Studieceller med sidegevinster

Nyt møbelsystem inviterer eleverne til at bevæge sig i undervisningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

a gamle lærer Andersen trak sin slidte katekismus op af lommen, var det klassens eneste bog. Derfor måtte alle elever sidde, så de kunne se ham.

Selv om vi har fået råd til flere bøger, bliver vi ved med at indrette klassen på den måde. Det på trods af stigende viden om, at det er ødelæggende for elevernes helbred, når de sidder stille i for lang tid ad gangen. Hvis man bryder med den traditionelle undervisning fra tavle og kateder, kan man få eleverne til at bevæge sig mere, mens de bliver undervist.

Systemet er opfundet af en håndfuld lærere fra Sejs Skole ved Silkeborg. Men det var ikke deres hensigt at styrke elevernes motorik og bevægelse. Deres mål var at skabe mere gulvplads til værkstedsundervisning uden at skulle gøre klasseværelset større.

- Vi ville se, om vi kunne gøre op med hesteskoen, som både efterlader alt for megen spildplads og gør det besværligt for elevene at komme over i den anden side af lokalet, fortæller Jens Erik Holm, som var en af lærerne i gruppen. I dag er han ansat som produktkoordinator i SIS International, der producerer inventar til skoler.

Løsningen blev en helt ny måde at indrette klasseværelset på. Borde og stole blev smidt ud, så nu sidder eleverne med ansigtet ind mod væggen ved hver deres lille afskærmede bord. De såkaldte studieceller hænger på to vægge over for hinanden.

Eleverne sidder på skamler, så de hurtigt kan vende sig ud mod læreren. De kan også lægge skamlerne ned og bruge benene som armlæn. Og når de skal notere fra tavlen, kan de lægge sig ud på gulvet, de kan sidde på knæ foran deres skamler og bruge dem som borde, eller de kan køre rulleborde ud på midten af gulvet og stå ved dem.

- Skamlerne inviterer til, at eleverne bevæger sig og skifter arbejdsstilling. Det er en sidegevinst, vi ikke havde tænkt på, siger Jens Erik Holm og erkender, at han og de andre lærere udelukkende tog udgangspunkt i pædagogikken. De havde således kun ét krav til ergonomien: Bordpladen i studiecellen skulle kunne indstilles i højden efter elevernes højde. Pladen kan også skråtstilles, og den kan hurtigt flyttes, så eleverne kan veksle mellem at stå op og sidde ned, når de læser og skriver.

Katederet er væk

Jens Erik Holm peger på, at systemet også har flere pædagogiske fordele. Når eleverne skal arbejde selvstændigt, kan de bedre koncentrere sig, fordi de sidder med ansigtet ind mod væggen.

- Samtidig 'tvinger' cellen dem til at gå i gang med en opgave, selv om de måske ikke lige har den store lyst til det. I og med at de sidder med ryggen til læreren, ved de aldrig, hvor hun er henne, siger Jens Erik Holm, der også har afskaffet lærerens faste plads. Katederet er erstattet af en stol på hjul og med et påhængt arbejdsbord.

- Læreren kan lige så godt tale fra den ene ende af klasselokalet som fra den anden. Det skal læreren selvfølgelig vænne sig til, men eleverne har ikke problemer med det. De kender det fra børnehaven, siger Jens Erik Holm.

Indtil videre er møbelsystemet opstillet på prøve på Sejs Skole og på Lundebjergskolen i Ballerup.

Henrik Stanek er freelancejournalist