Dårlige børn er moderne

Rygterne om børns elendighed er stærkt overdrevne. Faktisk har danske børn generelt aldrig været mere velfungerende, viser stort set alle undersøgelser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske børn er dybt kriminelle, voldelige, adfærdsvanskelige, i stort omfang psykisk syge, storforbrugere af alkohol, tobak, hash og narko, de sniffer i stor stil, og så begår de selvmord på stribe.

Dette billede af danske børns levevilkår tegner medierne i hvert fald. For dårlige børn er gode artikler og et højt prioriteret stofområde.

Eksempel: En undersøgelse af børnemishandling i Københavns Amt, som blev offentliggjort i midten af september, viste omregnet på landsplan, at mellem 2.000 og 3.000 danske børn årligt udsættes for grov vold. Artiklen blev vidt citeret af pressen, som glemte at stille flere væsentlige spørgsmål: Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger, satte nemlig ikke voldstallene i perspektiv - er der tale om en større forekomst af vold mod børn i dag, eller bliver omfanget af volden mindre? Og hvem udførte volden - andre børn eller voksne - og hvor alvorlig var den?

Svaret er ifølge flere uafhængige kriminologiske analyser, at omfanget af vold mod børn i dag ligger på et langt lavere niveau end for blot en generation siden. Det viser både skadestueindberetninger og voldsanalyser foretaget senest af Rigspolitiet i foråret. En ph.d.-afhandling af læge Ole Brink om vold i familien, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i sommer, dokumenterer yderligere, at vold mod børn er stærkt på retur.

Og når offentligheden gang på gang får det indtryk, at flere børn i dag er psykisk syge, er det også en sandhed med modifikationer. Antallet af børn, som venter på psykiatrisk behandling, er steget, men det er også relevant at spørge, om der rent faktisk er flere psykisk syge børn herhjemme? Spørgsmål af denne karakter bliver sjældent stillet - for dumme spørgsmål kan jo godt dementere en god avisartikel.

Spørger man børne- og ungdomspsykiater Niels Bilenberg fra Risskov Hospital ved Århus svarer han, at danske børn ikke får flere psykiske lidelser end før i tiden, men at især de professionelle omgivelser - lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og læger - er blevet væsentlig bedre til at opfange signaler fra børn, som fungerer dårligt. Og denne opmærksomhed har øget presset på de psykiatriske behandlingssteder, samtidig med at der ikke bliver uddannet tilstrækkeligt med specialister på området.

Selvmord er for de få

Alle kan forholde sig til de dybt fortvivlende bevæggrunde, der ligger bag de ulykkelige handlinger, der fører til selvmord. Men isoleret betragtet forekommer selvmord blandt børn uhyre sjældent. Faktisk kan der gåår imellem, at der overhovedet registreres selvmord. Samtidig viser statistikken set over en 30-årig periode også en faldende tendens.

- Børns selvmord får medierne helt op på dupperne, og det er da også et alvorligt problem. Men ofte kommer tingene ud af proportioner, når først pressen tager fat. Generelt har børn i dag det bedre end for blot 15-20 år siden, siger seniorforsker Mogens Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet. Han har i årevis forsket i børns levevilkår.

En anden og lige så gentaget påstand handler om det øgede antal anbragte børn. Påstanden er, at stadig flere børn anbringes uden for hjemmet.

Antallet af børn, som tvangsanbringes uden for hjemmet, er ganske rigtigt - på papiret - mere end tredoblet i perioden 1984-1996, mens antallet af frivillige anbringelser ifølge Danmarks Statistik er faldet markant. I dag bor omkring 16.000 børn i familie- eller døgnpleje på institutioner mod 23.000 for blot ti år siden. Men gransker man tallene nøjere, viser det sig, at opgørelsesmetoderne er ændret i forbindelse med justeringer af bistandsloven. Tidligere talte således også børn på særlige institutioner og for eksempel efterskoler med i statistikken. Reelt er der anbragt færre børn uden for hjemmet end for ti år siden, og antallet af anbragte børn falder i disse år.

Børn og unges forbrug af alkohol, tobak, hash og narkotika er ofte i søgelyset, men ofte fokuseres der på enkelte negative indfaldsvinkler: Børn drikker som svin, og 10-12-årige børn laller fuldstændigt lammede af beruselse rundt i nattelivet. Men ifølge Sundhedsstyrelsen er forbruget af alkohol blandt børn og unge ikke steget de sidste ti år. At danske børn så drikker betydeligt mere og alkoholdebuterer i en tidligere alder end svenske og norske børn, hænger sammen med den særlige frie danske alkoholkultur, forklarer alkohol- og samfundsforskere.

Ej heller forbruget af cigaretter kan bidrage til det gængse billede af kæderygende unge. Ifølge Tobaksskaderådet er antallet af unge rygere faldet fra omkring 55 procent i 70'erne til kun 24 procent i 1997. Og antallet af rygere er stadig for nedadgående.

Unges forbrug af hash og narkotika er stagneret i begyndelsen af 1990'erne og ligger nu på et nogenlunde stabilt leje, viser undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, som heller ikke har registreret nogle dødsfald på grund af snifning siden 1994.

Kriminalitet falder og falder

Alle, der har fået ridset lakken i Mazdaen af en vandal, fået baldret en rude i drivhuset eller er blevet frastjålet en cykel, interesserer sig for kriminalitet. Og især børn og unges kriminalitet har den store bevågenhed. For de fleste mennesker har eller har haft børn - og det skulle jo nødigt gå dem skidt. Og de fleste børn er vel også småkriminelle, når det kommer til stykket. I hvert fald er der fra politisk hold udtrykt ønske om at indespærre 12-13-årige børn i weekendfængsler. Så noget er der vel om snakken?

Nej, alle kriminologiske undersøgelser viser, at ungdomskriminaliteten falder og falder og faktisk aldrig har været lavere end i dag. Og det gælder både børns selvrapporterede kriminalitet, som undersøges jævnligt, og antallet af anholdte børn og unge. De sidste oplysninger fremgår af politiets statistik over kriminalitet.

Antallet af voldstilfælde blandt de 14-18-årige er også faldet gennem de sidste 12 år. Faldet er på mere end 30 procent ifølge en videnskabelig undersøgelse, som en gruppe læger har foretaget på skadestuerne i Århus politikreds. Billedet af en flok hærgende og dybt kriminelle børn og unge, som slår til højre og venstre, krakelerer altså ved et nærmere tjek.

De sundeste i verden

Udviklingen går altså på mange områder i den rigtige retning, selv om en mindre gruppe børn stadig er martret af ganske alvorlige problemer. Det generelle sundhedsniveau er højt blandt danske børn - også i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser både WHO-undersøgelser og EU-forskning på området.

Danske forskerne har yderligere fået et helt nyt værktøj, som ganske nøje måler blandt andet den psykiske sundhed hos børn og unge i aldergruppen fire til 17 år. Redskabet er en screening kaldet Child behavior checklist (CBCL), som bruges i mere end 50 lande, og med det i hånden kan forskerne på tværs af landegrænser sammenligne børn og unges psykiske trivsel.

Den første danske CBCL-undersøgelse blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i juli i år, og den giver et ganske positivt billede af danske børns psykiske habitus. Børnene vurderes efter en score, alt efter om de er nedtrykte, har tvangstanker, virker indesluttede, ensomme eller angste. I CBCL-screeningen gælder det om at score så få point som muligt.

- Måler vi totalscoren, viser det sig, at danske børn ligger meget lavt i forhold til for eksempel Holland, Frankrig og USA, hvor børnene er betydeligt mere udadreagerende og dårligt fungerende, siger speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Niels Bilenberg fra Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Han mener ikke, der er grund til at være bekymret over danske børns generelle sundhedstilstand - tværtimod.

- Vores undersøgelse dokumenterer, at børn herhjemme faktisk er blandt de bedst fungerende i verden, når det drejer sig om psykisk balance, siger han.

John Peters er freelancejournalist

Børns selvmord får medierne helt op på dupperne, og det er da også et alvorligt problem. Men ofte kommer tingene ud af proportioner, når først pressen tager fat

Powered by Labrador CMS