Et skelet danser til en plade med stønnende lyde - en psykedelisk plade - mens nogle af de studerende kommer ind på scenen og læser digte op på skift. En happening på Marselisborg Seminarium i slutningen af 60'erne. Egentlig var det en gennemført og sjov happening, husker nogle af de deltagende. Men rektor og hele lærerkollegiet udvandrede.

De studerende blev færdige som lærere i 1968. I tyve år så de ikke hinanden, men så tog et par kvinder initiativ til en fest. Det var en succes, så de mødtes igen i år - 30 år efter de blev lærere. Selvfølgelig var der nogle, der ikke kunne komme. Der var også en enkelt, som festarrangørerne ikke kunne finde. Men størstedelen af holdet var da til fest på Skanderborg Vandrerhjem. En af mændene meldte afbud, fordi han var ret nybagt far. En anden mand kom, på trods af at han har en baby.

De blev færdige i 1968, men de husker ikke sig selv som specielt oprørske. Måske var der noget i begyndelsen af 70'erne, da de var nybagte lærere. Nogle kan også huske, at der på seminariet var kritik af en lærer, fordi man mente, at han mødte uforberedt op. I det hele taget synes de, at lektorerne dengang måske nok var dygtige fagligt, men de kendte intet til hverdagen i folkeskolen.

Ellers var tiden mest til lilla bleer, plateau-sko og ændrede normer i hele samfundet. Det smittede selvfølgelig af på skolen.

Da de mødtes for nylig, så de lysbilleder fra seminarietidens biologiekskursioner til klokken to om natten. Og de havde meget at tale om. Størstedelen af dem er blevet ved lærerjobbet. Mange af dem har været på samme skole, siden de blev uddannet. Nogle har arbejdet i udlandet. Flere er med i et utal af foreninger. En er præst i dag, der er en amatørskuespiller, en viceforstander på en produktionsskole, en skoleleder, en talepædagog og en lærer på et pædagogseminarium.