På lederpladsen i uge 41 har Ugebrevet Mandag Morgen endnu en gang valgt at dyrke sin yndlingsaversion: folkeskolelærerne og Danmarks Lærerforening.

Ved at drage sammenligninger mellem en konference afholdt af Gymnasielærernes Landsforening og DLF's kongres kommer lederen til den konklusion, at folkeskolens lærere koncentrerer sig om, hvad de ikke vil, i modsætning til gymnasielærerne, der på konferencen meldte ud med det, de gerne vil. Konklusionen er endnu et eksempel på, at Mandag Morgen har barrikaderet sig i en selvskabt osteklokke vedrørende kendskabet til udviklingen i folkeskolen.

Jeg er ikke klar over, om Mandag Morgen havde en journalist med på DLF's kongres, men meget tyder på, at det ikke var tilfældet. I så fald ville man nemlig have opdaget, at DLF som den eneste af aktørerne omkring folkeskolen har et konkret bud på, hvordan arbejdstidsaftalen kan udvikles, så den understøtter den pædagogiske udvikling i skolen.

Kongressen besluttede i fuld enighed at stille krav om at ændre aftalen, så den ikke længere tager udgangspunkt i en lektionsopdelt skoledag, for derved at understøtte undervisningsformer som emne- og projektarbejde, der vinder hastigt indpas i folkeskolen. Kravene indeholder endvidere forslag om en smidiggørelse af reglerne gennem forbedrede muligheder for lokalt at indgå såkaldte helhedsaftaler samt et ønske om at styrke lærersamarbejdet. Alt sammen konkrete bud påændringer med det formål at styrke den pædagogiske udvikling i folkeskolen.

I skærende kontrast til disse pædagogisk begrundede krav står modpartens bombastiske udmeldinger, der reelt kun indeholder et krav om at få mere for pengene ved at presse lærernes arbejdstid. Det kan næppe siges at være den store pædagogiske landvinding.

Desværre er dette blot endnu et eksempel på Mandag Morgens overfladiske og populistiske behandling af folkeskolestoffet.

For nylig havde bladet en lang artikel om en øjensynligt epokegørende udvikling, der skulle sættes i værk i skolevæsenet i Greve. Informationerne stammede fra skolechefen i kommunen. Havde Mandag Morgen udvist blot et minimum af kritisk journalistik, kunne bladet have afsløret, at de mange fine ord ikke har bund i nogen reel virkelighed. I Greve har der i mange år været arbejdet målbevidst med at gøre folkeskolelovens intentioner til virkelighed. Arbejdet har imidlertid været ved at kuldsejle som følge af besparelser og manglende vilje fra kommunens ledelse til at fortsætte samarbejdet med det lokale udviklingsudvalg, hvor blandt andet DLF's lokalkreds har ydet en meget stor indsats.

Gjorde Mandag Morgen sig den ulejlighed at gå ud i folkeskolen, ville bladet opleve, at skolen langt de fleste steder bobler af udvikling og nytænkning. Udviklingen sker ikke på trods af lærerne, men tværtimod på grund af lærerne. Som noget helt enestående har lærernes fagforening en årelang tradition for aktivt at understøtte dette arbejde gennem aktiv deltagelse i udviklingsprojekter, kursusvirksomhed, inspirationsmateriale og et meget stort lokalt engagement. Spørgsmålet er imidlertid, om Mandag Morgen overhovedet ønsker at forlade den selvvalgte osteklokke.

Anders Bondo Christensen

formand for Sønderborg og Omegns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse

Forkortet af redaktionen