Danmark skal fortsat have en forskningsinstitution, der er forpligtet til, som det hedder i Lov om Danmarks Lærerhøjskole, at '. . . udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særlig henblik på folkeskolens tarv', og det skal ikke bare gemmes væk i et hjørne på et universitet.

Det siger næstformanden i Skoledirektørforeningen, Knud Jensen, der også er skole- og kulturdirektør i Herning Kommune.

Det ekspertpanel, som har evalueret Danmarks Lærerhøjskole (DLH), kritiserer ellers højskolen for at prioritere udviklingsarbejde og forskningsformidling højere end egentlig pædagogisk grundforskning. Panelet anbefaler, at DLH opgiver enten sine forskningsambitioner eller den særlige forpligtelse over for folkeskolen.

Men det valg er forkert, mener Skoledirektørforeningen. Knud Jensen siger:

- Jeg tror, det er en meget dårlig ide at afskære forbindelsen til skolens dagligdag. Folkeskolen har brug for et miljø, der kan tilbyde forskningsbaseret og praksisrelateret efter- og videreuddannelse for folkeskolens lærere.

Selv om Skoledirektørforeningen bakker op om det, der har været DLH's historiske mission, nemlig at formidle til og kvalificere folkeskolelærerne, mener den, at DLH's organisation skal ændres.

Tiden er løbet fra en struktur med 18 selvstændige lærerseminarier og en lærerhøjskole med ni afdelinger spredt ud over landet, mener Knud Jensen, der også har et bud på et alternativ:

- Vi ser gerne et tættere samarbejde mellem blandt andre lærerseminarierne, pædagogseminarierne og Lærerhøjskolens afdelinger. Allerhelst så vi, at der blev opbygget regionale, pædagogiske centre, som kan varetage grund-, efter- og videreuddannelsen af de ansatte i børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og skoler. De regionale centre skulle være såvel juridisk som økonomisk uafhængige. Det er DLH's afdelinger ikke i dag, siger han.

Men center eller ej, der skal fortsat være en selvstændig institution, som udvikler og nyttiggør videnskabelig forskning med særligt henblik på folkeskolens tarv, fastslår Knud Jensen.

Kommunerne overvejer

Kommunernes Landsforening (KL) har endnu ikke taget politisk stilling til evalueringsrapporten, og landsforeningen har dermed heller ikke forholdt sig til evalueringspanelets anbefalinger.

KL er imidlertid mest interesseret i DLH's efteruddannelsesvirksomhed, og det giver et specielt udgangspunkt, når man skal forholde sig til evalueringen, siger afdelingschef i KL Niels Bertelsen:

- Det afgørende for os er, at der er gode efteruddannelsesmuligheder for de cirka 55.000, som er ansat i folkeskolen. DLH's efteruddannelser får gode karakterer i rapporten. DLH løser den opgave godt, fremgår det. Derfor må vi i KL naturligvis spørge os selv: Hvorfor skal man så flytte opgaven til seminarierne, sådan som nogle har foreslået, og som det nævnes i evalueringsrapporten? Risikerer man så ikke bare at ødelægge noget, som faktisk fungerer? På samme måde vil vi overveje, om det er smart at flytte forskningen fra DLH, sådan som andre har foreslået. For det første kan man frygte, at den skole- og lærerrelevante forskning vil drukne på for eksempel et traditionelt universitet, for det andet er det måske netop den tætte tilknytning til forskningen, som sikrer, at efteruddannelsen fungerer godt i dag, siger Niels Bertelsen, som understreger, at det samtidig er givet, at der skal ske ændringer af forskningen på DLH.

Han vurderer imidlertid DLH's forskning helt anderledes end evalueringspanelet:

- I 1970'erne og 1980'erne blev der på DLH lavet meget pædagogisk grundforskning, der ikke kunne bruges til noget. I dag laver DLH's ansatte mere forskningsbaseret udviklingsarbejde, som kan anvendes i skolernes og lærernes praksis, og det er vi godt tilfredse med, siger Niels Bertelsen.

Mikkel Hvid er freelancejournalist