Det kan godt lade sig gøre for lokalkreds og skoleledere at forhandle en god løn hjem til lederne, uden at de blive omklamret af kredsen. Det er Skanderborg et eksempel på.

I sidste uge underskrev kreds og kommune en aftale for de seks skoleledere i den østjyske kommune. Det skete efter et samarbejde, som både formanden for skoleledernes netværk, DLF's regionale lønkonsulent og kredsformand betegner som fortrinligt.

- Vi har tradition for at arbejde godt sammen. Derfor skulle den splid, som Skolelederforeningen skaber på landsplan, ikke have lov at forplante sig til os. Den er mere skabt af personer end af reelle problemer, siger formanden for det lokale ledernetværk, viceinspektør Henning Madsen fra Virring Skole.

Han har aldrig selv været i tvivl om, at han skulle blive i Danmarks Lærerforening og dermed i lokalkredsen for Hørning, Odder, Ry og Skanderborg.

- Kredsen kender sine kommuner. Det er med til at skabe et godt og vigtigt tillidsforhold til de kommunale forhandlere. Det kendskab og den tillid vil en central organisation aldrig kunne opnå, siger Henning Madsen.

Danmarks Skolelederforening har opfordret sine medlemmer til at melde sig ud af DLF i protest mod, at skolelederne fortsat skal være medlemmer af DLF's lokalkredse. Skolelederforeningen mener, at kredsene omklamrer skolelederne. Det har såvel Henning Madsen som kredsformand Paul Kejlberg svært ved at fåøje på.

- Jeg har lovet skolelederne, at jeg ikke vil omklamre dem. Derfor har vi nøje aftalt, hvem af os der gør hvad. Samtidig går al kommunikation fra kredsen til skolelederne gennem Henning Madsen, som så kan tale med de andre ledere, siger Paul Kejlberg.

Tre af de ti skoleledere i Skanderborg har meldt sig ud af DLF. Alligevel har de nydt godt af lokalkredsens forhandlinger om ny lederløn. Men det påvirker ikke Henning Madsen.

- Vi har forhandlingsretten, så vi kan ikke gøre forskel på medlemmer og ikke-medlemmer. Der må vi vise loyalitet, siger han.

Skoleledere klarer alt

Forud for forhandlingerne indsamlede Henning Madsen så mange oplysninger om skoleledernes arbejde som overhovedet muligt. Det betød, at kredsen havde argumenterne i orden over for kommunen.

- Vi blev ret hurtigt enige med kommunen om, at når en skoleleder er ansat, så er han også kvalificeret til sit job. Derfor skulle vi kun diskutere, hvor mange løntrin den enkelte skoleleder skulle stige i kraft af sine funktioner, fortæller kredsformand Paul Kejlberg.

- Kommunen sagde to løntrin til skolelederne på de fire store skoler, men vi kunne straks dokumentere, at to af dem så ville gå ned i løn. Det ville kommunen trods alt ikke være med til, så vi endte med at lægge tre trin til grundlønnen, siger kredsformanden.

Skolelederne på de fire store skoler bliver nu placeret på løntrin 50, mens de to andre ligger på trin 48. Det vil sige, at de får en årsløn på henholdsvis 406.500 og 344.000 kroner.

-Årslønningerne er kun rimelige. Ingen på rådhuset har et insider-kendskab til skoleforhold, så kommunen stiller store krav om, at skolernes ledere tager sig af alt, hvad der har med skole at gøre, siger Paul Kejlberg.

En af de decentrale opgaver, skolelederne skal i gang med i nærmeste fremtid, er at forhandle løn med deres viceskoleinspektører. Her kommer de til at se Paul Kejlberg, der netop har forhandlet deres egen løn, i en ny rolle, nemlig som modpart. Et forhold, som Danmarks Skolelederforening har peget på er uhensigtsmæssigt.

- Jeg føler ikke, at det er en svær opgave. Jeg skal altid skaffe medlemmerne så godt et resultat som muligt, uanset hvem de er, siger Paul Kejlberg.

Henning Madsen, der selv er viceskoleinspektør, har fuld tillid til, at hans skoleleder og kredsformand nok skal klare opgaven.

- Vi har lavet et stort forarbejde om, hvad der skulle ligge til grund for skoleledernes løn. Det må være det samme grundlag, som gør sig gældende for os, siger Henning Madsen og henviser til, at lærerkredsen lagde strategi for lønforhandlingerne for skolelederne ud fra størrelser som antal elever, tværkommunale funktioner og graden af decentralisering.

62 kommuner uden møder

Skanderborg er ikke den eneste kreds, der har gjort det godt. I langt de fleste af de kommuner, hvor forhandlingerne er afsluttet, er det lykkedes kredsene at få lagt et beløb oven i lønnen i forhold til den centralt indgåede aftale. Der er tale om stigninger, som ligger ud over såvel centralt aftalt klassificering som overgangstillæg.

På grund af lokale forhold er der dog væsentlig forskel på resultatet af aftalerne. Enkelte steder har alle skoleledere fået et løft som i Skanderborg. Andre steder drejer det sig kun om enkelte af kommunens skoleledere.

De fleste af de resterende kommuner er enten i fuld gang med at forhandle eller har en aftale med lokalkredsene om, hvornår det skal foregå. Men på trods af at parterne skal bestræbe sig på at være færdige 1. oktober, er der 62 kommuner, hvor der end ikke er aftalt et forhandlingsforløb.

- Vi følger nøje med og vurderer, om det vil blive nødvendigt, at vi foretager os noget over for disse kommuner, siger lønkonsulent Lars Jørgensen fra Danmarks Lærerforening.

Henrik Stanek er freelancejournalist