Angående ny løn - vi gør det ikke igen - det gør vi altså ikke!

I 1993 lod vi os på det skammeligste forføre af Kommunernes Landsforening og egne forhandlere i DLF. Resultatet var nye arbejdstidsregler (prøjsisk bureaukrati). Vi slikker stadig sårene.

Et spadestik dybere hvirvles vi nu ind i stillingtagen til en smudsig åre med betegnelsen 'ny løn'.

Folkeskolen er altså ikke en fabrik, der fremstiller strømlinede cykelspænder til EU-harmoniserede nudistlejre. Folkeskolen er fælles arbejdsplads for mangfoldige individualister. Det er stedet, hvor målet er, at børn fra den første dag respekteres i trygge rammer. Respekten bliver da lynhurtigt gensidig. Mads og Kathrine mødte man første skoledag, måske stod der 111 under næsen på dem begge, men målet, samarbejdet, respekten og trygheden var der fra starten. Det er en rar situation at erindre ud fra, når vi møder dem senere i livet - for det gør vi jo - heldigvis. Se, det kalder jeg evaluering. Nøgleordet er samarbejde.

Vi skal ikke i audiens hos skolelederne. Vi skal ikke streames i forskellige nicher for at ende i en vifte af særlige, stavnsbindende lønkamre. Vi skal ikke lokkes ud i et lønsystem, hvor hovedformålet tilsyneladende er mere bekvem styring fra arbejdsgiverside. Det er dog en tåbelig satsning at risikere decentral bimmel og bammel på alle vore små og store arbejdspladser for et par indtørrede krummer fra klejnekassen, hvor indsnævrede teknokrater sidder og klaprer med låget.

Vi skal ikke have ny løn. Vi skal have højere løn. Med vort efterhånden legendariske lønefterslæb nærmest råber tiden på et generelt løft netop nu, hvor efterspørgslen er stor. Tag den, DLF!

Cadeau til Niels Christian Sauer, Karlebo: Jeg har en fornemmelse af, at cirka 80 procent af medlemmerne i DLF i høj grad støtter dine synspunkter. Tænk lige på det, hovedstyrelse. Rigmor Jark har tænkt. Tak for det.

Flemming Rokamp

Gudbjerg, Fyn

Forkortet af redaktionen