Ud over det ganske land er man for tiden på jagt efter 'den røde tråd'. 'Folkeskolen år 2000' er en medvirkende årsag, men også lokalt er der stor iver efter at lægge de voksnes kompetencer sammen, så resultatet gavner dagens børn mest muligt.

Med den nye lov om social service er der lagt op til en tilnærmelse mellem skolens og daginstitutionernes overordnede formål. Med det in mente er det logisk, at de voksne i børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og skoler i fællesskab samarbejder om at tilvirke den røde tråd.

Hvis alle vi professionelle giver det bedste, vi formår, i forhold til netop de kompetencer, som vi selv via vores uddannelse har oparbejdet, og hvis vi bruger den styrke, der ligger i vore forskellige kompetencer, vil det ende med at styrke dannelsen af det livsduelige barn.

Trådens ingredienser er mangfoldige. Nogle af dem hører til på dannelsessiden og er møntet på at give børnene en bæredygtig holdning til de normer og værdier, som vi ønsker, at børnene skal bære med sig ind i det næste årtusinde.

Set i forhold til familiernes afmålte tid sammen er dette en vigtig faktor at understøtte. I den standende debat om mobningens forudsætninger er det altafgørende, at alle vi voksne rundt om det enkelte barn medvirker til såvel at melde klart ud, hvad vores holdning er i forhold til mobning, som at bearbejde problemet alle steder, hvor vi møder det.

Andre vigtige ingredienser kunne være at udvikle bæredygtige kompetencer hos børnene, så de er rustede til det samfund, de skal møde, når de forlader skolen. Det kunne være den sociale, den sproglige, den følelsesmæssige kompetence for blot at nævne de tre, jeg selv sætter højest.

Den sproglige udvikling kunne udvides, så der ikke ses så snævert på begrebet som tidligere. Fra udelukkende at have fokuseret på udvikling af talesproget må vi definere begrebet langt bredere og også tage hele den skriftsproglige del med, når vi snakker sprogstimulering. Heri ligger der i fremtiden en stor opgave i forhold til at inspirere daginstitutionsområdet til at skabe skriftsprogsstimulerende miljøer, hvor barnets eksperimenteren er i centrum. Ikke noget med formel undervisning!

Forældre og bedsteforældre skal også vide, at det ikke udelukkende er eksperter, der kan give børn lyst til og forudsætninger for at kunne lære at læse.

Forældrene skal altså igen tydeligere på banen, så det bliver et fælles anliggende at tage ansvar for, at barnet udvikler sig optimalt på alle de arenaer, hvorpå det færdes. Vi professionelle må i øget omfang indgå i en forpligtende dialog med forældrene vedrørende det faktum, at barnets trivsel er vores fælles projekt.

Kreative og selvstændige børn fyldt med selvværd og samarbejdsevner må være skolens bud på fremtidens børn. Det er også vigtigt, at de er gode til at læse, skrive og regne, samt at de er nysgerrige og naturfagligt interesserede, men kernen i barnet ligger på det personlige plan. Den del må vi ikke forsømme at styrke som følge af, at det er de eksakte færdigheder, der formentlig vil komme i fokus fremover.

Kvaliteten i folkeskoleloven og i lov om social service er, at de har et udvidet dannelsessyn, der sammenlignet med udlandet er unikt. Disse kvaliteter er ikke umiddelbart målbare.

Når man sætter fokus på noget, bliver der mørkt rundt om. Gid evalueringseksperterne vil huske det, når de skal i gang med måleredskaberne!

Lise Buhr er formand for børnehaveklasselederne i Århus