Debat

Sidste udkald

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I formandens svar på mit spørgsmål (Folkeskolen nummer 37) om varigheden af karantæne efter udmeldelse af og efterfølgende genindmeldelse i DLF bruges vendingen '. . . indtræder muligheden for at opnå juridisk og økonomisk bistand fra foreningen normalt efter to års . . .'

Jeg har fået den opfattelse, at DLF i denne situation - af ret indlysende grunde - bruger ordet 'normalt' til en fortolkning, som omgående sikrer genindmeldte skoleledere de fulde rettigheder. Hvis ikke dette er korrekt opfattet, så vil jeg gerne korrigeres.

Når jeg uanset rigtigheden af ovenstående melder mig ud af DLF nu, gør jeg det i den forhåbning, at jeg senere vil kunne melde mig ind igen eller - endnu bedre - trække min udmeldelse tilbage efter kongressen! Men det vil ikke kunne ske på de nu kendte vilkår. Jeg håber derfor, at denne for alle parter skadelige konflikt vil kunne løses ved storsind og selvransagelse. Men den altafgørende forudsætning er, at vi skoleledere friholdes fra medlemskab af de lokale kredse. Når det er afklaret, bør vi påøvrige områder eferhånden kunne nå hinanden - inden for DLF's overordnede struktur.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er bange for, at kongressen er sidste udkald. Løses dette problem ikke nu, vil polariseringen komme til at medføre så etablerede organisatoriske strukturer i Danmarks Skolelederforening, at vi får norske tilstande. Det kan ingen af os for alvor være interesserede i.

Eskild Kjær-Madsen

skoleinspektør, Odense

Svar

Den formulering, du citerer fra mit svar på dit læserbrev i Folkeskolen nummer 37, er en ordret gengivelse af en del af foreningens vedtægter paragraf 4, stykke 4. Denne formulering giver hovedstyrelsen mulighed for efter konkret vurdering at beslutte, at der kan ydes juridisk og økonomisk bistand fra foreningen, inden betingelsen om to års ubrudt medlemskab er opfyldt. Der er altså ikke tale om automatik, men en konkret vurdering.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF