Fra strejke til lobbyisme

Svensk lærerforening brugte 12 millioner kroner af strejkekassen til at sætte politisk fokus på skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Strejker er ikke længere vejen til store lønstigninger, har de svenske lærere konstateret. Derfor har det ene af de to store svenske lærerforbund, Lärarnas Riksförbund, hentet 12 millioner kroner op af strejkekassen og brugt dem til en lobbykampagne op til det svenske rigsdagsvalg den 20. september. Og det ser ud til, at den satsning får effekt på lønsedlen hos de svenske lærere.

- Da vi indledte kampagnen, sagde 13 ud af 100 kommunalpolitikere, at lærerlønningerne var lave - et år senere var det 47 ud af 100, fortæller informationschef Jan Olof Cederström fra Lärarnas Riksförbund. Han erkender, at den akutte lærermangel i Sverige gør politikerne mere villige til at sætte lønningerne i vejret, men mener, at kampagnen også har bidraget.

- Vi tror, det er blevet lettere for arbejdsgiverne at give lærerne højere lønninger i forhold til andre grupper, siger Jan Olof Cederström.

Kampagnen løber et par år med hovedvægten lagt op til rigsdagsvalget den 20. september. Med hjælp fra et professionelt lobbyfirma har lærerforbundet bearbejdet nyhedsmedier og politikere med undersøgelser og rundspørgeresultater om blandt andet klassekvotienter, lærernes trivsel og skolens økonomi. På den måde og ved hjælp af en intensiv annoncekampagne har lærerne sat fokus på en række problemer i grundskole og gymnasium. For første gang i mange år er skolen blevet et vigtigt emne ved rigsdagsvalget - for vælgerne det tredjevigtigste.

Partier kræver højere lærerløn

Forbundet har forsynet partier og medier med en hvidbog med fakta om skolen og et samlet forslag til en skolepolitik, 'Skolproposition'. Mange partier har siden stillet forslag, som ligger tæt op ad ideerne fra Lärarnas Riksförbund. Faktisk er det nu ifølge en analyse i dagbladet Dagens Nyheter sådan, at seks ud af syv rigsdagspartier kræver højere lærerlønninger. Og det skal vel at mærke ses i den sammenhæng, at de svenske lærere allerede ved den nuværende femårige overenskomst fra i 1995 opnåede lønstigninger på ti procent over, hvad andre offentligt ansatte får. Ifølge Jan Olof Cederström svarer det til lønstigninger på 25 procent i snit over fem år, og nu er der altså håb om endnu flere penge til lærerne. Det vil også blive til glæde for det andet lærerforbund, Lärarförbundet, men det passer Jan Olof Cederström fint. Lärarförbundet har da også ofret endnu større summer på en kampagne med fokus på den pædagogiske udvikling i skolerne, 'Lärarna lyfter Sverige'. Riksförbundets kampagne kaldes 'Sverige börjar i skolan', altså Sverige begynder i skolen.

Nu kan man ikke sådan bare tage penge op af strejkekassen og bruge dem til andre formål, men formanden for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg Stig Andersen er helt bevist om, hvor vigtigt det er at have opinionen med sig, når overenskomsten skal på plads:

- Overenskomster handler ikke kun om forhandlinger, de skal ses i en bredere sammenhæng, og det bliver en kamp om opinionen, erkender Stig Andersen. Ligefrem at hyre professionelle lobbyister har han ikke umiddelbart overvejet.

- Det er nok mere den danske tradition, at 'lobbyisme' er noget, der foregår direkte mellem parterne - men man skal da ikke udelukke nogen muligheder, siger han.

Powered by Labrador CMS