0   82

Ikke uden morgenmad

Hvis eleverne hænger halvsovende hen ad bordet i timerne, er det ikke nødvendigvis, fordi de synes, undervisningen er kedelig. Det kan også være fordi, de har glemt at spise morgenmad. Men nu vil Dansk Skoleidræt og morgenmads-giganten Kellogg's gøre mere ud af elevernes morgenmad. De slatne elever skal ikke længere stå og hænge ved grillbaren i første frikvarter, men i stedet gøres bevidste om, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid.

Dansk Skoleidræt og Kellogg's har udarbejdet et undervisningsmateriale til brug i 7.-10. klasse. Det består af dels en teoretisk, dels en praktisk øvelse, hvor eleverne den ene dag skal spise morgenmad og den næste dag faste. I løbet af skoledagen skal eleverne så føre statistik over, hvor friske de føler sig, og hvor godt de følger med i timen. Alt sammen for at vise dem, hvor vigtigt det er at spise morgenmad.

Artiklen fortsætter under banneret

Materialet 'Ikke uden morgenmad - der skal energi til' kan bestilles hos Dansk Skoleidræt på telefon 6531 4646. Det er gratis, men der skal betales for forsendelse og ekspedition.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet