det foreslås, at Undervisningsministeren kan give den enkelte uddannelsesinstitution, myndighed med flere påbud om konkrete tiltag som følge af en evaluering. Denne kompetence vil gælde, selvom der ikke er udstedt en bekendtgørelse, som ministeren nu også kan udstede.

En sådan diktatorisk magt til undervisningsministeren er efter vores mening i uoverensstemmelse med dansk skoletradition, den kommunale selvforvaltning og universiteternes tradition for selvstyre. Hvorfor tror ministeren ikke, at de lokale myndigheder selv følger op på de forhold, som en evalueringsrapport eventuelt påpeger?

Det nye evalueringsinstitut rejser sig som en skygge fra fortiden, hvor undervisningsministeren står med krabasken i hånden, klar til at banke de uvorne skoler på plads. Det er der hverken fremtid eller kvalitet i.

Henholdsvis borgmester for Uddannelse og Ungdom,

København, Enhedslisten og

medlem af Folketinget, uddannelsesordfører for Enhedslisten

Powered by Labrador CMS