Ashiyo fra Ghana er 12 år. Han har været et år i Danmark, og sammen med de øvrige 26 elever i modtageklassen 5.x-y på Frederikssundsvejens Skole er han ved at lære dansk.

På en stor tavle i gymnastiksalen har hans lærere skrevet en række danske præpositioner: Igennem, foran, over, på, forbi, om.

Nu skal disse svære, men nødvendige ord i det danske sprogs struktur ind på rygmarven hos de tosprogede elever med 17 forskellige nationaliteter.

Eleverne står i en stor cirkel, og til ordet foran strækker en af dem begge arme foran sig, og bevægelsen gentages med det samme af samtlige elever og lærere. Præpositionen om bliver til to personers cirklen om hinanden, og påbliver under stor fryd og grinen til forsøg på- eller flot mestring af - at ståpå hænder.

- Det handler om tillid, fortæller Britta Luppesco, der er børnenes dansklærer.

- Tillid til egenkroppen, tillid til den anden, tillid til tingene, tillid til verden og universet. Ordene suppleres bestemt af koreografen Cher Geurtze, der sammen med kollegaen Sheila de Val fra Danse- og Dramaskolen er projektets professionelle dansesamarbejdspartnere.

- Vi har et stort ansvar for, at eleverne tør vise, hvad de mener. Vi giver dem udfordringer, som de allerførst tør svare på med kroppen. Vi forventer og får et resultat fra dem. Og efter at have oplevet at blive forstået gennem deres kropsudtryk tør de også bruge de danske ord til at fortælle det med, fortæller Cher Geurtze, der flyttede til Danmark fra USA for snart 20 år siden og på egen krop selv har prøvet, hvordan det er at stå uden den fulde mulighed for kommunikation.

- Man skal være utrolig varsom med korrektioner, når eleverne står i dette område mellem sprogløshed og fuld beherskelse, siger Britta Luppesco.

- Det er en proces, hvor eleven tænker meget over sproget.

Sprog opstår i mødet

En af projektets hjørnestene er derfor, at eleverne ikke bare skal oversætte ord fra deres eget modersmål til det nye danske sprog - det giver nemlig ikke forståelse. Derimod bliver de sat i konkrete fysiske situationer, hvor deres egen kommunikative handlen kommer til udfoldelse. For det nye sprog vokser ikke frem af sig selv, men opstår i det direkte møde med et andet menneske. Og når man gennem en bestemt sætnings- eller bevægelsesopbygning oplever at blive forstået af den anden, ønsker man at bevare den struktur, syntaks og morfologi, som man havde succes med.

Men først skal der etableres en konkret oplevelse af egen krop, subjektet: Her får eleven til opgave at placere sig i forhold til rummet - foran, bagved, under. Derefter skal hun sammen med en eller to kammerater skabe en koreografi, der også inddrager den andens krop. Hun skal rundt om den anden, være afhængig af den andens vægt, igennem den anden - det lader sig for eksempel gøre, ved at man udfylder det rum, som et bøjet ben giver.

Tegne en spilopmager

Gennem det konkrete bevægelsesmæssige arbejde med præpositionerne oplever eleven sig selv i forhold til sin egen krop, kammeraten og læreren, tingene og rummet, og når hun forlader gymnastiksalen, følges erfaringen op med en yderligere bearbejdning i klasseværelset.

Her bliver eleven allerførst bedt om at tegne en såkaldt spilopmager, en tændstikmand eller -dame, der kan bevæge sig i alle mulige retninger og på alle mulige måder - på samme måde som eleven selv har gjort det i gymnastiksalen. Derefter sættes spilopmageren i forhold til en kube. Hun er på, i, under, over, ved, bag eller foran kuben. Derefter tilføjes endnu et element: en kat, en mor, en ven.

Ud fra disse elementer skal eleven tegne en lille fortælling, og bagefter, for også at inddrage det danske sprog i verbal form, sammen med partnere fra gymnastiksalen opfinde og til en båndoptager fortælle en historie, der involverer deres spilopmagere i fælles aktion. Hvad gør de, hvad oplever de, i forhold til hvad, til hvem . . .

Sidste led i kæden af oplevelser, erfaring og bearbejdning opstår, når eleven får videooptaget og efterfølgende betragter sin egen dans. Sproget er nu gået fra at være et abstrakt og fremmed begreb uden for elevens sfære til at kunne bruges til at beskrive egne handlinger. En lille flig af det danske sprog er erobret. I dette tilfælde med udgangspunkt i præpositionerne, som er fuldstændig essentielle for den videre tilegnelse og udøvelse af sproget.

Krop og sprog går sammen

I en artikel, 'Dans og Syntaks', skriver Britta Luppesco blandt andet '. . . (at) dansens grundstruktur: subjekt - bevægelse - retning svarer til syntaksens grundstruktur: subjekt - verbal - adverbiale'. Der er således en grundlæggende sammenhæng mellem sproget og kroppen, som dog ikke må forveksles med teorien om, at børn lærer bedre, bare fordi de bevæger sig.

- Krop og sprog bekræfter hinanden, siger Britta Luppesco og suppleres af Cher Geurtze:

- Eleverne skal koble hovedet på, når de arbejder med dansen i gymnastiksalen - og det er deres eget ansvar at lave denne kobling.

-Lone Nyhuus er freelanceskribent

I denne sæson har foreløbig 13 københavnske skoler trukket på Danse- og Dramaskolens ekspertise, som også tilbyder et 20-timers introduktionskursus til lærerne.

Eleverne skal koble hovedet på, når de arbejder med dansen i gymnastiksalen - og det er deres eget ansvar at lave denne kobling