På farlig kontrolkurs

Lederne skal sige fra, når der kommer et urimeligt tryk på skolen, siger professor

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter 600 år med bondesamfund og 60 år i industriens tjeneste har vi bevæget os blot seks år ind i informationssamfundet.

Alligevel bliver lærerne allerede kritiseret for, at de ikke mestrer undervisningen godt nok. Medierne har skældt ud længe, og nu vil politikerne oprette et evalueringscenter, som får både ret og pligt til at se kritisk på samtlige uddannelser.

Det kan blive en farlig kurs, mener Tom Tiller, der som professor og forskningsleder ved Tromsø Universitet har stor erfaring med evaluering i de nordiske lande. Hans opfordring til danske skoleledere er klar og tydelig:

- Skolelederne skal have pædagogisk indsigt, og det er deres opgave at sige fra, når der kommer et urimeligt tryk på skolen. Ekstern evaluering har intet med nordisk skoletradition at gøre, men skal langsomt træne skolerne til at konkurrere med hinanden. Det skal skolelederne opponere mod, siger Tom Tiller, der er aktuel i Danmark med bogen 'Det didaktiske møde', hvor han henviser til erfaringerne fra sit hjemland.

Ingen vil være skoleleder

- De seneste ti år har været en kold tid i Norge. Ingen vil være skoleleder længere. Den samme tendens ser vi i Sverige og Danmark, og det handler ikke om lønnen, men om arbejdet. Det er ikke meningsfyldt for skoler at konkurrere med hinanden, siger han.

Tom Tiller kender ikke den nøjagtige ordlyd i det danske forslag om et centralt institut for evaluering (omtalt i Folkeskolen nummer 38). Men han er betænkelig ved tendensen til kontrol.

- Tror danskerne virkelig, at lærerne er blevet så dårlige, at det er nødvendigt at kontrollere dem, spørger han.

Danmark skal være stolt af at være den dårligste i den nordiske klasse til at følge op på kravet om effektivitet i folkeskolen.

- Det er den bedste kritik, Danmark kan få, for den viser den kraft, som den danske folkeskole har til at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Desværre breder det vanvittige koncept om effektivitet sig som en virus. Den har slået sig ned overalt på det norske fjeld, og nu kommer den også til det flade Danmark. Det er som en forkølelse. Den er vanskelig at undgå, men måske er det godt nok, at Danmark bliver en smule forkølet, for så kan I udvikle et immunforsvar. Spørgsmålet er blot, om det når at gå galt inden, siger Tom Tiller.

Den norske professor har to bud på, hvorfor Danmark har holdt stand i ti år på trods af, at Bertel Haarder har været den nordiske minister, der har talt stærkest for et liberalistisk skolesystem.

- Enten har danskerne været sløve, eller også er kravet blevet holdt tilbage af Grundtvigs ånd om, at lærere skal have frihed til at tage sig tid til livet, siger Tom Tiller.

Politikerne - og samfundet i øvrigt - har krav på at vide, hvad der foregår i skolen. Men frem for at der kommer et korps på inspektion, er det langt bedre, at skolerne lærer at evaluere sig selv.

- Den gode eksterne evaluator vil selvfølgelig konkludere, at lærerne har alt for tunge betingelser at arbejde under. At den offentlige fattigdom er årsag til skolens problemer. Det er logik, at skoler skal have flere penge, i takt med at forældrene får mindre og mindre tid til at være sammen med deres børn. Ellers kan lærerne ikke kompensere for de oplevelser, børnene går glip af. Men når vi ser på de engelske erfaringer, er der overhængende fare for, at eksterne evaluatorer tager sig selv så højtidelig, at de for enhver pris skal finde noget at kritisere hos lærerne, og så tager de modet fra dem. Det er farligt at bygge på mistænksomhed.

Den anden dag

Kravet om en mere effektiv undervisning går i høj grad ud over eleverne, fordi skolerne er nødt til at satse på de områder, som er til at måle. Det vil ske på bekostning af de bløde værdier.

- Hvis eleverne skal lære at læse på bekostning af glæden ved at gå i skole, taber vi 100 gange mere, end vi har vundet gennem årene. Vi skal væk fra tanken om, at skolen skal lære fra sig og eleverne til sig, siger Tom Tiller og bruger sin egen skolegang i en lille landsbyskole som eksempel.

- Jeg gik kun i skole hver anden dag, og undervisningen var håbløs. Men det gik alligevel, for jeg havde 'den anden dag', altså den dag, jeg ikke skulle i skole.

- Her legede jeg på fjeldet, fiskede med min far og lyttede til vores gamle nabokone, som kendte lokalhistorien bedre end nogen anden. Når far kom hjem fra jagt, hørte jeg ham fortælle begejstret om, hvordan han havde nedlagt sit bytte. Naturen, arbejdslivet, historien og kulturen var basis for min anden dag. Det koblede mig på noget, som er langt vigtigere end skolen, nemlig livet.

- Den anden dag findes ikke længere. Nu går børnene i skole hver dag, og de får ikke de samme stærke oplevelser som jeg fik. Derfor skal skolen sørge for, at eleverne får oplevelser. Undervisningen skal indeholde elementer fra den anden dag, siger Tom Tiller.

Han mener ikke, vi får en god skole, hvis vi fortsætter med at give alle elever den samme opgave for at kunne bedømme og sammenligne dem. Som dengang alle skulle uddannes til at virke i industrisamfundet.

- Vi skal ikke bygge endnu et spor på den gamle motorvej i form af krav om øget effektivitet. Nej, vi skal gå en helt anden og mere snørklet vej. En vej med rastepladser, hvor eleverne blandt andet kan opleve 'den anden dag', siger Tom Tiller.

Den anden dag kan komme ind i form af kreative fag. Den skal også være der i de boglige fag.

Intet fungerer bedre

Selv om Tom Tiller afviser tanken om mere effektivitet og kontrol, mener han ikke, at skolen skal stå stille. Den skal udvikle sig. Og han råder skolelederne til, at de giver lærerne tid til at stoppe op, tænke og diskutere. Ellers går det dem som Odysseus.

- Ingen i verdenshistorien har gjort så mange erfaringer som Odysseus. Men han lærte ingenting. Han rejste ud, mødte eventyret og vendte hjem og fortalte om det. Og folk troede på ham, når han fortalte om enøjede kykloper og om sirener, der sang så smukt, at de ikke var til at modstå. Hvis Penelope, hans kone, havde været blot en smule skeptisk, havde hun spurgt ham, om det virkelig var de kønne sireners sang og ikke hans eget begær, der var problemet. Men Odysseus fik ingen kritiske spørgsmål, inden han rejste ud på nye eventyr. Derfor lærte han ikke noget, siger Tom Tiller.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Jeg gik kun i skole hver anden dag, og undervisningen var håbløs. Men det gik, for jeg havde 'den anden dag', altså den dag, jeg ikke skulle i skole. Den dag findes ikke mere, derfor skal eleverne have oplevelser, siger professor Tom Tiller

Danmark skal være stolt af at være den dårligste i den nordiske klasse til at følge op på kravet om effektivitet