Debat Kommentar
0   221

Lærertid i børnehøjde

Regeringens rapport 'Kvalitet i Uddannelsessystemet' kom i juni. (Omtalt i Folkeskolen nummer 26. Redaktionen). Det var en analyse, der næsten udelukkende var kvantitativt baseret. Også selv om man i forordet undskyldte lidt og sagde, at der jo da selvfølgelig er mere end tal mellem himmel og jord.

Nu få måneder efter kommer så konsekvensopfølgningerne på denne rapport, 'Lønpolitik 98'. (Omtalt i Folkeskolen nummer 38. Redaktionen). Som signalerer om en anden kurs for uddannelserne: en moderniseringskurs.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu gælder det lærernes arbejdstid. Der var også i kvalitetsrapporten tydelige signaler om, at dette forslag måtte komme. Ændringer på arbejdstidsområdet er påkrævet ud fra en kritik af de nuværende arbejdstidsregler, siger Finansministeriet. Der er behov for ændringer, der går i retning af blandt andet mere tid til undervisning, mere helhedsorientering og lederstyring og mere fleksible rammer for undervisning.

Børn - elever? Jo, de er med. På side 180 er der nogle linjer om 'eleven i centrum' og '. . . eleven skal blive bedre til at tage hånd om sin egen læring . . .'. Men der er ikke på nogen måde søgt en definering af lærerens opgaver og arbejdstid ud fra børnenes verden i bredere forstand. Det er så at sige rent økonomiske kalkulebetragtninger. Det handler om effektivitet, kontrol og styring. Skolen som arbejdsplads skal kunne bringes på linje med andre arbejdspladser uden for skolesektoren.

Som med kvalitetsrapporten står vi altså igen med et analyseinstrument, der er rent teknisk i sit sigte - men gør enkelte formelle knæfald for den lidt større helhed, der handler om værdier og børns dannelse. Men uden konsekvenser for forslagene. Og med udelukkende retorisk karakter.

De nuværende arbejdstidsregler med deres U-, F- og Ø-tids-opdelte verden bliver ikke ideelle af den grund - set fra børnenes synsvinkel. Men de har trods alt måske den fordel, at der dog er en vis garanti for, at der bliver tid til andre opgaver. Nu skal den tid inddrages til undervisning. Det kommer så eleverne til gode. Mener man.

Men er det, hvad der er behov for fra børnenes synsvinkel? Mere undervisning? Nej, der er snarere behov for at tænke helt forfra om lærerens opgaver - og så sige: hvordan laver vi den bedste udformning af arbejdstiden? Men sådan tænker teknokrater ikke. Det ville forstyrre deres system-sprog, der skal kunne passe til forskellige sektorer uanset indhold. Men alligevel, hvis vi forsøgte denne vinkel på spørgsmålet om lærertiden, så kunne man sige: en lærer i dag skal klare undervisningsopgaver, sociale opgaver med børn og forældre, kulturelle opgaver og selvudvikling. Fire store opgavefelter, der set i et børneperspektiv langtfra kan dækkes ind af perspektiver som mere tid til undervisning. Det er opgaver, der er langt vigtigere i dag end nogensinde tidligere, her ligger virkelig skolens kultur, børnenes sociale netværk og trivsel, støtten til svage børn og deres måske lige så svage forældre. Her ligger den tilbagemelding til læreren, der er en forudsætning for personlig vækst, korrektion af kurs og fornyelse. Men disse områder er overhovedet ikke med. De er ikke tillagt betydning af styringsteknokraterne.

Men er der slet ikke noget godt i forslagene fra Finansministeriet om lærernes arbejdstid? Jo, jeg personligt synes, de har fat i noget vigtigt, når de fremhæver ønsket om, at lærerne er på skolen også uden for undervisningstiden. Det hedder 'tilstedeværelsespligt' i rapporten og begrundes med '. . . en forbedring af skolemiljøet - såvel fagligt som socialt og såvel i forhold til kolleger som i forhold til elever og/eller forældre . . .'. Det kunne godt blive perspektivrigt, hvis det blev set i forhold til en børnevision om skolen.

Hvor ville det være befriende, hvis spørgsmålet om lærertid også fagligt og indholdsmæssigt blev sat ind i en ramme, der handler om børns liv: hvad vi mener, skolen skal give dem - og hvad læreren skal leve op til for at komme i børnehøjde.

Professor ved Danmarks Lærerhøjskole

og formand for Børnerådet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ