LL kom forbi

Lærerstuderendes Landskreds skaber debat om de studerendes eget engagement i uddannelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerstuderende er gode til at råbe op om, at det er undervisningsministerens, seminariets eller bare generelt de andres skyld, hvis de ikke er tilfredse med uddannelsen. Men nu er det på tide, at de studerende får øjnene op for deres eget ansvar for, at uddannelsen fungerer, og at den lærer, der forlader seminariet, er den bedste.

Det mener Lærerstuderendes Landskreds (LL), der i de to forløbne uger har kørt de danske landeveje tynde i en minibus. Projektet, som de har døbt Dialogprojekt 98, har undertitlen 'Fik du lært det, du ville?'. Under dette slogan besøgte de seks medlemmer af LL 16 af de 18 seminarier for at skabe debat om læreruddannelsen og de studerendes eget engagement deri. Folkeskolen var med på en del af turen.

- Det er nemt at skyde skylden på de andre, hvis der er noget, der ikke fungerer, siger formand, Henrik Hallinger, da vi sidder i minibussen på vej til dagens første mål: Haderslev.

- Mange studerende føler, at det ikke er deres ansvar, om læreruddannelsen fungerer. Folk synes, at det er nok at betale kontingent og så lade de aktive klare resten. Vi vil gerne vise dem, at de rent faktisk har et ansvar, og at den afmagt, de føler omkring deres studie, kan blive vendt.

Nedtur i Haderslev

Det er de lokale LL-klubber på seminarierne, der står for hvert enkelt arrangement. De seks rejsekammerater har oplevet alt fra fyldte festsale med ivrige debattører til lunken interesse i halvtomme klasselokaler.

Dagens første på Haderslev Seminarium blev noget af en nedtur. LL fik den 30 minutter lange spisepause til at få gang i debatten om de lærerstuderendes engagement i uddannelsen. Alt imens tilhørerne sad med dagens lune ret og en kvart sød. Debatten opstod aldrig. Mødet varede i cirka fem minutter og bestod i, at Henrik Hallinger fortalte om LL, dialogprojektet og satte sig ned for at svare på spørgsmål. Han fik ét.

Forklaringen var, at den lokale klubformand er ny og ikke var blevet informeret. Først tre dage forinden fik han besked om, at LL'erne kom forbi.

- Vi er utrolig afhængige af det forarbejde, klubberne laver, inden vi kommer, siger Henrik Hallinger. Det kan kun blive vellykket, hvis de har gjort en indsats for at informere folk i forvejen. Sådan en oplevelse som denne sender et dårligt signal ud til de studerende i Haderslev. Det ser ud, som om vi er uorganiserede, når vi stiller os op i frokostpausen og vil debattere deres engagement i uddannelsen.

En af grundene til, at LL tager rundt til seminarierne, er at skabe en bedre kontakt til de lokale klubber.

- Afstanden til København kan virke stor, og det er vigtigt at have medlemmerne i ryggen, når vi centralt går ud og kæmper for bedre vilkår for de studerende, siger Henrik Hallinger.

- Der er for stor forskel på de forskellige klubbers engagement, og vores ønske er selvfølgelig, at alle klubber skal fungere optimalt.

Hvordan man bliver god

Næste stop på turen var Ribe Seminarium. Her havde den lokale klub disket op med jazzmusik, kaffe og kage. 40 personer dukkede op til paneldebatten mellem rektor, lærere, studerende og LL. Den kom til at dreje sig om spørgsmålet: Hvad er en god lærer, og hvordan bliver man en god lærer? Hvad kræves der fra seminariets side, og hvad kræves der af de studerende?

Der var bred enighed om, at en god lærer har humor og indfølingsevne, er engagerende og inspirerende og faglig. Men så holdt enigheden op. Det nye begreb deltagelsespligt, der blev indført i læreruddannelsen, fik mange hårde knubs med på vejen af de studerende. De føler, at den umyndiggør og kontrollerer dem, og at deres ansvar bliver taget fra dem.

Marie Kring, der sad i panelet for de studerende, efterlyste medindflydelse i undervisningen:

- Demokratiet her på seminariet er et pseudodemokrati. Hvordan skal vi nogensinde kunne videregive ansvarsfølelse til vores elever, hvis vi aldrig har haft ansvar på seminariet?

Panelets to lærere, Bjarne Hoff og Villy Sørensen, pustede til provokationens flamme ved at sige, at begrebet 'Ansvar for egen læring' er en illusion på Ribe Seminarium:

- Uanset hvor meget indflydelse I får i undervisningen, ender det altid med, at det er lærerens forslag, der bliver vedtaget. I er holdningsløse og uengagerede, og I bliver aldrig gode lærere, hvis I ikke har en holdning og tør stå til ansvar over for den.

Denne udmelding fik de fremmødte studerende op af stolene.

- Vi har måske ikke en holdning til alting, når vi starter, lød det fra salen. Men det får vi efterhånden. Og da er vi allerede i lærernes opfattelse uengagerede og holdningsløse. Når vi oven i købet skal tjekkes i alle ender og kanter, bliver vi aldrig gode lærere. Deltagelsespligten skal honoreres med større indflydelse i undervisningen.

En tilhører mente, at de holdningsløse studerende er et produkt af folkeskolen og gymnasiet.

- De fleste har en holdning, men de er bange for at give den til kende. De har aldrig før mødt kravet om, at de skulle have en holdning, hverken i skolen eller på gymnasiet.

Svaret fra en anden studerende kom prompte:

- Hvis du er bange for at sige din mening, skal du ikke være folkeskolelærer. Forestil dig, hvordan du vil have det, den dag du står over for 30 vrede forældre til et møde. Eller en besværlig klasse. Du er nødt til at investere noget af dig selv og involvere dig i konflikter for at blive en god lærer.

Der skal samles op

Da debatten i Ribe var slut, vendte minibussen forruden mod Odense. Turen blev brugt til at samle op på dagens oplevelser.

- Det, vi har hørt i dag, er stort set det samme, vi hører alle de steder, vi kommer: rektor efterlyser mere faglighed, og de studerende vil have større indflydelse på uddannelsen, siger Henrik Hallinger.

- Når vi er færdige med turnéen, skal vi mødes med repræsentanter fra alle klubberne og samle op på de erfaringer, vi har gjort. Men det største succeskriterium er at komme ud og snakke med de studerende. Og vise dem, at dette er et fælles projekt, og at engagement nytter.

Afstanden til København kan virke stor, og det er vigtigt at have medlemmerne i ryggen, når vi centralt går ud og kæmper for bedre vilkår for de studerende, siger Henrik Hallinger (stående)

I er holdningsløse og uengagerede, og I bliver aldrig gode lærere, hvis I ikke har en holdning og tør stå til ansvar over for den