Debat

Vi ere alle lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort tid før sin død i 1855 skrev Søren Kierkegaard i skriftet 'Øieblikket' nummer 6: 'Vi ere Alle Præster'. Det var med adresse til folkekirken. I dag ser det ud til at komme til at gælde for folkeskolen, at 'vi ere alle lærere'. En livsklog seminarieforstander (sådan hed det i 1949) sagde engang til os i en pædagogiktime: 'Det er folkeskolelærernes ulykke, at alle mennesker har gået i skole'. Alle har altså også dermed et begreb om, hvad det vil sige at undervise.

I 50'erne og 60'erne var der stor mangel på arbejdskraft. Folkeskolen var hver uge fyldt med genopslag af ledige lærerstillinger over hele landet. For at bøde lidt på situationen læste lærerne overtimer, hvad der såmænd også vakte forargelse i vide kredse. Det viste sig alligevel langtfra at være nok til at dække behovet, og så var det, at vi begyndte at undergrave respekten for vores uddannelse og arbejde ved at tillade, at timerne blev læst af folk uden læreruddannelse. Bøtten vendte imidlertid i løbet af 80'erne. Der blev oprettet arbejdsløshedskasser for lærere, og tjenestemandsstillinger blev afløst af overenskomstansættelser. Dermed blev der sat en foreløbig og naturlig stopper for anvendelsen af ikke-læreruddannet arbejdskraft. I Folkeskolen var der nu kun få stillingsopslag - i reglen skoleledere og psykologer, kun ganske få lærerstillinger. I løbet af 90'erne er der så igen blevet lærermangel, og der tales nu om at få 'et frisk pust' udefra ind i skolen. 'Få en tømrer i klassen', skriver Politiken den 25. september, og Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anders Mølgaard foreslår 'en ingeniør i fysik og kemi og en tømrer til sløjd'. En arbejdsløs cand.mag. og en student fra i sommer klager over, at det er svært at få fast job i den danske folkeskole uden seminarieuddannelse. 'Danmarks Lærerforening stritter imod', siger en af de ansætttende kommuner.

Man kan kun håbe, at modstanden må fortsætte og give resultat, så vi ikke lader os løbe over ende. Nok skal folkeskolens elever undervises, men ikke af hvem som helst og for enhver pris. Seminarieuddannelsen kan uden tvivl gøres bedre, men det er den eneste, vi har, og den er og bør danne grundlaget for vores arbejde.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Frithiof Nilsson

Hundested

Powered by Labrador CMS