Som 'pensioneret' kredsformand i Vesthimmerlands Lærerkreds må jeg svare på pensioneret skoleinspektør Knud Lindbjergs læserbrev i Folkeskolen nummer 40.

Det var min opfattelse, at den problemstilling, der rejses, var uddebatteret mellem skolelederne, kredsen og undertegnede blandt andet i det mødeforum, der i kredsregi har fungeret siden marts 1992, og under den samarbejdsaftale med valgt kontaktperson og senere etablering af skolelederudvalg.

Problemstillingen er irrelevant i forhold til emnet 'rekruttering af skoleledere', medmindre der er tale om en bevidst forsøg på påvirkning af ansøgerpotentialet om 'farlige kredsformænd'. Men når sagen nu rejses i Folkeskolen, har jeg følgende bemærkninger:

Omtalte møde i december 1993 husker jeg som et godt møde med en konstruktiv debat, selv om der var modsætninger. Kredsstyrelsen var vært, og mødet handlede blandt andet om ledernes situation efter arbejdstidsaftalen. Dagsordenen var udarbejdet i samarbejde med skoleledernes kontaktperson. Efter oplæg fra en skoleleder skulle vi drøfte, hvordan forhandlinger med kommunerne skulle håndteres for at få mere ledelsestid.

Som ansvarlig for eventuelle forhandlinger med kommunerne kunne jeg ikke acceptere et bundet mandat fra mødet, men det ultimative krav lød på 30 procent mere ledelsestid. Det svarede til det, Skolelederforeningen havde plæderet for. Jeg begrundede min stillingtagen i 'det generelt uacceptable i bundne mandater' og i mit kendskab til de kommunale budgetter. Men jeg sagde også, at jeg gerne stod for forhandling og argumentation - 'også for mere end 30 procent'.

Skolelederforsamlingens konklusion blev, at hvis jeg ikke kunne sikre de 30 procent, ønskede man ikke, at kredsen forhandlede - det ville man klare selv. Kredsstyrelsen tog mødets konklusion til efterretning.

Men med henvisning til godkendte beretninger i tiden frem til mit formandsophør i juli i år skal jeg understrege, at kredsstyrelsen fortsat finder udvikling af skoleledelsen vitalt for folkeskolen. Der arbejdes for bedre ressourcer - tid til både administrativ og pædagogisk ledelse. Og der arbejdes for at gøre det legalt i lærergruppen 'at have en leder i maven' og at søge et førlederkursus på linie med anden efter- og videreuddannelse.

Som kredsformand har jeg altid gerne set, at skolelederne også forholdt sig aktivt til egen arbejdssituation i skolernes samarbejdsudvalg og i fælles samarbejdsudvalg, ligesom jeg ønskede, at lederne medvirkede til at gøre forventninger og krav klare, når nye opgaver blev 'lagt ud'. Kredsen har søgt at styrke og inddrage de personalepolitiske organer i forhold til områder, der ikke er direkte aftalebestemt, fordi dette led 'er tættere på beslutningstagerne' og dermed har en anden mulighed for at få udtalelser gjort nærværende for chefer og politikere.

Det er min oplevelse, at samarbejdet med skoleledergruppen har været godt, fordi man har erkendt interessemodsætninger og søgt konstruktivt at komme videre. Også da kredsen lagde et stort arbejde i møder med ledergruppen og forarbejdet til etablering af ledernetværk. Jeg har oplevet, at alle har respekteret indsatsen - og realiteten, at netværk ikke blev oprettet. Man erkendte, at forskellige mål i den konkrete situation blev vurderet vigtigere af parter.

At en kommune - ved oprettelsen af to nye viceskoleinspektørstillinger -ikke reducerede i skoleledernes ledelsestid, skal jeg og kredsen ikke tage æren for. Men gentagne udtalelser fra personaleside og samarbejdsudvalgets enstemmige anbefaling kan have været medvirkende årsag.

Gregers Borup

tidligere kredsformand for Vesthimmerlands Lærerkreds