Og gymnastiksalen er sponsoreret af . . .

Sponsoraftaler breder sig, og ombudsmanden vil have lærere og forældre til at diskutere skjult reklame

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gulvet i gymnastiksalen er betalt af den lokale tømrermester, basketballkurvene har Mars stillet gratis til rådighed mod at have sit navn stående på dem, og malingen til væggene kommer vederlagsfrit fra Sadolin, hvilket fremgår af skiltet over døren.

Sådan kan et vaskeægte skrækscenario beskrives.

Det kan næppe iagttages i virkeligheden på nogen dansk skole, men Karl Hansen frygter, at det en dag bliver virkelighed, og at Ådum Skole i Egvad Kommune, som han er skolenævnsformand for, er ved at tage det første skridt i den retning.

Skolebestyrelsen skal inden længe diskutere et forslag fra skoleinspektør Erik Aachmann om at få skolens gymnastiksal sat i stand ved hjælp at sponsorstøtte. Som modydelse skal sponsorerne have skilte med deres navne sat op på vægge i salen.

- Den slags passer på et stadion, men det pynter ikke på en skole, siger Karl Hansen. Vi betaler alle sammen skat, og pengene går blandt andet til at opretholde en god folkeskole. Derfor synes jeg, at det er en dårlig udvikling, hvis man begynder at hænge reklamer op på skoler.

Skoleinspektør Erik Aachmann slår koldt vand i blodet.

- Der er kun tale om et forslag. Vil skolebestyrelsen noget andet, bliver det ikke til noget. Jeg kan ikke se noget forkert i at samarbejde med sponsorer. Vi vil aldrig blive afhængige af dem, fordi det vil ligge i aftalen, at de får en modydelse i form af skiltet med deres navn. Eleverne møder desuden de samme skilte, når de har timer i idrætshallen lige ved siden af skolen, siger han.

Glad for sponsorer

Sagen om renoveringen af den vestjyske gymnastiksal er nået vidt omkring. Erik Aachmann spurgte kommunen, om det var tilladt at samarbejde med sponsorer om sådan en opgave. Da kommunen ikke kendte svaret, henvendte den sig til tilsynsrådet for Ringkøbing Amt, og da man heller ikke her vidste, hvad der var rigtigt eller forkert, blev sagen sendt videre til Undervisningsministeriet. Ministeriet svarede, at der ikke var noget juridisk forkert i samarbejdet, og det svar fik tilsynsrådets tilslutning med den tilføjelse, at skoler aldrig må tvinges til at samarbejde med sponsorer.

Kommunens børne- og kulturudvalg har siden sendt svaret videre.

Udvalgsformand Hans Ravnkjær (Venstre) er glad for, at skoler nu kan begynde at bruge sponsorer.

- Det er helt i orden. Nu bliver det skolebestyrelserne, der skal afgøre, om de vil bruge sponsorer, og det er netop dem, der kan træffe den rigtige beslutning. Jeg kan udmærket forestille mig, at man kan samarbejde med sponsorer i mange sammenhænge, hvis en skolegård skal sættes i stand, hvis man skal have et læskur eller en legeplads. For mig at se vil der heller ikke være noget galt i, at en skole lader en klasse optræde i en tv-reklame for et firma, mod at de betaler en skolerejse. Skolebestyrelserne vil helt sikkert kunne trække grænsen for, hvornår reklame- og sponsoraftaler går over gevind, siger han.

Det er Karl Hansen langtfra sikker på.

- Hvis jeg var tømrermester og havde renoveret en gymnastiksal gratis, ville jeg forvente, at skolen brugte mig fremover. Det er første skridt mod afhængighed. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at politikere i kommunalbestyrelser vil tage hensyn til, at man kan få sponsorer til at betale til skoler, den dag der skal findes penge til en opgave, og kommunens kasse er tom.

- Påvirkningen af eleverne har allerede nået grænsen. De store firmaer, der fremstiller hygiejnebind, kan med hjælp fra folkeskolen trykke informationsmateriale i hænderne på kommende kunder. Den slags er jeg modstander af, siger han.

Ingen afhængighed

Erik Aachmann ser ikke de store farer forude, så længe sponsorstøtten ikke fører til afhængighed, og så længe det er frivilligt, om en skole vil indgå i den slags samarbejde. Han har ikke tænkt over, hvor grænsen går for samarbejdet, men for ham er det helt klart, at det ikke kan komme på tale at tage hensyn til sponsoraftaler, når der skal træffes beslutninger på en skole.

Det samme mener skoleinspektør Lars Bue Bjørner fra Matthæusgades Skole på Vesterbro i København. Her har man i mange år brugt sponsorer, og det har kun ført godt med sig.

- Jeg så for nylig et genialt kunstværk i Svendborg, fortæller han. Den kunstner må vi have fat i, tænkte jeg, og på skolen fandt vi ud af, at han skulle udsmykke vores skolegård. Det koster 10.000 kroner at få ham herover, og der skal også maling til. De penge skaffer vi via sponsorer. Da vi ikke havde en harmonika til en af vores musiklærere, der er uddannet på det instrument, fik vi en af bankerne til at betale, hvad det kostede. Hvis vi skal have lidt flødeskum på kagen, bliver vi nødt til at gøre sådan noget.

Matthæusgades Skole skaffede den harmonikabetalende bank reklame i skolens blad og i den lokale presse. Når skolegården bliver udsmykket, kommer det i TV Lorry, Berlingske Tidende og Vesterbro Bladet.

- Der skal masser af mediedækning til den slags, og jeg har ikke noget imod at trykke en bankdirektør i hånden foran et fotografiapparat.

Men jeg vil ikke have, at vi er forpligtede til at reklamere for sponsorer på skolens vægge. Kunstneren må godt skrive navnet på firmaet på sit kunstværk, men hverken skole eller børn skal ligne reklamesøjler, siger Lars Bue Bjørner.

Ny forbrugervejledning

Lars Bue Bjørner ser ingen problemer i sponsorering, men det gør forbrugerombudsmanden. Hagen Jørgensen har af samme grund netop udsendt en pjece på 12 sider for at informere om børn, unge og markedsføring.

Pjecen er først og fremmest tænkt som en vejledning til erhvervslivet, men den er ekstraordinært sendt til alle skolebestyrelser i landet for at sikre, at forældre og skoleleder skal kende reglerne for skolesponsorering og anden markedsføring i skoler og daginstitutioner.

- Det er fristende for skoler eller daginstitutioner at tage imod gratis undervisningsmateriale, legetøj, vareprøver eller anden sponsorering fra virksomheder eller organisationer. Men skoler og forældre bør være opmærksomme på den skjulte reklame, som sponsorering indebærer. Jeg håber, at forældre, pædagoger og lærere vil bruge pjecen som udgangspunkt for en debat om, hvor grænserne for sponsorering går, og udforme deres egen politik på området, siger Hagen Jørgensen.

Den finske ombudsmand har inspireret til initiativet, som Hagen Jørgensen mener, kan have stor aktualitet i Danmark, fordi der dukker sager op, hvor forældre klager over markedsføring.

- Jeg kan ikke behandle klager over skolebestyrelser, men jeg kan behandle klager, der vedrører erhvervsvirksomheder. Det er uheldigt, hvis markedsføringsloven er overtrådt, og der er indgået aftaler med skoler, siger Hagen Jørgensen.

Vejledningen siger blandt andet, at de sponsorerede ting i mindst muligt omfang skal bære sponsors navn, logo, varemærke, figurer eller lignende. Undervisningsmateriale eller legetøj bør ikke indeholde reklamer og bør heller ikke opfordre børnene til at købe bestemte varer. Og elever eller forældre må ikke tro, at barnet bliver upopulært, hvis man ikke køber eller bruger sponsors produkter.

Jan Kaare er freelancejournalist

Hverken skole eller børn

skal ligne reklamesøjler

Powered by Labrador CMS