Debat

Genindfør rettereduktion

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 33 siger Anni Herfort i et interview, at hun blankt afviser en gradueret F-faktor. Hun opfatter faktoren som en akkord, hvor man fordeler sin forberedelse ud på hele skoleåret. Det er der sådan set intet forkert i. Men at det devaluerer nogle fag i forhold til andre, passer ikke. Hvis man skal være realistisk, er der ikke lige meget forberedelse til gymnastik, dansk i 5. klasse og sprog eller dansk i 10. klasse. Vi er nogle stykker, der har undervist både i 5. og i 10. og nu underviser i 10.

For at fremme fålærerprincippet på vores 10.-klasse-skole underviser fire klasselærere i dansk samt deles om engelsk- og tyskundervisningen.

På grund af temauger, projektopgave, brobygning, fokusuger, erhvervsmesser og lignende, som alt sammen også kræver forberedelse, er vores 'reelle' undervisningstid meget komprimeret. Praktikperioden, hvor eleverne er væk, går selvfølgelig fra den normale undervisning; men den er naturligvis også trukket ud af lønnen. Ovennævnte medfører i en del måneder 60 skriftlige opgaver, der skal rettes i måneden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi kunne da godt ønske, at man dels graduerede forberedelsesfaktoren, dels genindførte rettereduktionen. Overenskomsten skulle jo betyde, at man får løn efter, hvad man laver. Den gamle om, at man til gengæld har en masse klippe-klistrearrangementer i de små klasser, hvilket bestemt også tager tid, gælder ikke. De skal så bare udløse en betaling, der passer til den tid, der bruges på det.

Hanne Clausen, Erik Hansen, Runa Blom og Kirsten Pedersen

lærere på Skolen

i Danmarksgade

Vojens

Svar

Når jeg i interviewet i Folkeskolen nummer 33 blankt afviser en differentiering af forberedelsesfaktoren, skyldes det dels, at jeg ikke tror, at vi kan opnå en aftale om et mere retfærdigt system, dels, at det vil blive meget bureaukratisk.

Mit udgangspunkt er dels en pædagogisk grundsætning om, at alle fag er ligeværdige, dels skal vi have en enkel og gennemskuelig arbejdstidsaftale, der også er til at håndtere i hverdagen.

Efter min opfattelse er det vigtigt, at alle fag i folkeskolen opfattes som lige betydningsfulde. Samtidig skal forberedelsesfaktoren opfattes som en akkord, hvor eventuelle konkrete forskelligheder i forberedelsestiden - for eksempel omfanget af rettearbejde - udlignes hen over skoleåret og hen over den enkelte lærers arbejdsliv med skiftende fag og klasser.

En aftale med differentieret forberedelsesfaktor vil desuden blive både tung og bureaukratisk at arbejde med i hverdagen.

Foreningen er opmærksom på de særlige forhold på 10.-klasse-skoler, hvor lærerne i perioder kan få en meget komprimeret undervisningstid og mange opgaver at rette. Vi har derfor i marts 1998 opfordret kredsene til at forhandle lokalaftaler vedrørende 10.-klasser, der sikrer en opsamling af de mange forskelligartede undervisningsopgaver samt en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden for disse lærere.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS