Debat

Det er lidt uhyggeligt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter gennemlæsning af Overenskomst 99-pjecen fra DLF må man igen fokusere på forskellen i løn og ansættelsesforhold imellem overenskomstansatte og tjenestemandsansatte. Særligt to forhold gør sig gældende. For det første pensionsområdet, hvor DLF ved Overenskomst 99 vil stille krav om regulering (forbedring) af tjenestemandspensionen, og for det andet de tanker og overvejelser, der ligger bag overgangen til ny løn. På pensionsområdet ser det ud til, at tjenestemændene skal have forbedret deres pension yderligere, selv om de allerede har et forspring på cirka 50 procent i forhold til overenskomstansatte. Det ville vel være mere rimeligt, at reguleringen gik den anden vej.

Ved eventuel overgang til ny løn bliver der garanti for nuværende slutløn, hvilket betyder, at tjenestemændene bevarer deres løn (det er jo dem, som er på slutløn), mens den store gruppe, som i slutningen af 80'erne ikke nåede at blive tjenestemandsansatte, er overladt til deres egen skæbne.

DLF skriver i pjecen, at dette er hovedstyrelsens oplæg til debat. Jeg håber, at debatten, eller hovedstyrelsen selv, på disse punkter vil ændre oplægget i en mere retfærdig og solidarisk retning, inden det bliver gennemført.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tom Kolind

Allerød