Evaluering
0   97

Et udadvendt ansigt

Lærerne skal arbejde offensivt med evaluering for at kunne synliggøre, begrunde og forklare sig

Det er dybt bekymrende, hvis politikere og embedsmænd lader sig blæse omkuld af internationalt tilrettelagte undersøgelser og stiller ensidige krav om målbare, sammenlignelige færdigheder, styret af nationale standarder, test og kontrol.

Men det er mindst lige så bekymrende, at lærerne er så længe om at komme fra ord til handling, når det drejer sig om at gøre den danske folkeskoles kvaliteter synlige. Hvis ikke lærerne snarest bliver meget offensive på området, så bliver kravene om ekstern evaluering af skolens arbejde forstærket, siger Ole Harrit. Han er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i Skive og leder Projekt Skoleevaluering, som i tre år følger arbejdet med evaluering på 12 skoler.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen har selv et medansvar for, at de internationale sammenligninger har givet så stor usikkerhed om undervisningens kvalitet, mener han. Den foreløbigt væsentligste lære af de internationale sammenligninger er ikke den viden, folkeskolen og offentligheden har fået om børnenes læsefærdigheder, men i højere grad det faktum, at skolen er blevet afsløret i at have for ringe viden om resultaterne af eget arbejde, mener Ole Harrit.

- Det må være et rimeligt krav, at skolen selv i et eller andet omfang kan belyse, om der sker en progression i den enkelte skoles udvikling i forhold til folkeskolelovens centrale værdier. Lærerne må kunne svare på, om eleverne udvikler større medansvar for egen læring. Lærere og ledelse må løbende overveje, om skolebestyrelsens arbejde og samarbejdet med forældre udvikler sig tilfredsstillende.

Skolen skal dokumentere

- Skolen må- i hvert fald i et vist omfang - kunne dokumentere, hvordan det går med den enkelte elev og klassen i relation til læseplanernes intentioner og de centrale færdigheds- og kundskabsområder, siger Ole Harrit.

- Der er alt for lidt viden om folkeskolens status og for mange synsninger, og det kan blive skæbnesvangert for dansk skoles udvikling og muligheder for at fastholde vore egne kvaliteter.

- Hvis skolen ikke kan synliggøre sin udvikling og resultaterne af sit arbejde, giver det frit spillerum for forældres og politikeres mere vilkårlige vurderinger. Det betyder, at det billede, medierne har skabt af skolens elendighed, kommer til at stå uimodsagt. Og endnu værre: det forvrængede billede danner baggrund for politiske initiativer og ny usikkerhed blandt forældrene.

- Er du ikke bekymret for det, som Peter Dahler-Larsen her i bladet har kaldt 'evalueringsmonstret, der hærger det danske uddannelsessystem'?

- Absolut. Jeg er helt enig i den betænkelighed, han udtrykker i forhold til de mange eksterne evalueringer, der gennemføres af politiske og strategiske grunde. De fleste af dem giver meget begrænsede muligheder for at sætte gang i en fornuftig udvikling. De kommer oftest til at stå i et udvendigt forhold til institutionen og den enkelte medarbejder.

- Hvordan kan du så være leder af et evalueringsprojekt?

- Det kan jeg, fordi vores projekter er af en helt anden karakter. Vores ønske er, at skolens elever og ansatte får lært at evaluere eget arbejde som grundlag for personlig læring og udvikling. Vi bruger imidlertid begrebet skolebaseret evaluering i stedet for intern evaluering, fordi vi vil signalere, at evalueringen på skoleplan ikke må opfattes for internt. Derfor står de professionelle også med den udfordring at skulle blive bedre til at drage forældre og forældrevalgte skolebestyrelser ind i evalueringen. I nogle tilfælde handler det om at få parterne aktivt med i evalueringen, i andre om at fortælle dem om evalueringen og dens resultater.

- Hvorfor er du bekymret for nationale standarder, nationale test?

- På den ene side skal vi ikke have en stærk national detailstyring af skolens arbejde, det vil være lammende for initiativer og medansvar. Og på den anden side må hver enkelt folkeskole ikke fungere som et privat reservat, der styres efter meldinger fra lokale holdningsundersøgelser. Arbejdet i skolen må tage udgangspunkt i de professionelles tolkning og begrundede valg inden for de afstukne mål og rammer. En lærer kan defineres som en person, der tør tage barnet ved hånden og følge det et andet sted hen, end barnet og forældrene umiddelbart havde forestillet sig. Det skal selvfølgelig ske i lyset fra folkeskoleloven, og det må hele tiden foregå i en dialog med forældrene. Hvis folkeskolen låses fast af bruger- og forventningsundersøgelser, så mister den sin dannelsesopgave.

En anden aktuel risiko er, at Undervisningsministeriet på baggrund af politisk pres forledes til at udsende nationale standarder, som alle skal arbejde ud fra og frem imod.

- Sker det, fristes læreren til at koncentrere sig ensidigt om det, som måles på landsplan. Enhver form for standardstyret undervisning har en tendens til at sætte undervisningen i et strategisk perspektiv hos både lærere og elever - også selv om standardiseringen begrænser sig til udvalgte områder, som for eksempel hvornår eleverne skal kunne læse. Standardiseringer betyder, at arbejdet retter sig ind efter snævre, målbare færdigheder i stedet for at pege frem mod de brede kvaliteter, der gerne skulle udvikles i forhold til folkeskoleloven og læseplanerne.

- Hvis den nationale standardtænkning bliver udbredt, vil den føre til ændringer på alle centrale områder: lærer-elevforholdet, lærings- og undervisningsopfattelsen, det folkelige og demokratiske element i styringen af skolen. Og resultatet vil på lang sigt berøve dansk skole sin identitet, advarer Ole Harrit.

Der mangler tydelige rammer

-Hvad er alternativet til en stærkere national styring?

- Alternativet er, at man opstiller tydelige mål og rammer for de mål og værdier, man gerne vil have udviklet. Men samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke tager retten og pligten til at foretage begrundede valg fra lærerne. Lærernes professionelle autonomi er livsnerven til de kvaliteter, der skal udfoldes i klasserummet. Men det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke taler om privat autonomi; skolen og undervisningen er ikke lærernes private foretagende.

- Som lærer har jeg ikke ret til vilkårligt at gøre, hvad der nu falder mig ind, blot fordi jeg synes, at det er rigtigt. Tværtimod. Grundlaget for professionel autonomi ligger i den legitimitet og anerkendelse, lærerne får i omgivelserne. Og den får de kun, hvis de føler sig kaldet til at begrunde og forklare, hvad de gør. De skal gøre arbejdet synligt, informere om det og dokumentere undervisningens kvalitet. At åbne for større offentlig indsigt er et vigtigt element i at fastholde og udvikle professionel autonomi, siger Ole Harrit.

Ikke alt kan måles

- Hvordan kan man evaluere elevernes personlige udvikling og de langsigtede virkninger?

- Man kan og skal naturligvis med passende mellemrum måle det, der kan måles som baggrund for udviklende samtaler med elever og forældre. Men sagen er, at mange af de aspekter, vi i en dansk skole finder værdifulde, ikke er målbare.

- Man kan måle, hvor meget og hvor hurtigt der regnes og læses. Men man kan ikke måle, hvordan en undervisning og skolens hele hverdag gøres bedre. Elevernes alsidige, personlige udvikling og fortrolighed med dansk kultur og demokratiske holdninger kan ikke rates af OECD i år 2001.

- Men det er vigtigt også at beskæftige sig med de bløde værdier i evalueringssammenhæng. Metoder og redskaber for styring må ikke blive mål i sig selv. De er midler, og de skal kvalificere arbejdet og samarbejdet med at realisere de værdier, mål og hensigter, vi i Danmark har for børns liv og læring. Derfor arbejder vi i vores projekt også på at kvalificere vore vurderinger af de mere bløde områder af skolens virksomhed. Vi er optaget af at få lærerne til i højere grad at anvende kvalitative metoder i evalueringen af elevernes og eget arbejde i skolen. Vi arbejder med deltagernes egne observationer og med kvalitative interview som grundlag for at kunne dokumentere udviklingstendenser, der kan kvalificere dialoger mellem alle parter. Men vi må erkende, at den inderste kerne af kvalitet i undervisningen, i læreprocessen og i det menneskelige fællesskab ikke kan vurderes på hverken kort eller lang sigt. Vi kan skabe opmærksomhed om vilkår, rammer og forskellige former for indsats. Men den inderste kerne kan ikke styres, og hvis vi forsøger på det, dør den. Den, der fanger fuglen, fanger ikke dens flugt.

Ole Harrits synspunkter er uddybet i

'Projekt Skoleevaluering - praksis og

perspektiver'.

For meget synsning

- Hvordan syn's du, det gik, spørger den ene lærer den anden.

- Ja, hvad syn's du selv?

- Jeg syn's, det gik udmærket?

- Det syn's jeg også . . .

- Det er min opfattelse, at mange lærere godt ved, at man i skolen ofte forleder hinanden til ikke at give reel, vurderende feedback. Evalueringssamtalen bliver ofte på overfladen, siger Ole Harrit.

- På de fleste skoler ser der ud til at være etableret en kulturelt betinget barriere, som spærrer for en frugtbar diskussion af den enkelte lærers praksis. Det er ikke normen, at der foregår dyberegående gensidig feedback i forhold til det, kolleger har hørt, set eller oplevet. Jeg tror, at en forklaring kan være, at man har privatiseret arbejdet i en sådan grad, så evaluering ikke handler om 'noget', men om 'nogen'. Og når man ikke kan skelne mellem lærerens personlighed og lærerens pædagogiske håndværk, er der stor sandsynlighed for, at bemærkninger om den pædagogiske praksis opfattes som kritik af personen. Derfor lader vi ofte være.

- Et af succeskriterierne for Projekt Skoleevaluering er at få afprivatiseret lærerarbejdet. At få evalueringen til at handle om 'noget', som flere er medansvarlige for at evaluere, og flere er medansvarlige for at gøre noget ved. Elever og forældre skal inddrages i evalueringen for at kunne tage et medansvar for opfølgningen.

- Perspektivet for fælles evalueringer er at kvalificere løsningerne. Men en ikke uvæsentlig sidegevinst er, at fællesskabet om arbejdet kan give personlig aflastning for den enkelte medarbejder, siger Ole Harrit.

Projekt Skoleevaluering

Projektet gennemføres på 12 skoler i Herning, København, Skive og Vejle.

I arbejdet lægges der vægt på:

- at evalueringen bliver en del af en professionel arbejdsform i en organisation, der sætter sin egen læring på dagsordenen,

- at de professionelle arbejder systematisk med anvendelse af evalueringsmetoder, der kan kvalificere didaktiske overvejelser, refleksioner og begrundelse for valg af handlinger,

- at forældre og skolebestyrelse inddrages i værdisætning og evaluering af relevante områder,

- at evalueringen kvalificerer informationerne og mulighederne for synliggørelse og dokumentation af skolens arbejde i offentligheden.

En lærer kan defineres som en person, der tør tage barnet ved hånden og følge det et andet sted hen, end barnet og forældrene umiddelbart havde forestillet sigFællesskabet om evalueringen kan give personlig aflastning for den enkelte


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ