4.000 ansatte mødtes

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seniorpolitik og arbejdspladsvurdering, supervision og ny løn - det bugnede af emner, da 4.000 ansatte i kommuner og amter i sidste uge var til Personalepolitisk Messe i Odense. Endnu flere havde ønsket at deltage i messen, men der blev meldt udsolgt.

Der var store auditorieforedrag, teateroptrin, workshopper og små samtalegrupper, der beskæftigede sig med alt inden for personalepolitikken.

Arrangører var Det Personalepolitiske Forum, der er et debatforum bestående af overenskomstparterne på det (amts)kommunale område. Det vil sige med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og alle organisationerne, deriblandt Lærernes Centralorganisation.