LLangtfra alle 70 lærere i Broager var udpræget positive, da kommunen i 1996 besluttede sig for at sætte skub i skolernes IT-udvikling (informationsteknologi) med et tilbud om at låne dem en computer med hjem i halvandet år.

Faktisk var størsteparten enten afventende eller direkte negative. Nogle oven i købet 'negativ-negative', som IT-vejleder Birgitte Nielsen, Broager, udtrykker det.

Selv om forsøget foregik på basis af frivillighed, var mange betænkelige ved tanken om, hvordan computeren ville trække ressourcer ud af den normale undervisning.

Nogle var også forargede over, at pengene ikke i stedet blev brugt til nedslidte skolebygninger og nye skolemøbler.

Lærerrollen blev ændret

I dag er det svært at finde ret mange kritiske røster i den evaluering af forsøget, som Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev har foretaget.

53 procent af lærerne er nogenlunde tilfredse, ni procent særdeles tilfredse og 33 procent slet og ret tilfredse med de fremskridt, som de har opnået.

Samtidig har projektet haft vidtrækkende konsekvenser for hele skolesystemet i kommunen, viser rapporten 'Giv dem da bare en computer med hjem'.

- Vi troede, at vi skulle ind og se på, hvordan fagenes indhold havde forandret sig. Men det viste sig, at computerne havde ændret både lærerrollen og undervisningen, fortæller den ene af rapportens forfattere, Poul Otto Mortensen, Lærerhøjskolen i Haderslev.

Computeren var anledningen til, at alle de fine ord fra folkeskoleloven blev til virkelighed.

- For eksempel blev det hurtigt klart for lærerne, at de ikke kunne være til stede ved 20 computere samtidig, men måtte lade børnene selv prøve sig frem og hjælpe hinanden, siger han.

En anden gevinst ved forsøget var, at lærerne selv var igennem en ny form for læringsproces.

- Når de sad foran computeren og arbejdede selvstændigt, var de begejstrede og engagerede. Og så kunne jeg ikke dy mig for at sige: Prøv selv at se, hvordan det er at lære noget nyt, uden at der er en lærer, der står og styrer det hele eller straks sparker en videre til noget andet, siger Birgitte Nielsen, der har fungeret som vejleder og kontaktperson under hele forsøget.

Hun har kunnet overbevise gruppen af midaldrende kvindelige lærere om, at computerne faktisk kunne bruges til noget fornuftigt.

- Pædagogikken skal styre IT og ikke omvendt. IT er bare et værktøj, og indfaldsvinklen skal hele tiden være den fagligt pædagogiske. I sløjd begynder man jo heller ikke med at se, hvordan en hammer er sat sammen, siger hun.

Endvidere viste det sig, at de kvindelige lærere, som begyndte helt fra bunden i deres IT-kundskaber, ved forsøgets afslutning nærmest havde overhalet de mandlige lærere med hensyn til integration af IT i undervisningen.

Og lærerne er generelt overbeviste om, at computerne tilfører undervisningen en værdi. De fremhæver blandt andet, at svage elever bliver mere motiverede til at træne basale færdigheder blandt andet i staveprogrammer. De tunge elever går fra en passiv rolle til en aktiv rolle og får blandt andet gavn af stavekontrollen.

Gennemført i eget tempo

- Beder man lærerne beskrive, hvilke børn der profiterer mest af IT, svarer de: De dovne drenge, de dygtige drenge og piger og de svage børn, siger Charlotte Svendstrup, medforfatter til Lærerhøjskolens evaluering.

Fra at være skeptiske er lærere begyndt at stille krav til IT-udstyret. Mange har været utilfredse med, at de ikke var koblet på Internettet også derhjemme.

- Det geniale ved dette projekt er, at man har ladet lærerne gennemføre forsøget i deres eget tempo, uden kontrol ovenfra og uden at stille krav om, at de skulle opnå de og de færdigheder på den og den tid. De fik løn for 20 timers efteruddannelse - men har brugt betydeligt mere. Nogle af dem op til 500 timer. Så kommunen har fået mange timers gratis efteruddannelse forærende, siger Poul Otto Mortensen.

- Uden en klar beslutning fra borgmesteren og kommunalbestyrelsen var der ikke kommet skred i udviklingen. Det kræver en topdown-styring at få indført IT i folkeskolen, siger Charlotte Svendstrup.

'Giv dem da bare en computer med hjem' bygger på interview med lærere, der har deltaget i Bro@agerforsøget. Rapporten er skrevet af Poul Otto Mortensen og Charlotte Svendstrup, Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev. Udgivet af Danmarks Lærerhøjskole.

Helle Baagø er freelancejournalist

Bro@agerforsøget startede i 1996. Samtlige 70 lærere i kommunen fik en multimedie-pc til låns i halvandet år. Samtidig fik Broagers to skoler nye multimedielokaler med Internet-adgang. I løbet af 1996 og 1997 investerede man 2,5 millioner kroner i udstyr, programmer, frikøb af lærere til support, opbygning af lokalnet og Internet-adgang. De computere, som lærerne har øvet sig på hjemme, er nu placeret rundt om i klasselokalerne.

Prøv selv at se, hvordan det er at lære noget nyt, uden at der er en lærer, der står og styrer det hele eller straks sparker en videre til noget andet