Karsten Holst Nielsen kan ikke forstå pensionisternes vrede (Folkeskolen nummer 40). Pensionisternes hovedstyrelsesmedlemmer og kongresdelegerede har hele vejen igennem været orienteret og taget med på råd. De bakker op om dobbeltorganiseringen og fratagelsen af overenskomststemmeretten. Alt er således i den skønneste orden.

Det turde være en mildest talt forenklet fremstilling, der behændigt undgår at komme ind på langsommeligheden i forløbet siden sidste års kongres og bagatelliserer kritikken af den sparsomme information - ikke mindst af foreningens almindelige medlemmer.

Som jeg ser det, har hele forløbet frem til dobbeltorganiseringen - der bestemt ikke er dobbelt så god som almindeligt medlemskab - været præget af et problematisk forhold til medlemsdemokratiet. Det er jo ikke nok, at toppen er orienteret og inddraget. De menige medlemmers forståelse og accept af trufne beslutninger er afhængig af åben og rettidig information.

Intet sted har det mig bekendt været anført, at dobbeltorganiseringen skulle ske inden kongressen. Det lød bestemt, som om den skulle til drøftelse på kongressen sammen med forslaget om vedtægtsændring. Set med et almindeligt medlems øjne var skæringsdatoen 1. oktober derfor et frustrerende fait accompli.

For en ordens skyld skal det også siges, at heller ikke pensionister synes, det er rart at skulle betale konfliktkontingent, men vi forstår, at der gives situationer, hvor der står så meget på spil, at det kan være nødvendigt. Der er ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved vores solidaritet, og det virker sårende, når man prøver at få overenskomststemmerettens afskaffelse til at glide lettere ned med henvisning til kontingentfritagelsen under konflikt og foreningens betaling af SC-kontingent (Statspensionisternes Centralforening). Manøvren sker jo ikke af hensyn til pensionisterne, men tjener helt andre formål.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling