For ikke længe siden lærte jeg min nye undervisningsminister lidt bedre at kende. Hun var nemlig efter det årlige Sorø-møde for skoleverdenens spidser i aviserne refereret for en udtalelse om, at den stærke lærer med de markante holdninger skal tilbage i skolen. 'Læreren skal igen etablere sig som den faglige og personlige autoritet.' 'Slut med den selvudslettende lønarbejder . . .'

Alt det havde hun sagt i Sorø, undervisningsministeren. Så bliver man da glad. Oven i købet - læste jeg ivrigt videre - blev hendes oplæg modtaget med udelt begejstring af de mange meningsdannere inden for uddannelsesverdenen, som i tre dage skulle diskutere ansvar. Hvor ville jeg gerne selv have siddet der og klappet med - og hørt de andres klapsalver som honning i øregangen. Også selv om den traditionelle lancier efter møderne ufølsomt er sløjfet. Så vil vel ministeren snarest til at se skoleloven efter i sømmene for at revidere de værste af utopierne. Det bliver vel nok spændende at følge. For nu er det vel ikke kun ord? Eller kunne man være så optimistisk at forestille sig, at ministeren som repræsentant for ungdommen indtager en mere pragmatisk holdning til livet inden for murene? Men ordene var i alt fald skønne. Forvænte er vi jo ikke . . .

Videre læste jeg, at Folketingets uddannelsesformand Hans Peter Baadsgaard minsandten plæderede for ved selvsamme møde, at læreren nu skal bevæge sig væk fra idéen om at være neutral og nu igen gerne må mene noget. Virkelig flot tænkt og ment af den formand. Vi kan ikke være mere enige. Men hvad nu, hvis læreren mener noget andet end teamet og ledelsen og skolebestyrelsen og Ronnys far og Anne Sofies mor og politikerne og de ofte sværmeriske seminarielærere og - nåh ja, Brian himself? Der er ikke noget her, der er enkelt, kan jeg hilse udenforstående at sige fra åstedet derude anno 1998. Med den nye tilladelse til at have en mening passerede 70'erne revy på min indre filmstrimmel. Dengang føg, som nogle vil huske, en hef-tig indoktrineringsdebat over landet, foranlediget af undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen. Gerne ville man forpligte lærerne til at være neutrale og holdningsløse. Siden den instruks i de turbulente år har vi vel stort set ikke ment noget særligt på det personlige plan eller ment lidt alligevel ud gennem sidebenene på forbudte vildveje. Og dermed fortonede sig selvsagt den mur, børnene kunne have spillet bolden op ad.

Jo, spændende med de Sorø-møder. Jeg ville pokkers gerne inviteres med. Kunne man slet ikke - for eksempel ved lodtrækning blandt landets klasselærere med over 30 års erfaring - give enkelte menige adgang? Eventuelt på prøve? Hvad mener fru ministeren om det forslag? Men vi ville gerne i så fald have lancieren tilbage.

Else Baggesen

Hjørring