Den 1. august trådte den nye lov om forældrebetaling i kraft, men endnu er der ingen, der ved, hvad den præcist betyder for klasser og lærere, der planlægger lejrskoler eller skolerejser.

Undervisningsministeriet er ved at udarbejde en vejledning, men den bliver ikke udsendt, før ministeriet ved, hvordan de såkaldte revisionsmæssige problemer i forbindelse med loven kan løses. Det kan ikke ske, før arbejdsgiveren på området, Kommunernes Landsforening (KL), har udtalt sig.

- Vi er kommet langt, men der er nogle tricky hjørner. Et af dem er, hvordan man skal foretage kontering og revision. Vi vil gerne have et bud fra KL, før vi fortæller, hvordan tingene skal foregå i praksis, siger fuldmægtig Kirsten Krogstrup, Undervisningsministeriet.

De revisionsmæssige problemer skyldes, at loven åbner op for, at forældre kan give anonyme bidrag i forbindelse med skolerejser.

Hvis kommunen ikke dækker alle udgifter, kan der i fremtiden oprettes en klassekasse, som forældre kan betale til. Bidragene skal gives anonymt, men hvordan det skal ske, er der ingen, der ved. Der er heller ingen, der ved, hvordan bidragene skal opbevares, eller - hvis de gives til læreren - hvordan hun skal stå til regnskab for dem.

- Hvis forældre afleverer penge anonymt til læreren, vil det være umuligt at godtgøre, hvor mange hver enkelt har givet hvornår og hvordan. Der vil kunne opstå situationer, hvor det bliver påstand mod påstand, og det er ikke smart, siger konsulent Jakob Munk Jensen, Danmarks Lærerforening.

Kontorets opgave

Den nye lov indebærer ifølge Danmarks Lærerforening, at klasselæreren i langt større omfang vil få opgaver i forbindelse med indsamling og opbevaring af penge. Hvad det betyder for den enkelte lærers retssikkerhed, er man betænkelig ved.

- Derfor anbefaler vi, at den enkelte lærer ikke bør stå for indsamling og opbevaring af penge. Det bør skolens kontor gøre, siger Jakob Munk Jensen.

Anonyme bidrag kan for eksempel gives via en giroindbetaling uden afsender, men med angivelse af formål og klasse.

Hvis der opstår en situation, hvor klasselærere får pålæg om at løse opgaven, skal pålægget dog følges. Pengene bør i så fald opbevares i skolens pengeskab, så den enkelte lærer ikke kommer til at stå til ansvar, hvis de forsvinder.

DLF anbefaler i et notat, som man netop har sendt til foreningens tillidsmænd, at man tager emnet op i samarbejdsudvalget, så det kan opstille retningslinier for, hvordan man skal løse opgaven på den enkelte skole.

Kirsten Krogstrup har følgende råd:

- Hvis man er i tvivl om, hvad der skal ske, bør man gøre, som man plejer, indtil vejledningen bliver udsendt.

- Reglerne for forældrebetaling er radikalt ændrede, derfor bliver det råd vanskeligt at følge. Vi må hurtigst muligt have en reel vejledning fra ministeriet, siger Jakob Munk Jensen.

Svar hjælper ikke

Undervisningsministeren har ved en enkelt lejlighed luftet sine synspunkter med hensyn til anonym forældrebetaling.

Det skete tidligt på sommeren i et svar til Folketingets uddannelsesudvalg, hvor Margrethe Vestager skrev, at der i den kommende vejledning vil være et afsnit, hvor der står, at ministeriet anbefaler, at det er skolens leder, der forestår administration af større beløb, der indsamles til skolerejser. Det bør eventuelt ske gennem oprettelse af en særskilt postgirokonto. Kontoen kan for eksempel benyttes til indbetaling af anonyme bidrag.

En sådan ordning vil ifølge ministeren kunne medvirke til at forhindre, at den enkelte lærer risikerer at blive sat i en ubehagelig situation.

Jakob Munk Jensen:

- Vi har været opmærksom på ministerens svar, men af hensyn til den enkelte lærers retssikkerhed, og for at anonyme bidrag ikke skal give anledning til mistillid og usikkerhed mellem en klasses forældre og den enkelte lærer, mener vi, at alle anonyme bidrag skal indsamles via skolens kontor.

Jan Kaare er freelancejournalist