En blandet buket

Danmarks Lærerhøjskole får ros for sine kurser og uddannelser i evalueringsrapport, mens der er ris til administration og forskning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark Lærerhøjskole (DLH) har i 1990'erne forvandlet sig fra '. . . en forstenet institution, der var for lidt orienteret imod sine brugere, til en institution i bevægelse, fleksibel i forhold til omgivelserne og præget af stor omstillingsparathed'.

Det mener den overvejende del af de organisationer, personer og institutioner, som har interesse i og kontakt til DLH, og den vurdering er Lærerhøjskolens rektor, Tom Ploug Olsen, glad for.

- Jeg opfatter det som en kvittering til medarbejderne, et bevis på at vi har indfriet de mål, vi stillede os, da vi i 1993 fik særordningen. Rapporten er et positivt øjebliksbillede efter 5-7 års intens arbejde.

Roser

Undersøgelsen af de forskellige interessenters og konkurrenters syn på DLH er en del af den evalueringsrapport, som Evalueringscenteret har lavet for Undervisningsministeriet.

Evalueringspanelet, som består af seks nordiske eksperter, konstaterer indledningsvis, at DLH i de sidste fem-otte år har været inde i en positiv udvikling. Udviklingen spores på flere felter: Skolen tilbyder stadig flere kurser og er trods konkurrencen fra seminarierne stadig den suverænt største udbyder af efter- og videreuddannelse til skoleverdenen. DLH's forskere publicerer flittigere, og de studerende på kandidatuddannelserne tager flere eksamner end tidligere, selv om studieaktiviteten stadig er for lav, siger panelet.

Også andre steder i rapporten og dens bilag kan lærerhøjskolen hente opmuntring. For eksempel mener den overvejende del af DLH's interessenter, at skolen varetager '. . . meget nødvendige funktioner på en god og kompetent måde', og brugerne vurderer, at det, de lærer på DLH's kurser og uddannelser, er både godt, relevant og anvendeligt.

DLH's kurser er faktisk lidt bedre end konkurrenternes, mener de, der har taget tilsvarende kurser andre steder.

Jo længere uddannelsesforløbet er, jo bedre bliver vurderingen af DLH.

. . . og tidsler

Men der er også tidsler i buketten. For det første skal DLH blive bedre til at prioritere, hvad den vil koncentrere sig om, skriver evalueringspanelet.

DLH's genstandsfelt - skole, uddannelse, pædagogik, læring - er så kompleks, at DLH må tydeliggøre, hvilke dele af det, den satser på. Det gælder inden for både kursusvirksomhed, kandidatuddannelse og forskning.

På forskningsområdet indebærer det blandt andet, at '. . . institutledere og videnskabeligt personale (må) kunne acceptere en forskningsledelse, som på kort sigt påvirker den enkelte forskers formelle forskningsfrihed og dermed sætter grænser for, hvad den enkelte kan forske i', skriver panelet, som understreger, at den enkelte forsker forsat har ret til selv at tilrettelægge forskningen. 'Metodefriheden skal med andre ord fortsat gælde', skriver panelet.

For det andet skal DLH's ledelse forenkles. DLH opleves som en rodet organisation, blandt andet på grund af '. . . de mange organisatoriske niveauer, en uigennemsigtig kompetencefordeling mellem disse samt den hurtige udskiftning af personer som er repræsenteret i disse organer'.

Antallet af ledelsesorganer og ledere bør reduceres, og den organisatoriske struktur forenkles. Det kan blandt andet indebære større autonomi for afdelingerne, mener panelet, som i samme forbindelse anbefaler, at lærerhøjskolens syv institutter slås sammen til tre.

For det tredje skal DLH's position som en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution befæstes. En alt for lille del af DLH's forskning er egentlig grundforskning, mener evalueringspanelet, og institutionen fylder for lidt i den internationale, pædagogiske forskning. Det, som burde være forskning, er udviklingsarbejde for folkeskolen, og det er problematisk, for som forskningsinstitution skal DLH kunne forholde sig kritisk og uafhængigt til folkeskolen og dens problemer.

DLH skal ikke bare honorere efterspørgslen fra brugerne, men '. . . påvirke behovet for efteruddannelse ved at identificere problemområder og omsætte disse i forskning, som kan smitte af på kursusvirksomheden'.

Et startskud

Rektor Tom Ploug Olsen mener, at Danmarks Lærerhøjskole kan og vil bruge rapporten.

- Vi vil inddrage såvel dens positive anbefalinger som dens kritiske anmærkninger i et fremadrettet udviklingsarbejde. Og der er klart mere dynamisk fremdrift end træg ballast i den, siger Tom Ploug Olsen, som fortsætter: - Vi betragter Evalueringscenterets rapport som startskuddet til en kraftigere profilering af Danmarks Lærerhøjskole og et grundlag for at etablere et konstruktivt samarbejde og en opgave fordeling mellem os og seminarierne.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Skolen tilbyder stadig flere kurser og er den suverænt største udbyder

af efter- og videreuddannelse til skoleverdenen