Erik Håkonssons svar i Folkeskolen nummer 34 på mit indlæg i nummer 33 viser endnu en gang, at Danmarks Lærerhøjskoles virkelighedsfjerne forskere er meget dårlige vejledere med hensyn til læseundervisning. Eksempelvis ved Erik Håkonsson ikke, at 75 procent af eleverne i 1. klasse lærer sig selv at lydere, uanset at læreren benytter helhedsmetoden. Disse elever lærer sig altså at læse på trods af en uhensigtsmæssig metode. Og når ordblinde elever eller elever med andre handikap ikke magter at lære sig selv at lydere, så lærer de simpelthen ikke at læse og henvises på et tidspunkt til specialundervisning - hvor i øvrigt en stor del af dem udsættes for den samme metode som i normalundervisningen og derfor aldrig lærer at læse ordentligt. Da 25 procent af eleverne har behov for en egentlig undervisning i lydering for at komme i gang med læsningen, bør lydering (elementprincippet) naturligvis være det bærende undervisningsprincip i 1. klasse.

På grund af manglende undervisningserfaring tror Erik Håkonsson, at lydering kun kan anvendes på helt lydrette ord! Erik Håkonsson og andre læseforskere har ganske enkelt ikke praktikerens observationer, som klart viser, at eleverne ved hjælp af lydering oftest kan komme så langt i afkodningen af de såkaldt ikke-lydrette ord, at de kan forstå dem korrekt. Og hvis læreren underviser dem i reglerne for vokalglidning og koartikulerede bogstaver, så er der ikke ret mange ord tilbage, hvor eleven er henvist til gætteri. Men at anbefale gætteri, det vil sige helhedsmetoden, som bærende princip i begynderlæseundervisningen, det er ren galimatias som så megen anden pædagogik, der blev indført i tresserne af ideologer helt uden videnskabeligt grundlag.

Erik Håkonsson postulerer, at 'mange af vore svage læsere er jo netop svage på den måde, at de måske nok kan sige bogstavernes lyd, men de kan ikke fange tekstens indhold'. Hvor har du det fra?! Enhver lærer, der har gedigen erfaring med lyderingsundervisning, ved, at eleven, der har lært at lydere, forstår stort set alle afkodede ord, hvis de indgår i elevens normale ordforråd. Det er jo tværtimod helhedsmetodens gætteri, der er en uoverstigelig barriere for en ordentlig læseforståelse hos de 25 procent svageste elever - og desuden forsinker læseudviklingen for resten af eleverne.

At læseforskeren Erik Håkonsson - og i øvrigt kollegaen Steen Larsen - baserer deres meninger om begynderlæseundervisning på holistisk ideologi og ønsketænkning, ses blandt andet, når de med henvisning til Nordlæs' lærerspørgeskemaer postulerer, at de fleste danske lærere hidtil har haft lydering som hovedprincip i deres undervisning. Nordlæs er for det første ikke en 'større international undersøgelse', som Erik Håkonsson hævder, da der kun deltog tre lande, i alt 576 elever (blot 165 fra Danmark) fra 1.-3. klasse og 20 lærere fra hvert land. Desuden kan der intet sluttes af de spørgeskemaer, som lærerne har udfyldt. (Der skulle prioriteres fem ud af ti udsagn vedrørende mål og midler i læseundervisningen). For eksempel har ti af de deltagende 20 danske lærere svaret, at de prioriterer afkodningsteknik, mens ingen af de samme lærere prioriterer højtlæsning! Paradokset springer i øjnene - men Håkonsson og Larsen har åbenbart lukket deres.

Da de herrer læseforskere mangler praktisk erfaring i begynderlæseundervisning, ved de ikke, at lærerne fortrinsvis anvender det undervisningsprincip, som læsebogssystemerne lægger op til. Og det har siden tresserne i det store og hele været helhedsprincippet med gættelæsning.

Prøv for resten at læse dette ord med anvendelse af helhedsmetoden: 'skratskratteratskratskriumskrat'. Inden I, Håkonsson og Larsen, dannede jer jeres uforgribelige meninger om læseundervisning, skulle I være gået ud i 1.-klasserne og konstateret, hvad der virkelig foregår. Hvad skrivebordsforskere mener, er faktisk ikke særlig interessant.

John Brogård

Brønshøj

Forkortet af redaktionen