Jeg synes, der ofte 'går Kafka' i den i mit liv som folkeskolelærer. At der 'går Kafka' i den, betyder for mig, at jeg støder på situationer, hvor der er forskel på ord og handling. Jeg møder ofte den situation i mit liv - også som lærer.

For eksempel betyder det for mig, at jeg konfronteres med 1) en lov og 2) de muligheder, der gives mig for at føre samme lov ud i livet.

Der er som regel så stor forskel mellem de ord, der i mål og formål sættes op som det, der skal nås, og de muligheder, der gives mig (ressourcer/økonomi) til at gøre ordene til virkelighed, at de er umulige at udføre.

Kafka går der i den i Rødovre, når vores 'Rødovre-model' skal i gang. Vi sættes til at forvalte en masse fine og forkromede visioner omkring 'ændret skolestart'. Vi har siden 1986 haft 'strukturændring' i kommunen. Et af flagskibene var 'teamsamarbejde'. Det gjorde vi så.

Så kom 'den samordnede indskoling'. Den gjorde vi også. Nu har vi fået 'ændret skolestart', og den er vi i gang med at gøre, selvfølgelig!

Men, men, men . . . Når afstanden mellem det, man vil, og det, man gives mulighed for, ikke passer sammen, hvad gør man så? Måden at gøre den slags ting på i vort land er underlig, for så vidt at vi sjældent gør målene mulige, fordi vi laver for stor afstand mellem de to. Hvorfor kan vi ikke nøjes med at lave mål, der gøres mulige i kraft af de ressourcer, vi vil lade følge målene?

Vi kommer så ofte i den situation, at vi ikke kan føre målene ud i livet, netop fordi vi ikke har afstemt dem med de midler, vi vil afsætte til at opfylde vore mål.

Kunne vore politikere og vore forvaltningschefer dog bare nå dertil at ville noget, der er muligt, ville vi være nået en del af vejen. I stedet sættes der skibe i søen, hvor der ikke er ofret de nødvendige bundbrædder til, at de kan holde sig flydende.

Hans Houmøller

Rødovre