Debat

Hovedstyrelsens ansvar

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Poul Erik Dyreborg har ret: Karsten Holsts orientering i Folkeskolen nummer 23 var mere vildledende end vejledende. Dertil har vi nu fået at vide, at en afstemning i Statspensionisternes Centralorganisation foreløbig kun er et lanceret begreb - en strøtanke eller måske en flyvegrille?

Det er et useriøst grundlag for de kongresdelegeredes stillingtagen til en eventuel vedtægtsændring om tjenestemandspensionisternes stemmeret ved overenskomsten, som man ikke kan være bekendt.

Hovedstyrelsesflertallet kunne have sagt: Efter overgangen i 1993 (!) til kommunalt regi er pensionisternes stemmeret desværre blevet et dilemma, der ikke kan løses tilfredsstillende. Da overenskomstresultaterne kun har indirekte betydning for jer, ser vi os nødsaget til at fratage jer stemmeretten.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den eneste erstatning, vi kan give jer, er en samarbejdsaftale med Statspensionisternes Centralorganisation. Det er usikkert, hvor megen indflydelse den kan give, men vel altid bedre end ingenting, og hvor vi kan komme af sted med det, vil vi energisk tale jeres sag. Dette ville have været ærlig tale og givet større tillid.

At tjenestemandspensionerne følger den samlede lønudvikling (sidste års kongresresolution), må fortsat være pensionisternes hovedkrav, og hovedstyrelsens ansvar for at få stoppet de foregående overenskomsters udhulende tendens bliver ikke mindre, hvis pensionisterne fratages deres overenskomststemmeret - tværtimod!

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling

Powered by Labrador CMS