Debat
0   191

Nej, Madsen

I august 1973 blev jeg klasselærer for en 1. real. Jeg havde fortrinsvis timer i overbygningen og derfor også en del timer i de almene klasser, som de blev kaldt.

De seneste fem år har jeg fået lov til at fungere som fast klasselærer i 10. klasse, og gennem dette arbejde, og et godt samarbejde med klassens øvrige lærere, har vi på vores skole udviklet et 10.-klasse-forløb, der giver alle elever lyst til at fortsætte i en ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg ville gerne fortælle meget mere om vore 10.-klasser, men mit egentlige formål med dette brev er en kommentar til Vagn Madsen, der i Folkeskolen nummer 41 fremsatte en række synspunkter af samme skuffe, som han plejer at diske op med.

Vagn Madsen skamroser den 'fordums hedengangne uddannelsesmæssige succes med de fagligt topkvalitetsprægede 3. realklasser'. Det må være et resultat af efterrationaliseringer og forglemmelser, at han kan finde på det, for det var ikke virkeligheden. Men det er værre, at han sammenligner med noget, han ikke har forstand på, nemlig en 10. klasse i dag.

Når Madsen bruger udtrykket 'givetvis' i forbindelse med brobygning i 10.-klasserne, må det være, fordi han ikke har nogen viden om sagen. For brobygningsforløbene i vore 10.-klasser afgør valget af ungdomsuddannelser for 75 procent af eleverne (resten har besluttet sig). Og det på en sådan måde, at de ikke senere vælger om.

Desuden forholder det sig således, at før vi indførte brobygningen i 10. klasse, valgte cirka 65 procent af eleverne en boglig ungdomsuddannelse (Gymnasiet/HF/HHX) og resten en teknisk uddannelse/fandt en læreplads. I dag er det lige omvendt. Det viser, at brobygningsforløbene giver viden til det rette valg, og det er kvalitet.

Og apropos kvalitet. Utilsigtet (?) afslører Vagn Madsen sin ringe interesse for de elever, der ikke opnåede at komme i realen - de, der kom i den almene afdeling. Da jeg som lærer blev inviteret med til de første 10.-års gensynsfester i realklasserne og de almene klasser, var det efter få timers samvær meget let at forstå, hvad vi gjorde ved eleverne, når vi sorterede dem.

Allerstærkest indtryk gjorde, at de fleste af pigerne i 9. og 10. almen aldrig var kommet rigtigt i gang med en uddannelse. Og rystende mange af dem havde allerede forliste forhold bag sig. Og jeg har oplevet forløbet nogle gange, så jeg tror, at der er en sammenhæng. Folkeskolen satte et 'dur ikke'-skilt på alt for mange unge.

Kvalitet er at sørge for, at alle elever, der forlader folkeskolen, gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gør man ved at motivere og uddanne hver enkelt elev bedst muligt, ikke ved at sortere.

Kai Bayer

Søndre Skole, Grindsted


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ