'Undervisning er folkeskolens centrale aktivitet.'

Dette fornuftige budskab er det sidste år udsendt flere gange fra vores forening. Men hvilken betydning har det, når det ikke handler om at holde påtrængende pædagoger fra døren? Hvordan veksles denne fagpolitiske holdning til kontanter, hvis vi får 'ny løn'? Vil vi se vore forhandlere arbejde målbevidst med 'undervisning' som kriterium i forhandlingssituationerne? Vil de forskellige tillæg fylde lønningsposen ligefremt proportionalt med antal undervisningstimer på skemaet?

Vil vi få indskolingstillæg for de særlige udfordringer, der knytter sig til arbejdet i 1.-2. klasse? Lejrskoletillæg for grøn undervisning, cykelture og overnatning i shelters? Etnisk tillæg for at bygge et fællesskab op om seks-syv forskellige sproglige og kulturelle baggrunde i samme klasse? Arbejdsmiljøtillæg, når decibelmåleren viser rødt under omklædningen med 25 drenge fra 3.a-c? Præstationstillæg for at leve op til arbejdsgiverens forventning om, at vi indfører informationsteknologi i undervisningen uden videre, nærmest per medfødt talent? Undervisningstillæg for at give eleverne solid, faglig undervisning, samtidig med at vi løser en række tidkrævende socialpædagogiske opgaver, arrangerer idrætsdage, motionsløb, teater- og forfatterbesøg, SSP-aktiviteter (Socialforvaltning, Skole, Politi), featuredage, projektforløb, underviser i sikker sex, uddannelses- og erhvervsorientering, tandbørstning, færdsel, sund mad, omgang med alkohol og fyrværkeri? Med andre ord: Kan de, der har arbejdsplanen fyldt med 'folkeskolens centrale aktivitet', se frem til bedre tider med ny løn - og det uden at skulle i profileringskampe med hinanden?

Hvis man tager Jan Trojaborgs eksempler på løntillæg (Folkeskolen nummer 16/17 og 21) som udtryk for mulighederne i og den fagpolitiske holdning til ny løn er svaret: Nej, tværtimod: 3.336 kroner som klasselærertillæg, 10.900 kroner i ekstra honorar for koordinering af sprogcenteret, 10.900 kroner i ekstra tillæg for ansvaret for specialundervisningscenteret og 16.353 kroner i tillæg, hvis man er inspektørens og lærernes støtte i udviklingsarbejdet.

Trojaborgs kriterium er det luftige 'ansvar', som han også gerne vil bruge til at give kvalifikationstillæg til de lærere, der tager speciallæreruddannelsen eller er blevet cand.pæd. Altså, jo længere væk fra eleverne i klassen, jo mere i løn! Hvis det er essensen af ny løn, siger jeg pænt nej tak.

En forening, der bekender sig til undervisning, skal ikke med tilforhandlede lønmidler yderligere forstærke væksten i administration og konsulentvirksomhed. I forvejen går 40 procent af alle lærerårsværk primært til disse funktioner. Det er specielt problematisk, når der samtidig lægges op til, at den fuldtidsundervisende lærer skal betale med alvorligt forringede arbejdsvilkår for udgiftsstigningerne i folkeskolen. Og det er åbenbart udsigterne lige nu. For mens DLF holder fred med arbejdsgiverne i den hellige kvalitetsudviklings navn, er man på den anden side af bordet i fuld gang med at realisere sin egen udgave af samme projekt. Det hedder: Mere kvalitet, derfor højere klassekvotienter, mindre forberedelsestid, mere kontrol, flere lektioner per lærer, besparelser, skærpede krav - og endnu mere ledelse!

Måske skulle man satse på et stort kvalitetsudviklingshonorar, så grundlønnen for den almindelige undervisning ikke bliver forvekslet med et lavstatustillæg!

'Undervisning er folkeskolens centrale aktivitet.' Vil DLF give os nogle konkrete bud på, hvordan det omsættes i ny løn?