Debat

Kære kollega

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du ved godt, hvad jeg mener, og jeg vil gerne vide, hvad du mener. Om hvad? Om det, kommunerne har gang i rundt om i landet. Jeg har skrevet en del om 'Rødovremodellen', hvor jeg fra mit lille hjørne har advaret imod det, der var i gang. Jeg ved, at jeg ikke er alene med mine synspunkter, men jeg tror, det ville hjælpe på forståelsen, hvis andre blandede sig i debatten.

Senest har Hvidovre Kommune fulgt trop med sin 'Hvidovre-model'. Jeg vil ikke her beskrive Hvidovre-modellen (den er fæl ogkan rekvireres andetsteds), men blot konstatere, at kommunerne præcis er i gang med det, man kunne frygte: foretage besparelser under dække af ord som 'visio-ner' (Hvidovres borgmesters ord fra tv den 7. oktober), 'ændret skolestart' (Rødovre Kommune fra februar 1998), og hvad de ellers finder på af progressivt lydende ord.

Medmindre man er enig i de forskellige modeller og accepterer dem, er jeg bange for, at det snart er på tide, at vi kommer på forkant med udviklingen. Det dominospil, vi er tilskuere til, vil snart bombe den danske folkeskole tilbage til jeg ved ikke hvornår! Jeg er snart der, hvor jeg godt kunne tænke mig den ny folkeskolelov skiftet ud med Den blå Betænkning fra 1958, for hvordan vi skal implementere den seneste lov med de nedskæringer under enhver form, kommunerne udsætter os for, ved jeg ikke: klassekvotienterne stiger støt mod lovens maksimum, tolærerordninger (ikke mindst i indskolingen) bortfalder, bygningerne er ved at rasle ned over os, indeklimaet er ikke for opadgående . . . fortsæt selv listen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg synes, vi som stand trænger til at komme væk fra degnerollen og lade os kalde til i stedet at tale elevernes og også vor egen sag! Det er for slapt bare at tie og samtykke, når vi samtidig i det daglige beklager os (på lærerværelser, privat og i debatter). Jeg vil gerne være en god lærer, men ikke en dum degn. Derfor gider jeg dette indlæg og håber på, at andre også gider! Tiden går, altså, men det kan nås endnu, så . . . .

Hans Houmøller

Rødovre