Undskyld, hvis nedenstående fremstår som logik for burhøns, men ingen lærer skal være i tvivl om, hvad der er ved at ske. Lad mig derfor bøje budskabet i neon.

En generel nedsættelse af forberedelsestiden på eksempelvis ti minutter per lektion vil betyde, at den lærer, der har 24 ugentlige undervisningstimer, mister 240 minutters forberedelsestid om ugen. Det giver inklusive forberedelse plads til godt tre ekstra ugentlige undervisningslektioner. De, der finder en sådan forhøjelse af timetallet ubærlig, kan prøve at forklare det til Venstres skolepolitiske ordfører Anders Mølgaard. Han mener forleden i dagbladet Politiken, at unge lærere kan undervise op til 32 ugentlige lektioner.

Heroverfor vil den lærer, der kun har syv undervisningslektioner, kun miste 70 minutter. Det rækker ikke til så meget som en enkelt undervisningslektion mere om ugen. Summa summarum: Jo mere du underviser i dag, jo mere ekstra arbejde vil du blive pålagt fremover, står det til arbejdsgiverne.

Læg dertil planerne om ny løn. Her er ideen som bekendt den, at specifikke arbejdsopgaver uden for den almindelige undervisning samt opkvalificering via efteruddannelse skal udløse løntillæg. Der tales ganske vist meget om den såkaldte 'undervisermodel', men endnu har ingen forklaret, hvad den konkret går ud på. Praksis i Københavns Kommune, der med Jan Trojaborg som formand har påtaget sig rollen som spydspids for den 'nye' løn, kan muligvis tjene til sagens opklaring: 'Undervisermodellen' betyder tilsyneladende, at jo mere du underviser, jo mindre får du i løn.

Tilsammen udgør kravene om reduktion af forberedelsestiden og indførelsen af ny løn en dobbelt provokation over for lærerne på gulvet. Her ses det klart, hvordan den præmierede katederunddragelse truer med at gøre folkeskolens kerneydelse, undervisningen i klasserne, til skolens lavstatusjob.

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem tro, at dette er vejen til en bedre folkeskole?

Niels Christian Sauer

Karlebo