Nej, vi må ikke vente på, at eleverne lærer sig selv at læse, som Birgit Christensen skrev i artiklen 'Det handler om tillid' i Folkeskolen nummer 38. Det er nødvendigt at forebygge læsevanskeligheder. Det gøres fint i indskolingen ved arbejdet med sproglig opmærksomhed. Værdien af dette arbejde er påvist af Jørgen Frost og Ingvar Lundberg med Bornholmsprojektet. Den gavnlige effekt af arbejdet med fonologisk opmærksomhed kunne spores helt op til fjerde klasse, og både de dygtige og de svage elever profiterede af dette arbejde, som laves både morsomt og kreativt i de børnehaveklasser, hvor jeg kommer.

Hvis der opstår mindre læseproblemer, kan det påvirke hele elevens skolegang, og det skal skolen forholde sig aktivt til. Det kan vi se i en norsk undersøgelse. Og en dansk undersøgelse viser, hvordan læsevanskeligheder påvirker elevers erhvervsvalg. Elever og forældre skal have tillid til, at skolen hjælper alle elever, og jo før, jo bedre.

Den norske læseforsker Bente Eriksen Hagtvet har undersøgt to elevgrupper fra 7. og 9. klasse. Eleverne havde alle haft mindre læse- og skrivevanskeligheder i skolestarten, men ikke så store, at de var blevet tilbudt specialundervisning. Deres intellektuelle udrustning var normal, selv om de på nogle område kunne virke lidt tunge. På andre områder specielt uden for skolen fungerede de godt. Denne type problemer er næsten ikke beskrevet i faglitteraturen, og derfor er de 'usynlige'. Men elever med den slags problemer findes i enhver klasse.

* De falder uden for traditionelle diagnostiske kategorier.

* Der eksisterer få eller ingen diagnostiske hjælpemidler, der kan afdække vanskelighederne - specielt ikke, når eleverne bliver ældre og ofte har kompenseret rimelig godt for deres vanskeligheder.

* Der er ikke udviklet en pædagogisk tænkning, der er tilpasset denne elevgruppe.

Eleverne i de norske 7.-klasser var meget kede af deres indlæringsproblemer. I 9. klasse var stemningen mere resignerende og opgivende.

Alle elever på nær én havde haft svært ved at lære at læse, og alle havde problemer med at skrive. Kun få elever havde fået lidt specialundervisning, men mødrene havde under hele skolegangen ydet en meget stor hjælp.

Efter 9. klasse kunne de fleste elever læse, men det kneb med forståelse, koncentration og selvværd.

Projektet i 7. klasse var et 'pilotprojekt', hvor problemerne blev fundet og beskrevet. I 9. klasse blev eleverne tilbudt tre timers valgfag i forårshalvåret, hvor der især blev arbejdet med studieteknik og skriftlig fremstilling. Tekstforståelsen var i centrum. Der blev lagt vægt på forforståelse og læsestrategier. Teksterne, der blev arbejdet med, indgik i elevernes samlede arbejdsplan for året.

De blev kaldt dovne

Der var to lærere til en gruppe på tolv, men alligevel havde de ofte en svær opgave. Det var vanskeligt at forsøge at indhente otte et halvt år på seks måneder. Det var de passive elever, der nu var i fokus. Tit var de blevet omtalt som skoletrætte eller dovne.

Både forældre og elever var glade for, at deres vanskeligheder nu blev taget alvorligt. Det er typisk for disse elever, at små problemer med at lære at læse i begyndelsen af et skoleforløb senere er blevet til store problemer. Eleverne har været fantastisk gode til at kompensere for og 'skjule' deres vanskeligheder, men de har fået faglige problemer og er blevet marginaliseret socialt i klassen.

Det er ikke tilfredsstillende, at normalt begavede elever skal slås med læse- og forståelsesvanskeligheder gennem et helt skoleforløb. Alle elever har krav på kvalificeret hjælp i tide. Også selv om de ikke er bærere af etiketterne ordblind eller dyslektisk.

Lærerne var også glade for læseprojektet. De var tilfredse med at få større viden om denne elevgruppe, og projektet medførte, at der skabtes større opmærksomhed om denne elevegruppes problemer på skolen.

Det norske projekt fortsætter, men nu begynder man indsatsen i 7. klasse.

Fatalt at vente

Disse elever kender vi også i Danmark. Bliver de tilgodeset via undervisningsdifferentiering? Mon ikke også flere af disse elever har brug for en intensiv hjælp eventuelt i form af veltilrettelagte kursusforløb? Jeg tror det.

Endnu bedre er det selvfølgelig med en tidlig indsats. Eleverne bør hjælpes straks, når de har brug for det. Undervisningen skal ikke alene tage udgangspunkt i elevernes stærke sider. De skal også undervises i det, de har svært ved, ellers bliver skolesystemet asocialt. Holdningen 'det kommer nok' kan være fatal for disse elever. For os lærere gælder det om at være dygtige nok til at 'se' disse elever, det at kunne læse og skrive er helt centralt for alle. Læsefærdigheder påvirker elevens selvværd og erhvervsvalg. Kravene til uddannelserne er ændret, så unge med læseproblemer er stillet dårligere i dag end tidligere.

En undersøgelse fra Danmark viser, at læseproblemer spiller en afgørende rolle for unges valg af uddannelse og erhverv. Unge med læseproblemer afstemmer tidligt deres erhvervsønsker efter deres læsehandicap. Undersøgelse er gennemført af Dorthe Haven, Carsten Elbro og Birgit Dilling Jandorf. Og ligesom den norske undersøgelse viser den, at mødrenes hjælp kan være helt afgørende.

Hele 72 procent af undersøgelsens unge har fået lektiehjælp hjemme, og den stod mødrene hovedsageligt for. Det er selvfølgelig prisværdigt, men skolen bør have tid og tilstrækkelige ressourcer også til denne elevgruppe.

I slutningen af 9. klasse blev læse- og stavefærdighederne undersøgt blandt 417 elever fra folkeskoler, efterskoler og specialskoler for normaltbegavede ordblinde. En opgave i fonologisk omkodning sagde mest om de unges kommende uddannelse og erhverv.

Ønsker praktisk uddannelse

Ved efterundersøgelsen et halvt år senere viste der sig meget store forskelle mellem en gruppe af de dårligste læsere og en gruppe middelgode læsere. Halvdelen af de middelgode læsere havde valgt en gymnasial uddannelse, men ingen af de dårligste læsere havde valgt en sådan.

Mange af de svage læsere, der var i gang med en erhvervsuddannelse for eksempel på teknisk skole, ønskede sig en mere praktisk lærlingeuddannelse. Næsten en fjerdedel af de dårlige læsere var ikke i gang med en erhvervsuddannelse.

Begge elevgrupper havde stor optimisme med hensyn til deres fremtidige uddannelse, men ved en senere efterundersøgelse var optimismen dog langt mindre blandt de dårligste læsere. De unge med læsevanskeligheder lod deres erhvervsønsker påvirke af deres læseproblemer. Læseproblemet var blevet en del af deres livsvilkår. Disse unge kom ofte fra hjem, hvor én af forældrene havde læseproblemer. Der fandtes en meget stærk sammenhæng imellem de unges og forældrenes - især faderens - læsevanskeligheder. Der fandtes også en sammenhæng mellem de unges læsevanskeligheder og faderens uddannelsesniveau. Der fandtes ingen sammenhæng med moderens uddannelse og erhverv og heller ikke mellem de unges læsevanskeligheder og forældrenes skoleeksaminer.

Behov for individuel rådgivning

Denne danske undersøgelse viser, at læsevanskeligheder i familien er et væsentligt parameter for identifikation af læsevanskeligheder. Der er behov for en målrettet specialundervisning også i de ældste klasser.

Når unge med læseproblemer forlader skolen, har de brug for en individuel rådgivning. Det kommende uddannelsessted bør kontaktes, og den unge må på forhånd vide noget om, hvilke krav der stilles i den kommende uddannelse. Ungdomsuddannelserne må også vurdere læsekravene i forhold til, hvad uddannelserne kvalificerer til.

Kilder:

Carsten Elbro, Dorthe Haven og Birgit Dilling Jandorf: Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Første del af en efterundersøgelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nummer 1, 1997.

Jørgen Frost og Annette Lønnegaard: 'Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed'. Dansk psykologisk Forlag 1995

Bente Hagtvet : 'Språk, emosjoner og leseudvikling'. Forelæsning på konferencen 'Lesevansker og sosial tilpasning', Olso 1997.

Bente Hagtvet med flere: 'Elever med marginale lese- og skrivevansker på ungdomstrinnet'. Specialpædagogikk nummer 3, 96. Oslo

Dorthe Haven: De sociale konsekvenser af læseproblemer. Forelæsning på konferencen 'Lesevansker og social tilpasning'.

Tove Kettner Heiberg er lærer og talepædagog i Hillerød Kommune.

Hun har arbejdet med læsning på alle skolens trin samt specialundervisning og videregående læsning

Det er prisværdigt, at mødre hjælper svage læsere, men skolen bør have tid og tilstrækkelige ressourcer også til denne elevgruppe