Jeg hørte for kort tid siden i et indslag i radioen, at DLF var bekymret over, at så få lærere ville være skoleledere. Man frygtede, at det kunne ende med, at der efterhånden ville blive ansat ledere i folkeskolen uden læreruddannelse. DLF har imidlertid et væsentligt medansvar for, at det er kommet så vidt, at kun relativt få lærere ønsker at blive ledere. Man forhandlede i 1992 en arbejdstidsaftale, som fuldstændig lod lederne i stikken, idet det i henhold til aftalen var og er op til de enkelte kommuner at fastsætte ledelsestiden. Det viste sig da også hurtigt, at en række kommuner ikke var tilbøjelige til at imødekomme ledernes motiverede ønsker om mere ledelsestid. Mange steder gik de lokale lærerkredse aktivt ind og fik forhandlet mere ledelsestid hjem. I vores kreds havde vi kort efter aftalens vedtagelse et møde med kredsformanden, som helt klart meldte ud, at han ikke havde til hensigt at gøre en indsats for at få vore ønsker opfyldt. Det var i det mindste ærligt meldt ud, men ikke ligefrem befordrende for tilliden til kredsformanden. Kredsen har netop fået ny formand, så måske sker der nu en holdningsændring i forholdet til skolelederne - ikke mindst under indtryk af splittelsen mellem DLF og Skolelederforeningen og ønsket om at bevare lederne i DLF.

Ved overenskomsten i 1997 blev der indført nye lønformer for lederne uden forudgående diskussion med lederne. Hvornår har skolelederne udtrykt ønsket om nye lønformer? Det var i øvrigt påfaldende så få lærere, der her i bladet advarede mod at stemme ja til overenskomsten netop med de nye lønformer for lederne som begrundelse, idet man kunne sige sig selv, at næste gang ville det være lærernes tur. I samme overenskomst indgik aftalen om ansættelse af viceskoleinspektører på mindre skoler, og igen lavede man en aftale uden at forhandle ledelsestid. Resultatet er, at der nu ansættes viceinspektører, uden at der gives mere tid til den samlede ledelse. Tiden kan derfor kun hentes hos skolelederen, som så må forøge sin ugentlige undervisningstid med cirka ti timer. Jeg husker, at skoleledernes repræsentant i hovedstyrelsen, som aldrig mig bekendt har udtrykt en tanke, der på mindste måde afveg fra den til enhver tid siddende DLF-formands tanker, netop skamroste aftalen om ansættelse af viceskoleinspektører i sin anbefaling af aftalen. Den bureaukratiske arbejdstidsaftale, de nye lønformer og ansættelsen af viceinspektører uden mere ledelsestid har været medvirkende faktorer til mange skoleinspektørers beslutning om at forlade jobbet, så snart de fyldte eller fylder 60 år. Hvis DLF ønsker denne situation ændret, er man nødt til at medvirke aktivt til rimelige arbejdsforhold til lederne i stedet for at grave sig ned i en skyttegravsstilling om ledernes tilknytning til den lokale lærerkreds. Hvis man intet gør, vil vi fortsat se de mange genopslag af skolelederstillinger, som vidner om, at udbuddet af ansøgere ikke er godt nok.

Knud Lindbjerg

pensioneret skoleinspektør

Ranum

Svar

Som et led i overenskomstforhandlingerne i 1997 blev der drøftet et lederprojekt med Kommunernes Landsforening. Beskrivelsen af projektet havde indgået i medlemsdebatten. Målet med dette projekt var at få hævet lederlønningerne og en ændring af ledelsesstrukturen med henblik på en styrkelse af skolernes ledelse.

Du har ret, når du skriver, at der ikke var opstillet noget krav om, at ledergruppen skulle overgå til ny løn, hvorfor dette heller ikke indgik i medlemsdebatten. Under selve forhandlingerne åbnede der sig mulighed for at få ekstra puljemidler fra den fælles KTO-pulje (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) til lederlønsprojektet i forbindelse med overgang til ny løn. Samtidig var den betalingsordning, som arbejdsgiverne tilbød i forbindelse med overgangsordningen, så favorabel, at det blev muligt at skaffe lederne nogle meget højere lønstigninger end ved at fastholde det gamle lønsystem. Det er baggrunden for, at ledergruppen overgik til ny løn. Under hele denne proces var der tæt kontakt til Danmarks Skolelederforening, der i øvrigt også anbefalede deres medlemmer at stemme ja ved urafstemningen. Med hensyn til ledelsesstrukturen har foreningen i mange år arbejdet for en styrkelse af skoleledelsen. Først med muligheden for oprettelse af afdelingslederstillinger og senest med ændringen om ansættelse af viceinspektører på mindre skoler. Samtidig blev der indført et minimumsledelsestimetal for alle ledere.

Det har absolut ike været hensigten med denne aftale, at nogle skoleledere skulle have forringet vilkårene for ledelsesarbejdet. Ændringen af aftalen skal ses som et signal til kommunerne om, at på baggrund af de mange nye opgaver, skoleledelsen har fået, er der behov for, at man lokalt vurderer, hvordan man kan styrke ledelsen på skolerne.

Foreningen foretog i foråret en undersøgelse af, hvordan aftalen er blevet udmøntet. Resultatet viste, at to tredjedele af skolerne havde fået tilført ekstra ledelsestid som følge af aftalen, men en tredjedel af skolerne har ikke fået tilført ekstra ledelsestid, hvilket har bevirket, at skolelederen næste skoleår får mindre ledelsestid. Jeg er enig med dig i, at dette ikke er tilfredsstillende. Derfor har hovedstyrelsen stillet forslag om et krav til Overenskomst 99 med henblik på at sikre skolelederne ledelsestid, som jeg forventer, at kongressen tilslutter sig.

Derudover har hovedstyrelsen stillet forslag til krav til lærernes arbejdstidsaftale om en yderligere afbureaukratisering af aftalen, ved at alle arbejdsopgaver akkordlægges. Erfaringerne viser, at det medvirker til et bedre psykisk arbejdsmiljø for såvel lærere som ledere.

Så jeg mener, at vi faktisk arbejder aktivt for at sikre lederne en bedre løn samt bedre arbejdsforhold.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF