Debat

Ny løn - ikke mere i løn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Jan Trojaborg

Under overskriften 'Siger ikke nej til 1,2 milliard' skriver du i Folkeskolen nummer 37, at DLF's lønteknikere har regnet ud, at lærerne over ti år vil kunne indkassere den nævnte sum penge ved overgang til de nye lønformer.

Nu er det min erfaring efter en halv snes år i en kommunalbestyrelse, at Kommunernes Landsforenings (KL) lønteknikere og -strateger er mindst lige så gode til at regne den ud som DLF's. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre dit 'bud' på, hvorfor de økonomisk betrængte kommuner er så forhippede på at få lærerne over på 'ny løn' i stedet for at lade dem blive på den nuværende anciennitetsmodel - og så selv 'score kassen'?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kunne det have noget at gøre med, at 'ny løn' ikke betyder 'mere i løn', som du lidt naivt tror, men derimod 'personalestyring'?

Kunne det have noget at gøre med - som kredskasserer i Ballerup Lærerforening, Niels Kjeldsen, skriver i samme nummer - at det 'efter to år (vil) være langt lettere for KL helt eller delvist at gå ud af (lønsums-)garantien, end det ville være for os at skifte lønsystem igen'?

Ole Gelsing

tillidsrepræsentant

Dåstrup Skole

Viby Sjælland