Debat

Lønspøgelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et spøgelse går gennem den danske folkeskole: 'Ny løn'! Og jeg vil i denne sammenhæng anmode samtlige hovedstyrelsesmedlemmer til i Folkeskolen at redegøre for deres holdning til fænomenet 'ny løn'.

Jan Trojaborg (københavnsk lærerformand og hovedstyrelsesmedlem) mener åbenbart, at skolebibliotekarerne skal have 1.600,- kroner mere i løn end de, der med fuldt skema udfører katederundervisning. En holdning, der er i direkte modstrid med Danmarks Lærerforenings holdning ifølge Overenskomst 99, der helt klart fastslår, at: Lønaftalen skal tage udgangspunkt i, at folkeskolens kerneydelse er undervisning. Hvordan hænger det sammen? Nej, vel? For det kan vel ikke være sådan, at pjecens ordlyd er direkte misvisende?

Og her er vi ved sagens kerne. Det bør slås fast med syvtommersøm, at den ydelse, der uden for enhver tvivl kræver flest ressourcer af læreren, er undervisning. Og ydermere skal det fastslås, at klasselærerfunktionen med hensyn til tid, engagement og ansvar kræver langt mere af 'læreren på gulvet' end de opgaver, der måtte ligge i en eller anden konsulentfunktion/bibliotekarfunktion/DLH-kvalificerende videreuddannelsesfunktion (Danmarks Lærerhøjskole)/specialundervisningsfunktion samt hvad der ellers måtte være af 'katederunddragende' (jamen, jeg har fulgt debatten angående dette 'fyord') ydelser, som man kan frygte vil være til decentral forhandling på inspektørens kontor i samarbejde med tillidsrepræsentanten.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Man kan vel ikke i fuldt alvor mene, at den almindelige lærer skal stå 'med hatten i hånden' over for skoleleder og tillidsrepræsentant og redegøre for, i hvilket omfang han/hun er berettiget til at få del i en eller anden procentuel andel af lønsummen baseret på videreuddannelse eller anden nichebaseret aktivitet efter et åbenlyst subjektivt skøn? Jamen, er det ikke direkte ydmygende? Det er vel for pokker det, vi har DLF til - centralt! Hvis det skal være konservativt/bagstræberisk at modsætte sig en sådan form for løndannelse, må det vel nærmest være progressivt at gå ind for afskaffelsen af det fagretlige system! Hvad har vi DLF til?

Der er ikke engang tale om muligheden for en større samlet lønpulje. Nej, vi skal inden for den eksisterende 'store' lønsum ('stor' på grund af et stort antal ældre lærere i arbejde) konkurrere om fordelingen af de eksisterende midler! - Har vore forhandlere givet op på forhånd over for helt elementære forhandlingsudspil? Skal vi lade os nøje med det, som arbejdsgiverne nødvendigvis tilbyder os - og så selv finde en fordelingsnøgle? Det vil glæde mig meget, om der er noget, jeg har misforstået! Det kan ikke komme bag på nogen, om vi endnu en gang får et rungende nej til aftaleresultatet!

Det vil herefter ikke kunne undgås, at man rundt omkring på lærerværelserne vil få afløst den i almindelighed rigtig gode samarbejdsånd af småligt fnidder-fnadder, hemmelighedskræmmeri og stræben efter lønsomme forsøg på at undgå 'konfrontationstimer' - med andre ord folkeskolens kerneydelse: Undervisning! Nå ja, medmindre man tiltror folkeskolelærere en helt uforholdsmæssig moralsk habitus uden bund i virkeligheden.

Alternativet er helt klart et generelt lønløft - gerne på de 15 procent, som Anni Herfort anser for et overbud i Folkeskolen nummer 37. Anni Herfort mener i øvrigt ikke, at et generelt lønløft er realistisk. Vi må således konstatere, at hun uden sværdslag har accepteret arbejdsgivernes dagsorden! - Er DLF en egentlig fagforening eller blot arbejdsgiverens forlængede arm?

Stig Petersen

Kokkedal